Forfatter Katrine Nørregaard: "Jeg laver tit noget andet, end det jeg burde lave"

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse fra din barndom?
– Min familie ejer en eng lidt uden for Filskov. Da min bedstefar levede, var det ham, der ejede den, og jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg gik rundt sammen med ham dernede. Der var en stor å med et udspring, hvor han fangede ål. Jeg ved ikke, hvorfor jeg husker det som noget særligt, men det står helt tydeligt i min hukommelse. Insekterne og ukrudtet, ålene og åen. Det var meget eventyrligt.

Hvornår har du været mest bange?
– Min tvillingsøster sidder i kørestol, og da jeg for nogle år siden skulle "lifte" hende op i bilen på en rampe, kom jeg til at trykke på den forkerte knap, fordi vi snakkede. Rampen klappede sammen, og kørestolen, som min søster sad i, væltede forover ind i bilen. Det føltes som en uendelighed at løbe om til bilens sidedør for at komme ind til hende. Jeg troede, at hun var død, men hun havde heldigvis "kun" slået et par tænder ud. Det var det værste øjeblik i mit liv.

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?
– Af min mor har jeg lært ikke at tage alting så højtideligt og at behandle andre, som jeg gerne selv vil behandles. Min far sagde engang til mig, efter at jeg havde fået en dårlig karakter i skolen, at det var han fuldstændig ligeglad med – bare jeg var god ved mine venner, så var han glad. Hverken min mor eller far har krævet eller forlangt noget særligt af mig. Tilliden til at alting nok skal gå, hvis bare man har gode intentioner, vil jeg altid tage med mig.

Hvad er din største succesoplevelse indtil nu?
– At skrive min første roman – og få den udgivet. Jeg troede ikke, at den drøm ville gå i opfyldelse så forholdsvis tidligt. Nu glæder jeg mig til at skrive en ny og måske også få den udgivet. At skrive og færdiggøre en historie gør mig lykkelig. At holde det rå manuskript i hænderne og vide, at det er noget, jeg har skabt ud af ingenting.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?
– Jeg ville lade være med at udsætte ting. Jeg laver tit noget andet end det, jeg burde lave. Især op til eksamener. Jeg udsætter alting til sidste øjeblik, og jeg lover mig selv hver gang op til en deadline, at det ikke skal ske igen. Men det gør det altid.

Hvornår bliver man voksen?
– Jeg føler mig faktisk ikke voksen, og jeg kan ikke forestille mig, at der kommer en overgang lige pludselig. Det er jo, ligesom når man ser sig selv i spejlet hver dag. Det er ikke fra den ene dag til den anden, at der er en rynke. Det sker langsomt, uden at man lægger mærke til det. Men måske bliver man voksen, når man får børn. Det håber jeg da.

Hvornår græd du sidst?
– Jeg græder for det meste, når bøger og film rører mig. Men sidst jeg græd for alvor, var da min hund døde. Det skete så hurtigt. Jeg var på vej til København med tog, og jeg kunne ikke nå at komme hjem til ham. Min mor sendte en video, hvor hun sad hos ham i hans sidste stund, inden han blev aflivet. Han var min bedste ven, og det var hårdt ikke at kunne være der for ham.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest?
– Min søster, fordi hun er det mest uselviske menneske, jeg kender. Til vores konfirmation ville hun give alle sine penge til velgørenhed, men det fik hun ikke lov til af vores mor.

LÆS OGSÅ: Kristine Yde: "Vi skal da ikke pakke de små glæder væk for andres skyld"

LÆS OGSÅ: Stephania Potalivo: "Jeg blev mobbet af dem, der var misundelige"

LÆS OGSÅ: Instruktøren af Arvingerne: Da jeg læste manuskriptet, kunne jeg næsten dufte min farmor igen