Fortryllende film til dit efterår
Film: Marco effekten

Fortryllende film til dit efterår

Sommeren er gået på hæld. Og er der noget, som gør dit efterår ekstra hyggeligt, er det store filmoplevelser på det lille lærred hjemme i privaten.

Endelig efterår! Så er det tid til bløde sweatre, varm te, tændte stearinlys, lækkert hjemmebag og timelange filmstunder hjemme foran TV’et. Sæt dig endelig godt til rette, for i dette efterår byder Blockbuster på en perlerække af fantastiske filmnyheder, der rummer alt fra action, adventure, romancer, store dramaer og selvfølgelig også forunderlige film for de mindste i familien.

Rigtig god filmfornøjelse!

Marco effekten - se den numarco-effekten_614.jpg

Der er nyt fra afdeling Q – denne gang med nyt cast og instruktør, men i samme spændingsfyldte univers.

Det handler om omfattende korruption og magtmisbrug, når Carl Mørck sammen med sin assistent Assad og sekretær Rose graver i sagen om den pædofilisigtede William Stark, der er forsvundet sporløst. Sideløbende er den østeuropæiske dreng, Marco, blevet anholdt ved grænsen til Tyskland. På sig har han Starks pas. Opdagelsen kaster nyt lys over sagen, der tidligere blev afvist af politiet efter blot to uger. Som sagen folder sig ud, viser det sig, at der er tråde helt til toppen af den danske finansverden, men også forbindelser til københavnske kriminelle, som er ude efter den unge dreng.

’Marco effekten’ er instrueret af Martin Zandvliet og har blandt andet Ulrich Thomsen, Zaki Youssef, Anders Matthesen og Sofie Torp i de bærende roller.

Se filmen her: Marco effekten

Pagten - se den fra d. 19.10pagt_615414c6197d4.jpg

Et fatalt møde mellem Danmarks verdensstjerne, Karen Blixen, og den unge digter, Thorkild Bjørnvig. Hun er 63, han er 30 – begge befinder de sig i hver deres ende af livet og karrieren. Mødet resulterer i en pagt imellem de to. En pagt, der kræver ufravigelig troskab fra Bjørnvigs side, der så til gengæld kommer under det litterære genis vinger. Det er dog ikke uden konsekvenser: Begge bliver drevet ud i ekstremerne – Bjørnvigs privatliv bliver sat på prøve, og Blixen kæmper med sine indre dæmoner og en sygdom, hun har taget med hjem fra Afrika.

’Pagten’ er instrueret af Bille August og har blandt andet Birthe Neumann, Simon Bennebjerg, Asta August og Nanna Voss i de bærende roller.

Se filmen her: Pagten

Tove- se den fra d. 4.10Tove.jpg

I det biografiske drama ’Tove’ møder vi Tove Jansson, inden hun får sit store gennembrud med de folkekære mumitrolde og deres magiske univers. Den unge billedkunstner kæmper for at bryde ud af sin berømte faders skygge og sætte sit eget aftryk med sin egen kunst. I Helsinkis kunstnermiljø møder Janson den frisindende politiker Atos Wirtanen, som hun forelsker sig i, men hun er splittet. For Janson drages nemlig også af den kvindelige teaterinstruktør Vivica Bandler, der, på trods af Janssons egen tvivl, tror på, at mumiroldende er noget helt unikt. Men ’Tove’ er ikke blot en film om mumitroldenes tilblivelse – det er også en film om tvivl, kærlighed og konflikter – og om at turde lytte til sin egen indre stemme.

’Tove’ er instrueret af Zaida Bergroths og har blandt andet Alma Pöysti, Shanti Roney og Krista Kosonen i de bærende roller.

Se filmen her: Tove

The High Note - se den nuthe_high_note.jpg

Den hårdtarbejdende Maggie Sherwood knokler for den succesrige sangerinde og verdensstjerne Grace Davis. Selv drømmer Maggie også om en dag at slå igennem som musikproducer. Da hun efter tre års slid og slæb for Grace står overfor en åbning til sin drømmekarriere, løber hun ind i udfordringer, hun på ingen måder havde forestillet sig. Maggie må derfor på udkig efter sit eget ukendte talent. Det bliver starten på et både romantisk og professionelt forhold til den talentfulde David.

‘The High Note’ er instrueret af og har blandt andet Dakota Johnson, Tracee Ellis Ross, Bill Pullman, Harrison Jr. Og Ice Cube i de bærende roller.

Se filmen her: The High Note

Blackbird - se den nuBlackbird.jpg

’Blackbird’ er en amerikansk genindspilning af Bille Augusts dybt rørerende ’Stille hjerte’.

Efter at blive erklæret uhelbredeligt syg med en udsigt til en lang og smertefuld død, beslutter Lily sig for at modtage aktiv dødshjælp. Derfor samler hun familien til en sidste komsammen – en komsammen, der ikke blot byder på stor kærlighed, men som også på store konflikter. For hvordan tackler man, at ens mor og ægtefælde har taget skæbnen i egne hænder.

’Blackbird’ er instrueret af Roger Michell og har blandt andet Susan Sarandon, Kate Winslet, Mia Wasikowska, Sam Neil, Anson Boon og Lindsay Duncan i de bærende roller.

Se filmen her: Blackbird

De smukkeste år - se den nude_smukkeste_aar_5.jpg

Nogle venskaber har det med at glide ud i sandet, men hvad sker der, når man pludselig mødes igen? ’De smukkeste år’ er fortællingen om de fire venner, Giulio, Gemma, Paolo og Riccardo, der knytter stærke bånd i deres teenageår, alligevel ender de med at glide fra hinanden, da vokselivet banker på. Da deres veje senere i livet atter krydses, skal det dog vise sig, at gamle følelser blusser op – på godt og ondt.

’De smukkeste år’ er instrueret af Gabriele Muccino og har blandt andet Pierfrancesco Favino, kim Rossi Stuart og Micaela Ramazzotti i de bærende roller.

Se filmen her: De smukkeste år

Jungle Cruise - se den nuJungle_Cruise_MA_Keyset_2560x1440_V2.jpg

Disney’s nye ’Jungle Cruise’ er spækket med adventure, vilde dyr og labyrintlignende landskaber. I filmen møder vi Dr. Lily Houghton, der rejser hele vejen fra London til Amazon. Til at guide hende gennem junglen hverver hun den noget tvivlsomme Frank Wollf. Houghton er på jagt efter et gammelt træ, der rummer en kraft, som kan ændre hele lægevidenskabens fremtid. Kastet ud på denne episke færd sammen møder den umage duo utallige farer og overnaturlige fjender, der lurer bag enhver plante og træ i den ellers så smukke regnskov.

’Jungle Cruise’ er instrueret af Jaume Collet-Serra og har blandt ande Emily Blunt og  Dwayne Johnson i de bærende roller.

Se filmen her: Jungle Cruise

Da Hitler Stjal den lyserøde kanin - se den nuDa-hitler-stjal-den-lyderoede-kanin.jpg

Vi befinder os i 1933 i Tyskland. 9-årige Anna har ingen anelse om, hvem Hitler er, selvom hans ansigt er på plakater over hele Berlin. Men da hendes far en dag forsvinder, og hun og familien i al hemmelighed må flygte fra Tyskland, begynder det at gå op for den lille pige, at manden på plakaterne er ved at ændre hele Europa. ’Da Hitler stjal den lyserøde kanin’ bygger på Judith Kerrs selvbiografiske bestseller, der skildrer en flugt over Schweiz og Frankrig til England, hvor Anna undervejs skal lære nye sprog, skikke og manerer, mens hun må vænne sig til savnet af sine venner og kære – og ikke mindst sin elskede lyserøde stofkanin, som hun måtte efterlade i Berlin.

Da Hitler Stjal den lyserøde kanin’ er instrueret af Caroline Link og har blandt andet Carla Juri, Riva Krymalowski og Oliver Masucci i de bærende roller.

Se filmen her: Da Hitler Stjal den lyserøde kanin

FOR DE MINDSTE I FAMILIEN

Peter Kanin hopper hjemmefra - se den fra d. 4.10Peter-kanin-2.jpg

’Peter Kanin hopper hjemmefra’ er en efterfølger til ’Peter Kanin’, der baserer sig på Beatrix Potters succesrige børnebøger af samme navn. I denne to’er er Bea for alvor brudt igennem som børnebogsforfatter med fortællingerne om Peter og de andre kaniner.

Alting tegner umiddelbart godt, men Peter er stadig ikke på bølgelængde med Beas nye ægtemand, Thomas. Så da parret tager på ferien, tager Peter ind til storbyen for at finde sig selv – men det, der skulle være et spændende eventyr, gemmer dog også på store farer.

Se filmen her: Peter Kanin hopper hjemmefra 

Buster Oregon Mortensen - se den fra d. 11.10Buster.jpg

Den folkekære og ukuelige anti-helt Buster Oregon Mortensen er tilbage i en helt ny film. Buster går i en helt normal folkeskole, hvor han ved enhver given lejlighed underholder den ret ligeglade klasse med trylleshows. 

I denne sommerferie får han dog chancen for at vise hele byen, hvad han kan på byens talentshow. Men Buster har mange jern i ilden, for han er blevet forelsket i Joanna, hans bedste ven Hr. Larsens tilstand forværres, og så har hans familie også brug for ham.

Se filmen her: Buster Oregon Mortensen

100% ulv - se den nu100Ulv.jpg

Freddy kommer fra en familie bestående af stolte varulve, og han er ikke i tvivl om, at når tiden kommer, bliver han den mest frygtindgydende varulv af dem alle.

Han får dog en ubehagelig og ydmygende overraskelse, da han under fuldmåne til sin første ’forulvning’ ikke forvandles til en varulv – men derimod til en puddelhund. Det ser bestemt ikke godt ud for Freddy, der nu må bevise overfor flokkens ældste, at han er en varulv i hjertet. Hvis ikke det lykkes ham inden næste måneopgang, vil han blive smidt ud af flokken for altid.

Se filmen her: 100% ulv

Se, hvad vi ellers skriver om: Film