Ghita Nørby om at blive ramt: "Det gør sindssygt ondt. Det er ikke sjovt"

Når Ghita Nørby går tur med sin hund eller er ude og handle, bliver hun tit stoppet af fremmede mennesker, der roser hende for det arbejde, hun gennem snart en menneskealder har lavet på teater og film.

Forleden dag blev hun stoppet igen af en, der ville sige noget til hende. ”Tak fordi du ytrer dig, Ghita”, var beskeden, og det var en henvisning til, at Ghita ikke er bange for at sige, hvad hun tænker og mener.

Faktisk kan hun slet ikke lade være. At sige sin mening og at turde sige til og fra er jo egentlig en god evne at have, men ikke desto mindre har netop det bragt Ghita ud i nogle voldsomme shitstorme i 2019 og 2021.

Første gang i forbindelse med et interview med journalist Iben Maria Zeuten til Radio24Syv, hvor man i det færdigklippede program kunne høre Ghita skælde journalisten ud. Klip fra programmet blev bragt i de fleste medier, og mange stillede spørgsmålet, hvad der mon gemte sig af dæmoner bag den folkekære facade.

Anden gang var i et liveinterview med Simi Jan til Go’ Aften Live på TV2, hvor Ghita på en klapstol foran Det Kongelige Teater bl.a. kaldte Simi Jans spørgsmål idiotiske. Begge interviews skabte kæmpe debat, og Ghita blev kaldt alverdens grimme ting i de shitstorme, der ramte. Det kom bag på hende. Det gjorde hende ked af det. Og det er det, vi blandt andet skal tale om i dag.

Det er Jim Lyngvild, der åbner døren til Ghitas bjælkehus i Holte. Ghita er til frisøren, så hun er klar til fotografen, og er ikke nået at komme hjem endnu, men Jim har købt smørrebrød og stillet an. De to er gode venner.

Et umiddelbart umage par, men også et par, der har mere end som så til fælles i forhold til bramfrihed. Som designer, iværksætter, fotograf, meningsdanner og meget andet har Jim også gentagne gange fået drag over nakken for at stikke snuden frem, og har bogen 'Shitstorm' på vej i det nye år.

En bog, hvor de alle tre fortæller om deres shitstorme og om, hvordan de har oplevet dem. Jim tager teten i dagens interview, da Ghita kommer tilbage fra frisøren.

Jim: "Sæt dig på din engang så forgyldte popo og lad roen falde på dig."

Ghita griner og lander på spisebordsstolen. Jim kan tilsyneladende sige hvad som helst til hende.

Shitstorme påvirker jer meget forskelligt, Ghita, vil du først sætte nogle ord på, hvordan du har oplevet det?

Ghita: "Det gør sindssygt ondt. Det er ikke sjovt. Det er bestemt ikke sådan, at jeg tænker, jahhh, hvornår kommer den næste shitstorm? For det gør da ondt pludselig at blive beskyldt for at være en dårlig kollega og et modbydeligt svin. Det bliver jeg ked af. For det vil jeg aldrig nogensinde være.

Og hvis jeg har været det, så vil jeg forfærdeligt gerne tale med de mennesker, som siger det, og så kan vi måske have en diskussion om, hvad de har oplevet, og hvad jeg har oplevet. Menneske til menneske. Men de shitstorme, jeg har oplevet, har jo været offentlig udskamning og udlevering uden diskussion."

Så du lader det gå ind?

Ghita: "Ja, det går ind i mit hjerte."

Jim: "Under Iben Maria Zeuten-debatten sagde du noget, der virkelig ramte mig. Vi talte sammen i telefon, og du spurgte mig, om jeg havde set dagens Politiken. Det havde jeg ikke, jeg læser ikke den avis, og så sagde du: ”Jeg vil ikke holde den avis mere, der står, at jeg er dement”. Så hvis et menneske, der er over 60 år, har en holdning eller en mening, som kan kratte lidt i overfladen, så må det menneske helt sikkert være sygt, småt begavet eller alkoholiker, som der også var nogle, der mente. Eller..."

Han holder en lille kunstpause.

Jim: "Eller også er det menneske lynende begavet og siger faktisk bare sin mening."

Ghita: "Man må ikke voldtages i eget hjem, det har man ret til at sige nej til."

Du følte simpelthen det interview som en voldtægt i dit eget hjem?

Ghita: "Følte? Nej, det VAR det."

Jim: "Når Ghita tidligere har sagt ordet voldtægt i denne sammehæng, har jeg også haft det sådan, uhhh, det er ligesom at trække neglene hen over bordet, for voldtægt er noget med seksuel omgang uden samtykke. Men hør ordet, som Ghita siger det. Man bliver taget med vold. Det er en overskridelse af ens personlige grænser, det behøver ikke være seksuelt."

Ghita: "Min svaghed er, at når du spørger mig om noget, så hører jeg dit spørgsmål og svarer på det. Det er der ingen, der gør, hvis du lægger mærke til det. Jo, Jim. Har du oplevet en politiker svare på et spørgsmål? Nej, de har lavet et svar inde i hovedet på forhånd."

Hvordan har det forandret dig, Ghita, at opleve shitstorme?

Ghita: " Det har det aldeles ikke. Til hvad skulle det have forandret mig?"

Har du fået nogle reservationer over for andre mennesker eller siger og gør du tingene på en anden måde?

Ghita: "Jeg vil aldrig nogensinde miste min tillid til andre mennesker. Jeg vil ikke miste min åbenhed. Så der er ikke nogen, der kan forandre mig. Det ville da være forfærdeligt. Jeg bliver ked af det i momentet, når jeg bliver slået i hovedet, men det er noget andet."

Jim: "Mennesker, som er i deres egen substans, eller som ved, hvad de står for, ændrer sig ikke, fordi der er en shitstorm."

Ghita: "Men man bliver ked af at blive slået."

Jim: "Ja, det er noget andet. Og man får nogle ar."

Ghita: "Ja, det gør man."

Jim: "Og så kan det være, at man næste gang siger, nej, jeg har ikke lyst til at lave interview med et bestemt medie. Men man vil gerne blive ved med at være et åbent og kærligt menneske, der byder livet velkommen. De ar, man får, gør ikke, at man ikke længere går ud ad sin dør, men man ved, hvad man skal undgå. Man bliver klogere."

Jeg ved, at du i jeres kommende bog fortæller om, at roserne altid springer ud igen, har du grundlæggende et positivt livssyn, Ghita?

Ghita: "Ja, ellers ville det da ikke være mig. Jeg ER sådan. Og som jeg siger, det kan være, at jeg somme tider støder nogen, jamen godt, så sæt dig ned og forklar mig, hvad det er, så tager vi diskussionen om det."

Jim: "Det er meget svært at kæmpe mod vindmøller. Eller kæmpe mod skygger, som ikke vil stå frem. Og det er jo det, der er problemet med en shitstorm. De mennesker, der skaber en shitstorm, ønsker ikke dialogen. De ønsker ikke svaret. Jeg oplever rigtig ofte, at medierne citerer noget, jeg har skrevet på facebook, eller viderebringer noget, som andre har sagt om mig. Hvor jeg tænker, hey, hvorfor ringede I ikke lige til mig i stedet for?"

Jim oplever shitstorme på en anden måde end Ghita. Han bruger dem som et værktøj.

Jim: "Ja, hvor Ghita siger "jeg håber ikke, der kommer en storm igen", så sidder jeg og spejder efter, hvor kan jeg finde en ny."

Ghita griner højt.

Hvorfor ser du sådan på det, Jim?

Jim: "For det første skal man huske på, at der er kæmpestor forskel på, om noget er en shitstorm eller en mediestorm. F.eks. har jeg lavet en serie billeder med grønlandske motiver, som nu er hele Grønland rundt. Det var der en kæmpe MEDIEstorm omkring.

Journalister ringede til de ti mennesker, der havde noget negativt at sige om og om og om igen. Og de sagde det samme hver gang: ”Vi er krænkede. Jim må ikke annektere den grønlandske kultur”.

Men der var ingen følelser omkring det. Så det var ikke en shistorm. Folk var 99,9 procent på min side, så journalisterne kunne jo have valgt også at ringe til nogle af dem, der var vilde med billederne og idéen, men det var bare ikke en god historie.

Den lykkelige historie er aldrig den gode historie. Jeg oplevede for nylig, at jeg havde lavet en opdatering, som havde fået TO negative kommentarer og TOTUSINDE positive. Så ringede en journalist fra Se og Hør og spurgte, om jeg ikke blev ked af de negative kommentarer? Jamen, har du læst, hvad der står, spurgte jeg?

Der er to negative kommentarer ud af totusinde, jeg kan ikke forstå dit spørgsmål! Hvad er det for en virkelighed, du ønsker at konfirmere? Man bliver nødt til at suge luft ned i maven og lytte til de spørgsmål, der bliver stillet, og så har man som menneske også ret til at sige: ”Det har jeg ikke lyst til at svare på, for lige nu konstruerer du en virkelighed, som ikke er min virkelighed, og den galaj vil jeg ikke være med på”.

Det må man gerne. Og det må alle mennesker. Direktøren, rengøringsdamen, skoleeleven. Det kan der så komme en mediestorm og tusindvis af artikler ud af.

Men det sjove er, at det også er det, der blandt andet gør, at der kommer så mange mennesker til mine udstillinger. De kommer ikke, fordi Jim Lyngvild er Danmarks dygtigste fotograf eller designer. Nej, men jeg er Danmarks dygtigste Jim Lyngvild, og det er noget helt andet."

Ghita: "Du er nu også dygtig til alt det andet, lille skat."

Jim: "Tak!"

Men hvad er så en shitstorm i forhold til en mediestorm?

Ghita: "En shitstorm er der, hvor folk ønsker dig det virkelig ondt."

Jim: "Ja, og det oplever jeg faktisk virkelig sjældent. Jeg er et åbent menneske, og journalister kan altid ringe til mig. Hvis du altid er lukket og aldrig vil udtale dig til f.eks. Se og Hør, så skal du vide, at så føler Se og Hør heller ikke, at I har en kontrakt sammen.

Det kan resultere i, at der kommer en forkert overskrift, fordi de ikke kunne få fat på dig, og så kan shistormen være sat i gang. Havde de fået fat i dig, havde historien måske fået en anden overskrift. Hvis medierne ringer til mig og spørger til noget, jeg ikke har lyst til at tale om, så siger jeg, næh, det ved jeg ikke lige noget om, men har I hørt, at jeg har købt en ny hest? Så siger de, nej, hvad hedder den? ”Den hedder Tango”. Og så løber jeg ud bagefter og køber en ny hest og kalder den Tango, så de kan komme og fotografere den."

De griner begge to højt.

Jim: "Hvis du altid giver journalisterne en bedre historie end den, de ringer om, jamen så er det jo den, de kører med. Journalister er også bare mennesker. Jeg har tit tænkt, at jeg burde holde nogle foredrag om det her, for der er så mange redskaber, som virksomhederne også kunne bruge. Lego burde skabe sine egne shitstorme. Hvis du selv konstruerer en shitstorm eller mediestorm, kan du også meget nemmere håndtere den."

Bliver det ikke lige lovlig smart og uetisk?

Jim: "Det kommer an på, hvor dygtig du er. Jeg valgte f.eks. at lave de grønlandske billeder, selvom jeg vidste, at nogle ville blive sure. Og så kom der en masse opmærksomhed omkring dem."

Shitstorme opstår og lever i særlig grad på internettet. På de sociale medier og i kommentarsporene til diverse artikler. Ghita er ikke på de sociale medier, men Jim bruger dem aktivt, også i håndteringen af shitstorme.

Jim: "Når jeg oplever, at nogen skriver noget grimt og prøver at skabe en shitstom omkring mig, går jeg ind på deres facebooksider og kigger deres billeder igennem.

Jeg opdager måske, at hov, hun er mormor, hun har et barnebarn på skødet. Og så skriver jeg til hende: ”Gud, hvor er det et dejligt barnebarn, nej, hvor har han smukke blå øjne”. Hvortil hun typisk vil svare: ”Aj, synes du det, jeg elsker også mit barnebarn”.

Og pludselig har du forvandlet din værste fjende til din bedste ven, for det eneste, hun ville, var, at du lyttede til hende. Folk vil ofte bare gerne ses og anerkendes for deres eksistens."

Ghita: "Men hvorfor skal det være med et slag? Hvorfor skal det være med en pisk?"

Jim: "Men hvis det er det eneste redskab, de har i deres værktøjskasse, Ghita. Hvis de er blevet pisket hele livet, kan de ikke reagere på andre måder end med pisk. Men du kan vende pisken til en gulerod."

Ghita: "Nej, jeg tror desværre, det er fordi, det er muligt. Det er jo muligt i dag på grund af hele det ”system”, vi har over os."

Internettet?

Ghita: "Ja. Sådan har det ikke altid været. Jeg er jo ikke født med en mobiltelefon i hånden. Jeg kan huske, da tv kom til landet, og der var én kanal. Og pludselig var der også en fra Sverige. Vi skrev breve til hinanden. Havde en håndskrift. Det findes ikke mere."

Jim: "Vi mennesker ser altid os selv som værende de mest geniale skabninger i den tid, vi står i lige nu. Vi har aldrig været klogere, dygtigere, smukkere..."

Ghita: "Det synes jeg ikke."

Jim: "Men situationen er, at den menneskelige hjerne ikke har ændret sig i tusindvis af år. Vores hjerner fungerer præcis på samme måde som stenalderfolkenes. Vi bliver tændt af de samme ting. Vi bliver kede af de samme ting. Så på den måde er vi ikke blevet klogere. Overhovedet.

I dag har vi en mobiltelfon at ytre os med, før havde vi kun en kølle. Men man kan grundlæggende ytre sig på samme måde med de to ting."

Med slag?

Jim: "Ja, det er det samme, vi gør. Så vi er ikke blevet klogere."

Nu sagde Ghita lige før, at hun blev ked af shitstormene, er du nogensinde blevet ked af en shitstorm, Jim?

Jim: "Ja, det er jeg. Meget få gange, hvor det virkelig er gået ned i maven. Der, hvor jeg bliver mest ked af det, er faktisk, når jeg kan se, at det rammer min mand, Morten.

Der er en situation, som er meget, meget skelsættende for vores liv, der handler om det. Jeg skulle overrække Børnesagsprisen i 2019, og i den forbindelse blev jeg kaldt nogle meget injuirerende ting. Jeg blev kaldt for pædofil. Pædofil! Hvor i alverden kom det fra? Nå, men min mand kunne se, at det påvirkede mig. Vi var hjemme i Holstebro, min svigerfar lå for døden, og Morten sad hele søndagen og holdt ham i hånden og sang for ham.

Hans far var ikke rigtig til stede, men han kunne høre Mortens stemme. Morten kunne se, at jeg var ked af det, og på et tidspunkt sagde han, Jim, vi sætter os lige ind i stuen i fem minutter og snakker. Det gjorde vi, men da Morten kom tilbage til sin far lidt efter, var han død. Alene.

Det vil ALTID sidde som en pil i mit hjerte. De onde mennesker fik ikke mig, men de frarøvede Morten hans mulighed for at være sammen med sin far i det vigtigste øjeblik. Og ja, så er der mange, der vil sige, jamen hans far døde lige præcis i det øjeblik, hvor han havde ro til at gøre det, men i mit hjerte vil den pil sidde til evig tid."

Så du kan selv børste det af, men hvis det rammer nogen, du elsker, er det svært?

Jim: "Ja."

Ghita: "Og i den forbindelse håber jeg ikke, at det fremstår som om, at jeg kun tænker mig-mig-mig, når shitstormene rammer. Jeg har jo også en lille familie rundt om mig. Og de bliver også ramt. Samtidig med mig."

Så det er også det, der gør ondt på dig?

Ghita: "Ja, det er da klart."

Jim: "Du har et helt lille barnebarn på seks måneder, Ghita, og du holder måske ikke 30 år endnu, så han kommer ikke til at opleve, at farmor også var varm og lun. Han kommer selvfølgelig til at høre om Ghita fra sine forældre, men han vil også kunne læse alle mulige ting om, hvor hæslig en kvinde hun var. Og sikkert også alkoholiker og dement. Det er jo ikke fair."

I den kommende bog fortæller Ghita, at hun har fået det råd, at hun skal holde en lille pause, når hun bliver spurgt om noget, trække vejret ind, tænke sig om, og så svare. Det er et godt råd, mener hun, og fortæller så, at hun dog ikke er så god til det endnu. Men hun prøver. Samtidig gider hun ikke passe ind i den skabelon, der handler om ”at holde sin mund og være en gammel kælling, som ikke skal sige noget og blive i sin kørestol”. Der er noget med alder i shitstorme også. Særligt for kvinder.

Jim: "Vi er blevet så bange for alderdommen, især de gamle damer. Det betyder, at hvis du er over 60 – medmindre du er Ulla Terkelsen – så skal du holde din kæft, og så skal du sidde og strikke og mimre. Helst på et plejehjem."

Ghita: "Vi er idioter."

Oplever du den aldersdiskrimination, Ghita?

Ghita: "Ja, ja."

Hvordan?

Ghita: "Den er alle steder."

Jim: "Folk skriver jo lige præcis sådan noget på de sociale medier: ”Hvad fanden bilder hun sig ind, den gamle kælling, er hun blevet dement? Er hun alkoholiker?”"

Ghita: "Ja, det står der jo. Og det er jer, journalister, der bringer det videre, undskyld jeg siger det."

Men ingen siger det direkte til dig?

Ghita: "Jamen, det står på forsiden af BT!"

Ja, det ved jeg, men oplever du det også ansigt til ansigt, når du møder folk på gaden?

Ghita: "Der møder jeg aldrig ondskab. Jeg møder det på sociale medier, når andre fortæller mig, hvad der står der. Og så ser jeg det jo i aviser og blade, som skriver om det. Hvilket de gør. For det er sådan, at der ikke er penge i din lykke, der er kun penge i din ulykke. Færdig. Gammelt citat."

Jim: "Ghita er en af de få, der ikke lever i nyhedsstrømmen og på de sociale medier. De fleste mennesker, der har en stemme, bruger en meget stor del af deres tid på en skærm, hvor de i princippet hele tiden er disponeret for en shitstorm."

Ghita: "Det, der er så frygteligt ved det, er, at du kan i sidde hjemme ved din computer eller med din telefon og skrive noget forfærdeligt uden at stå til ansvar for det, fordi du ikke kan ses."

Jim: "Nej, det er faktisk ikke derfor, Ghita. Det er fordi, det ikke har noget med den, de skriver til, at gøre. Når et menneske kalder mig eller dig de mest horrible ting, så handler det om den person, der skriver det.

Han har det dårligt, når han står op om morgenen, eller også ønsker han at sige noget om sig selv og bruger det menneske, han skriver til, som et spejlbillede eller springbræt for sine egne holdninger. Det skal man huske på, for det gør det nemmere at børste de grimme kommentarer af sig."