Olivia og Patrick fra Gift ved første blik

Foto: Theis Mortensen Olivia fra 'Gift ved første blik' fortæller om problemerne mellem Patrick og hende.

‘Gift ved første blik’-Olivia havde et problem med Patrick fra starten

I virkeligheden gik det galt allerede fra starten mellem Olivia og Patrick.

I aftenens afsnit af 'Gift ved første blik' så man til sidst Olivia sige, at hun havde besluttet sig for at stoppe eksperimentet og ikke fuldføre det ved at flytte sammen med Patrick efter bryllupsrejsen.

Der var tilsyneladende for mange forskelligheder, og så tændte Olivia ikke på Patricks udseende.

I virkeligheden startede problemerne dog allerede inden bryllupsrejsen. Forud for programmet får deltagerne nemlig lov til at stille nogle krav og ønsker til deres match, og her var eksperterne gået imod Olivia og Patricks ønske.

"Det var et ret højt krav for mig, hvor han boede henne, og der havde de valgt både for Patricks og for min side, at vi boede længere væk end det, vi begge to havde sat som krav. Så de har jo troet på vores match på en eller anden måde, for de havde ligesom lagt det her med kilometerne væk," fortæller Olivia til HER&NU og forklarer, at det gav en skæv start på forholdet.

"Allerede der føler jeg ikke, at jeg kan tilbyde at gå hundrede procent ind i eksperimentet. For jeg kan ikke ligge og pendle frem og tilbage i forhold til mit arbejde. Så allerede der begynder jeg at se et problem, for det kan Patrick heller ikke. Han kan heller ikke tage sit arbejde med til Sjælland. Der bliver jeg lidt nervøs for, hvordan vi skal få det løst.  Hvad nu hvis han ikke vil gå på kompromis?

Så jeg tror også, at vi begge skubbede den her samtale med, hvor vi skulle bo indtil slut på bryllupsrejsen, for jeg tror, vi begge to var bange for, hvordan det skulle gå, og om vi kunne blive enige."

Her kan du læse, om ægteskabet mellem Olivia og Patrick virkelig sluttede efter afsnit 4: "Jeg vil opfordre folk til at se næste afsnit"

Denne artikel blev bragt første gang på Her & Nu. Dette er en redigeret version.

Se, hvad vi ellers skriver om: Serier og Gift ved første blik

610x200_woordy_knap2.jpeg