Glem Facebook og Netflix - vi vil have ord på papir

Glem Facebook og Netflix - vi vil have ord på papir

Bogen er tilbage. Eller rettere: Den har aldrig rigtig været væk. For trods en massiv satsning på e-bøger vil vi stadig helst læse på papir. Det bedste af det hele? Papirbøgerne er blevet meget pænere.

Du har peget i dem og revet siderne ud af dem, da du var lille, drømt dig væk i dem som teenager, de har ført dig gennem studiet, og de har pyntet i reolen fra den dag, du flyttede hjemmefra. Du kender deres ubeskrivelige duft, fra den lidt hengemte til den, der dufter ny og frisk fra trykken. Der er den første, den bedste, den, du har arvet, og den med den smukkeste forside. Der er klassikeren, krimien og dem, du aldrig har fået læst. Der er selvfølgelig tale om bogen. Den gammeldags, fysiske bog, som vejer, fylder og støver. Og som du reelt slet ikke har brug for længere, fordi den kan læses digitalt. Men meget tyder på, at vi langtfra er parate til at rydde bogreolerne.

I august annoncerede verdens største onlinebutik, Amazon.com, at den åbner den fjerde i rækken af Amazon Books – en kæde af fysiske bogbutikker, som hverken kræver tastatur, iPad eller Paypal-konto. I stedet byder butikkerne dig indenfor i et mekka af bøger i alle genrer, og ifølge rygter tidligere på året kan der være flere hundrede Amazon Books-butikker på vej på verdensplan. Onlinegigantens beslutning om fysiske butikker er blot endnu et bevis på, at rygterne om papirbogens snarlige død de senere år har været stærkt overdrevne. Allerede i efteråret 2015 besluttede den britiske bogkæde Waterstones at droppe salget af Kindle – du ved, den lille tablet, der primært er beregnet til at læse bøger på – fordi den ganske enkelt solgte miserabelt, som kædens marketingdirektør udtrykte det i The Guardian. Og i august viste amerikanske forlagstal, at omsætningen af papirbøger i USA er steget, mens e-bogens vækst ser ud til at være stagneret. Selv om tallene skal tages med et gran salt, fordi de fx ikke medtager de mange forfattere, der selv udgiver deres bøger digitalt, er de færreste efterhånden i tvivl om det overordnede budskab: Vi er vilde med ord på papir. På det danske marked udgør papirbøgerne stadig omkring 85 % af de solgte bøger inden for skønlitteratur, og tallet er kun faldet med få procent om året, siden e-bogen blev introduceret herhjemme i 2010. Godt nok har vi ikke haft de to største digitale konkurrenter, nemlig Amazon.com og Google, på det danske bogmarked, men der er stadig rig mulighed for at læse e-bøger på diverse streamingtjenester som Mofibo.com og Storytel.dk eller via biblioteket. Alligevel foretrækker langt de fleste duften af papir og fornemmelsen af at bladre.

"Vi har ikke set den samme revolution digitalt, som man fx så med musikbranchen, og som mange forventede. I bogbranchen er der nærmere tale om en evolution. Den digitale omsætning stiger, men det er en stille og rolig udvikling," siger Christine Bødtcher-Hansen, der er direktør i brancheorganisationen Danske Forlag.

Hun mener, at udviklingen afspejler, at de fleste læsere stadig ser en lang række fordele ved de fysiske bøger, som e-bøgerne ikke ser ud til at kunne udkonkurrere.

"Noget af det, man eftersøger, når man læser, er jo fordybelse. Det, danskerne især bruger som digitalt læseredskab, er iPaden, og her har du typisk også adgang til din mail, Facebook, Instagram, film og andet, så der er enormt mange forstyrrelser på den form for læseplatforme," siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan gik det da Karley testede verdens første mandlige sexrobot

Judge a Book by It's Cover
Leonora Christina Skov, der er forfatter, boganmelder ved Weekendavisen og læsehest ud over det sædvanlige, er en af dem, der bekræfter tendensen. Som anmelder læser hun minimum en bog om ugen, men som regel én eller flere derudover for sin egen fornøjelses skyld. Hun betaler gerne overvægt for at slæbe 600 sider tykke bøger med på rejser, så hun slipper for de digitale versioner.

"Jeg foretrækker til hver en tid at læse bøger på papir, og det har jeg altid gjort. Indimellem er jeg tvunget til at læse e-bøger i forbindelse med anmeldelser, men jeg hader det," siger hun.

Og netop fordybelsen er noget af det, hun fremhæver som den fysiske bogs kvalitet og det, der gør, at bogen kan konkurrere med sociale medier, tv-serier og andre moderne tidsrøvere.

"Jeg bliver ikke afledt på samme måde, som hvis jeg sidder med en skærm. Hvis du først er gået ind i et univers i en bog, skal du lægge den fra dig og gøre en indsats for at lave noget andet samtidig," siger hun.

Leonora Christina Skovs valg af papir frem for skærm skyldes dog primært den fysiske oplevelse af at læse en rigtig bog.

"Jeg synes, at stofligheden er en stor del af oplevelsen. En bog er for mig et kunstværk. Jeg har også meget svært ved at købe grimme bøger. Jeg kan ikke huske, hvornår det er sket. Jeg vil ikke engang læse på bagsiden af en bog, der er grim. Så kan jeg godt tænke: "Hvorfor skulle jeg anmelde dig? Du er jo grim. Alle er jo tydeligvis ligeglade med dig,"" siger forfatteren, som af samme grund selv er involveret i alt fra valget af papirkvalitet til omslag og forsider på sine egne bøger.

"Folk køber jo ikke bøger, fordi de har læst en god anmeldelse i Politiken. Man kommer ind i en boghandel med 30.000 bøger, og så skal man give folk et godt argument for at købe netop den bog," siger Leonora Christina Skov, der i øvrigt uden tøven ville stoppe med at skrive bøger, hvis det en dag ikke længere var muligt at udgive dem fysisk.

Og netop forsider er et område, hvor der er en stor udvikling i gang. Den har været undervejs i bl.a. England og USA i nogle år, hvor konkurrencen med det digitale marked har været større end herhjemme, men den er efterhånden også ved at slå igennem på dansk jord. Forlagene udgiver fx flere og flere klassikere i nye udgaver, hvor der er kælet særligt for forsiderne, eller hvor der er leget med papirkvalitet og de traditionelle formater.

"Det, at den trykte bog er kommet i konkurrence med både lydbøger og e-bøger, er med til at skærpe konkurrencen, så man må gøre sig ekstra umage for at gøre den trykte bog attraktiv og netop også sælge den værdi, der er i at have den stående i reolen. Du er klart mere tilbøjelig til at eje og bevare en flot bog frem for en kedelig paperback," siger Christine Bødtcher-Hansen.

LÆS OGSÅ: Han solgte te på gaden i Pakistan - nu er han model og international mediesensation

Ikke enten-eller
At bøger er pæne, afspejles også i deres popularitet på sociale medier som Pinterest og Instagram, hvor billeder af din nye, gerne selvbyggede væg til væg-bogreol eller den bog, du læser lige nu, på en pæn baggrund med hashtags som #goodreads, #reading og #justread kan give dig likes, som vil sparke dine mad- og blomsterbilleder til hjørne. Ikke kun fordi de er smukke, men fordi du, mere end meget andet, er, hvad du læser.

Kunst eller bogforsider? Man kan nemt blive i tvivl, for bøger bliver pænere og pænere, jo mere konkurrence de får fra den digitale verden

"Mange kan godt lide at vise deres bogreoler frem, for det siger meget om en person, hvad vedkommende læser. Og så er der noget særligt ved at eje en fysisk bog, som du kan låne ud til familie og venner eller tage frem og læse igen. Den digitale bog har mere tendens til at forsvinde ind i glemslen end den, der står på hylden," siger Christine Bødtcher-Hansen.

Måske er det også netop derfor, at især lærebøger på uddannelsesinstitutioner er blandt dem, langt de fleste studerende foretrækker at læse i papirformat. Flere undersøgelser viser nemlig, at vi husker bedre, når vi læser på papir. Hvorimod krimier, kærlighedsromaner og anden mere letlæselig litteratur i højere grad bliver læst digitalt. Bl.a. har Fifty Shades of Grey været blandt de bøger, der har klaret sig godt som e-bog.
Men vi skal slet ikke se det som en kamp mellem e-bøger og papirbøger. Det mener i hvert fald Carsten Odgaard, der er digital salgschef i Gyldendal.

"Det er ikke blevet sådan, som skræmmescenarierne forudsagde, at e-bøgerne ville komme og tage hele markedet. Det tror vi ikke længere på. Folk vælger ikke det ene frem for det andet. De zapper mellem formaterne, så det digitale format skal mere ses som et supplement," siger han.

Ifølge Carsten Odgaard boomer salget af e-bøger således især op til ferier, hvor mange ikke gider fylde kufferten med tunge papirbøger.

Der kommer med andre ord formentlig fortsat til at ligge hårde pakker under juletræet og på gavebordet til fødselsdage mange år frem. For den manglende digitale revolution på bogmarkedet er ikke bare et spørgsmål om tilvænning for en bagstræberisk ældre målgruppe. Unge er nemlig blandt dem, der i højeste grad har papirbogen som deres førstevalg, og sådan vil det også være for generationer fremover.

Vi laver nemlig allerede rigeligt foran en skærm. Det mener i hvert fald den britiske journalist, forfatter og klummeskribent på The Guardian, Simon Jenkins, som for nylig skrev sådan her i indlægget Books are back – Only the technodazzled said they would go away:

"Virtuelle bøger er, som virtuelle ferier eller virtuelle forhold, ikke virkelige. Folk vil have en pause fra endnu en forbandet skærm. Hvad gik galt? Forlagsindustrien har, som alle andre brancher, tydeligvis lidt af en teknologi-forblændelse: De fejlede, når det kom til at skelne mellem nyhedsværdi og værdi. De så de hysteriske, digitale cheerleadere, men kunne ikke forudsige et marked af rigtige mennesker, som skulle forholde sig til produktet efterfølgende. De ignorerede den menneskelige natur. At læse ord er ikke at forbruge en vare, det er en oplevelse." 

LÆS OGSÅ: Hun er blevet kaldt den nye Lana del Rey og storhitter i England - men kender du hende?

LÆS OGSÅ: Kvinfo: Her er de fem største udfordringer for unge kvinder i dag

LÆS OGSÅ: 7-årig pige tweeter fra Aleppo i Syrien

5 facts om bøger
• Bogen blev udbredt i Europa i den tidlige middel­alder. Dengang var den kostbar og sjælden, fordi hver enkelt bog blev fremstillet ved håndkraft.

• Middelalderens bøger blev fremstillet af pergament (bearbejdet dyreskind) med blæk fremstillet af sod og syre fra galæbler og dekoreret med illustrationer af bl.a. vandfarve eller bladguld.

• Den første masseproducerede bog i verden var Johann Gutenbergs bibel fra 1455. De knap 200 eksemplarer er i dag en formue værd.

• Den første dansksprogede bog trykt i Danmark var Rimkrøniken fra 1495.

• Bøger var underlagt censur helt frem til indførelsen af Grundloven i 1849. Censuren skulle sikre, at indholdet ikke stred mod religiøse eller politiske anskuelser eller ledte folk i moralsk fordærv.

Vidste du, at ...
• Halvdelen af danske kvinder læser skønlitteratur mindst en gang om ugen, og at 70 % af kunderne på abonnementstjenesten Mofibo.com er kvinder med en gennemsnitsalder på 45 år.

• Malebøger til voksne er nogle af de mest solgte trykte bøger det seneste år. Især Emma Farrarons' Mindful malebog er populær, og på Instagram deles færdigmalede motiver fra malebøger med hashtags som #stressaf, #kunstterapi og #zendoodle.

• Ifølge en undersøgelse fra Yale University lever folk, der læser bøger, længere end dem, der aldrig åbner en bog.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur