Her er den nye dille, der tager over for yoga og løbehold
Vi søger tilbage til naturen med windbreakere, vandre-støvler og rygsæk på ryggen. Og når vi ikke ferier på fjeldet, går vi på gaden iført flagrende kjoler tilsat dunvest og fornuftigt fodtøj og drømmer om at kram- me et træ. Men hvorfor vil vi gå tur og se grønt netop nu? Hvad siger det om den skandinaviske folkesjæl, at vi er vilde med at vandre, vinterbade og være ude i det fri? Og hvad er det, vi søger derude? Svaret er: os selv.
Hvis du tror, at du er firstmover, fordi du har droppet fitnesscentret efterfulgt af en matcha latte til fordel for en tur i skoven med varm kakao på termokanden, kan du godt tro om igen. Skandinaverne har altid dyrket friluftslivet som en demokratisk luksus – og intellektuel praksis.
Søren Kierkegaard skrev i 1847 om vigtigheden af at gå. Ikke bare for at komme fra A til B, men for at finde tid til sine tanker og for at finde sig selv.
"Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den. Selv om man gik saaledes efter sit Helbred, at dette bestandigt var een Station forud – jeg vilde dog sige: gaae!,” opfordrer filosoffen i et brev til sin svigerinde, Henriette Kierkegaard.
“Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde … Nægter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok.”
Kierkegaard mente ikke bare, at gåturen holder vores krop i form; men også at den sikrer vores mentale sundhed. Spørger man en af nutidens filosoffer, dr.phil og professor emeritus Ole Fogh Kirkeby, skyldes vores genfundne lyst til at dyrke udelivet ikke klimafrygt. Det er mental sundhed, vi søger, når vi springer i vandrestøvlen.
– Udtrykket ‘at spadsere’ kommer af latin ‘spatium.’ Den strækning, der tilbagelægges, er et kropsligt billede på en mental tilstand. Man går sig til sine tanker. Det er derfor, det er blevet så populært at tage på pilgrimsfærd og gå Caminoen. Pilgrim kommer af latin ‘per’, der betyder ‘gennem’, og ‘agri,’ der er markerne og landet. Turisten vil bare underholdes, mens pilgrimmen søger sig selv i det fremmede og det fremmede i sig selv.
Naturromantik
Naturdyrkelsen er udtalt i den danske romantik som et overklassefænomen. De privilegerede klasser vandrede i skovene, nød udsigterne fra bjergene og tog sig tid til at dvæle ved naturens rigdom.
– Jeg tror, at man søgte horisonterne. Individet fik adgang til uendeligheden i sig selv ved at tage uendelighedens ydre billeder ind, siger Ole Fogh Kirkeby, der fremhæver, at det også var i den periode, at naturens sundhedsfremmende effekt blev anerkendt og dyrket.
LÆS OGSÅ: "Spice Girls lærte os, at der er vigtigtere ting i livet end at score en mand"
– Allerede i 1700-tallet søgte overklassen sundhed i kurophold som i den belgiske by Spa med de termiske kilder, og den kultur voksede sig stærkere fra 1800-tallet. Det at rejse blev også en overklassesforlystelse, hvor man skaffede sig nye indtryk ude og fortalte om dem, når man kom hjem igen. Det var også på den baggrund, at rejseromanen blev født.
Men de discipliner, der nu dyrkes side om side med wellnessbølgen, er mere demokratiske – ligesom moden er blevet det. Vandring og langrend, hav- og vinterbadning, fjeld- og hytteliv har været en del af vores kultur for at hærde kroppen siden vikingetiden. Derfor giver det også mening, når modeverdenen mikser Gucci-vandrestøvler med et eksorbitant prisskilt med en fiberpels fra Helly Hansen og rygsæk fra Fjällräven. For det er samme forskellighed, vi praktiserer, når vi både vil dyrke ånden med en gåtur i skoven og samtidig udfordrer kroppen, når vi vinterbader.
Fra Japan til Danmark – fra skoven til catwalken
Men vi er ikke alene om at hoppe i havet på en frostklar vinterdag eller tage på vandretur i de norske fjelde. I Japan har de i flere årtier praktiseret fænomenet ‘skovbadning’, der i al sin enkelhed handler om at omgive sig med natur. At ‘bade’ sig i skovens træer. Siden 1982 har den japanske stat haft skovbadning som en del af det nationale sundhedsprogram. Skovbadning kræver ikke andet af dig, end at du opholder dig i naturen uden andet formål end at nyde den. Og det har vist sig at have en videnskabeligt dokumenteret evne til at sænke blodtrykket, booste immun-systemet og forbedre menneskets overordnede følelse af velvære.
I perioden 2004-2012 har den japanske stat derfor investeret mere end fire millioner dollar på at undersøge de fysiske og psykiske effekter af skovbadning, og det har vist sig, at selv korte doser natur, for eksempel en gåtur i parken, afhjælper stress og forbedrer vores koncentrationsevne. Fænomenet har allerede bredt sig til USA, hvor der i Californien er deciderede forest bathing-klubber med sundhedsbevidste techtyper og reklamefolk, der flokkes om træerne for at slippe væk fra deres gadgets, devices, time managere og to do-sedler.
Men én ting er, hvad der sker på den anden side af jorden. Noget andet er, hvad der har vækket den nye naturbegejstring i de skandinaviske lande.
– Der er mange aspekter ved tendensen, men den er karakteristisk for flere af de store ting, der sker i samfundet lige nu, siger sociolog ved Institut for Fremtidsforskning, Anne Dencker Bædkel.
– Vi er meget ude, fordi vi har tid til det. Naturen er nem at komme til i Danmark, vi arbejder færre timer end gennemsnittet, og vi har råd til at dyrke vores fritid. Det er stadig tid og overskud, der giver mest prestige i Danmark og Norden modsat i andre lande, hvor luksus ofte knytter sig til materielle ting, siger forskeren.
– Men tendensen vokser også frem, fordi flere end nogensinde arbejder indenfor. 70 procent af danskerne er indenfor 90 procent af deres dag, og det intensiverer vores behov for at være ude. En anden stor driver af tendensen er det praktiske ved at være ude i naturen. Vi er trætte af løbehold og yogaklasser, hvor vi ikke selv kan vælge, hvornår vi vil komme og gå. Gåturen styrer vi selv, og vi kan praktisere den alene eller sammen med andre.
Den nye luksus kan ikke købes
Men det er også vores holdning til, hvad der er sundt, som har ændret sig markant de seneste år. Det er ikke længere vigtigt at kunne gennemføre en ironman, hvis prisen for den er en skilsmisse, ligesom ingen roser dig for at træne til titlen som Miss Fitness, hvis du ikke gider deltage i fredagsbaren og kageordningen.
– Sundhedstanken har ændret sig meget. Vi skal stadig være fysisk sunde, men nu er den mentale sundhed endnu vigtigere. Og vi ved, at det er sundt at være ude i naturen. Det sænker stresshormonerne, og vi indånder æteriske olier. Det er også derfor, at danske mødre lader deres babyer sove udenfor. Men det spiller også ind i det samlede sundhedsbillede, at kontrasterne bliver mere optegnede. Jo mere vi klikker i tasterne og er væk fra naturen, jo vigtigere bliver naturen som modpol. Og derfor skaber det decideret harme, når politikerne taler om at nedlægge et åndehul som Amager Fælled, siger sociologen.
Hun påpeger, at vi er blevet trætte af nypuritanismen og det enøjede syn på, hvad motion og velvære er.
– Det er blevet blæret at tage sig tid til at gå Caminoen, fordi den strækning illustrerer, at man har råd til at tjekke helt ud. Det er ægte langstrakt luksustid og ikke bare den komprimerede kvalitetstid, vi tidligere spiste vores børn og os selv af med.
Grønspættebogen gone fashion
Disse begreber skal du kende
Gorpcore Ordet stammer fra den nøddemix (Good old raisins and peanuts) hikere snacker, når de er på tur. Begrebet dækker over en ny version af det uniformerede normcore, men har også en politisk dimension af frustrerede, fleeceklædte samfundskritikere, der mener, at det politiske system har fejlet. De klæder sig i outdoor-menneskets uniform af vandrestøvler, windbreakers og utility pants, så de er klar til mødet med det konkrete og metaforiske stormvejr, der venter verden.
Sunset spam Når Instagram flyder over med billeder af en smuk, typisk pink og orange, solnedgang.
Nature porn Populært hashtag, der viser naturen i sin mest ufiltrerede skønhed. Der er indtil videre næsten fem millioner billeder at finde under #natureporn.
Casformal Sammensmeltning mellem casual wear og formal attire. Eller med andre ord: Når du sætter vandrestøvler til din silkekjole, tager fleecevesten på over skjorten eller tager rygsæk med til gallafesten.
Men hvad er det, vi søger væk fra, når vi hellere vil kramme et træ end holde i hånd med vores iPhone? Og hvad betyder det for forbruget generelt og modebranchen specifikt, hvis vi hellere vil på sjælevandring end surfe os købelystne på Net-a-porter.com? Ifølge Anne Dencker Bædkel kommer vi ikke til at forbruge mindre i fremtiden, men forbruget vil følge to distinkte spor.
– Vi vil købe ind på det, der gør det lettere at være til, eller det, der gør, at verden bliver et bedre sted at være. Forbrug for forbrugets skyld vil fylde mindre, for vi vil have balance i vores samvittighedsregnskab såvel som på opsparingskontoen, forklarer sociologen.
– Når vi pludselig ser, at Instagram svømmer over med solnedgange i stedet for Chanel-tasker, viser det en ny måde at markere, hvad der gør os glade. Vi kigger op, og vi deler glæden ved naturoplevelsen. Det handler ikke om, hvad du har udrettet eller købt, men om hvad du har oplevet og værdsat. Naturoplevelsen bliver demokratiseret i det digitale rum, fordi vi alle har adgang til den og kan afkode dens skønhed.
Men hvordan kommer det nye natursyn til at præge vores udendørsliv i de kommende år?
– I USA spår man, at hiking bliver det nye yoga. Jeg tror, at vi herhjemme vil opsøge den tilgængelige naturoplevelse. Palmehuset i Botanisk Have, den lille skov, der er vokset frem på Rådhuspladsen, og kontorfællesskaber, der får små sansehaver, så vi kan få en portion natur i frokostpausen.
De demokratiske modekoder
Men hvad skal moden stille op, hvis morgendagens skandinaver hellere vil ligne vandrefugle end baggårdskatte og bruge vores penge på naturoplevelser? Highstreet-brands har de sidste mange år konkurreret om at lave mere tøj, hurtigere, og luksusbrands som Louis Vuitton og Chanel har opdaget, at de sælger flere tasker, jo dyrere de bliver. Outdoor-tendensen er mere demokratisk og dermed baseret på en skandinavisk kerneværdi. Tøjet kan bruges i byen, til festen og på fjeldet, og priserne stiger ikke eksponentielt med hypen. Det er måske også en af grundende til, at man virker mere underspillet cool, hvis man går med en Osprey-rygsæk end en med logo. Og selv om både Chanel, Gucci og Prada gerne klæder dig på til din langrendsferie, er det langt mere praktisk og økonomisk at købe skiuniformen hos skandinaviske mærker som Haglöfs, Norrøna, Klättermusen og 66˚North.
LÆS OGSÅ: Drop mellemlanding, pak let og 11 andre ferietips, vores klode vil takke dig for
Spørger man Helgi Runar Oskarsson fra 66˚North, nyder de godt af den nye naturinteresse. De vandtætte vinterjakker og uldne striktrøjer er ikke længere forbeholdt den islandske fisker; de har også fået særstatus hos den woke storby-veganer og den modekyndige trendsætter.
– Vi befinder os i et sweet spot, fordi vi aldrig har jagtet en trend eller en særlig type kunde. Vi har udfyldt et behov, og vi har lyttet til de subtile signaler fra den skandinaviske folkesjæl, fortæller han fra sit kontor i Reykjavik og kigger ud på lavalandskabet, som de lokale mener, er befolket med trolde.
– Vi har holdt islandske fiskere varme siden 1926. Vores omskiftelige og uforudsigelige vejr har gjort, at vores tøj har tjent som en metaforisk redningsvest. Hvis fiskerne ikke var klædt rigtigt på, døde de på havet.
Nøglen til mærkets internationale succes er, at de aldrig har fulgt trends. Derfor er en af deres mest solgte items stadig en parka fra 2006, som både Beyoncé og Jay Z er blevet spottet i. Alligevel er islændingene ikke bange for at danse moderne med danske brands som Soulland og Ganni – så længe de kan lægge ansvaret for de vilde trin på deres danske venners smarte skuldre.
– Da vi åbnede vores første butik udenfor Island i Sværtegade i København i 2014, ville vi finde et brand, der var anderledes end vores, men havde en positiv vibe. Vi blev introduceret for Soulland og lavede tre kollektioner med dem. Når vi samarbejder med andre, kan vi lave finesser, vi ellers holder os fra. Normalt ville vi eksempelvis skjule foret, men her fremhævede vi det. Det giver en ny energi til vores designteam, fortæller Helgi Runar Oskarsson.
– Samarbejdet med Ganni udsprang af et ønske om at arbejde med et pigebrand. Vi mødtes med Ditte og Nicolaj (Reffstrup, red.), og matchet var bare helt rigtigt. Samarbejderne hjælper os med at ramme en eksisterende tendens, men vi holder altid fast i vores udgangspunkt. Det er funktionelt hverdagstøj, ikke fashion statements. Du skal ganske vist kunne gå på café uden at ligne en, der kommer direkte fra ødemarken, men du skal stadig kunne tage direkte i skoven efter arbejde, hvis det er det, du trænger til.
Modens fascinationen af teknologi og funktonalitet betyder dog ikke kun, at outdoormærker rykker ind på modescenen. Den betyder også, at modemærker i stigende grad henter ny vitalitet fra friluftslivets vadsæk. Norges største modebrand, Holzweiler, viste til deres show under den københavnske modeuge en kollektion, der sendte indforståede nik til frontrunner-fjeldaben og mormors fornuftige fodtøj, hue og vanter. Samtidig var kollektionen ikke bare en kærlighedserklæring til naturen, men også en kommentar til den ukritiske opmærksomhed, vi retter mod vores smartphones.
– Vi er holdt op med at være tilstede i det fysiske rum, vi befinder os i. Vi kan altid lige tjekke noget på telefonen, tjekke ud af fælleskabet, tjekke vores mail og dermed gå på arbejde oppe i hovedet, når vi burde være nærværende i øjeblikket, siger Suzanne Holzweiler, der er brand director og grundlægger.
– Vi er blevet så afhængige af vores telefon, at vi tager billeder af og dokumenterer vores liv, men ikke rigtigt tager stilling til noget. Da vi designede denne her kollektion, øvede hele teamet sig i at logge af. Vi tog væk fra kontoret og var sammen ude i naturen. Det åbnede vores øjne, men det vækkede også nogle helt nye kilder til inspiration. Tøjet blev skabt til at gå ud og tage naturoplevelsen ind – og så vende tilbage til hytten og hygge sig med en fælles oplevelse i kroppen, siger hun. Af samme grund bad Holzweiler også gæsterne til deres A/W 19-show om at lægge deres telefoner i de små ‘soveposer’, de havde lagt frem på stolene.
Gå bare videre! Du er på rette spor
Gåture og udeliv vil fremover kunne erstatte både løbeture og fitnessmedlemskab, forudser livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg. Moden har slået tonen an, og nu følger teknologien med.
– Udeliv og gåture har altid været vigtigt for danskerne, men tendensen går imod, at det bliver mere systematiseret. Flere og flere dækker deres motion ind gennem gåture og bruger forskellige apps til at holde øje med, hvor langt de går. Den langsommere motion erstatter på den måde de tidligere løbeture. Men er det ikke ironisk, at dem, der dyrker vandremoden, er de samme, der tilbringer 90 procent af deres tid indenfor; ligesom det var tilfældet med den spirituelle modebølge, hvor kontormus klædte sig i yogatøj og smykkede sig med bedekæder?
LÆS OGSÅ: 5 bio-venlige steder, du skal besøge i Berlin
– Det er jo det, moden kan. Vi tager outdoor-stilen med ind til byen, når vi ikke selv kan udleve naturdrømmen. Det er mere en romantisk drøm end et klimapolitisk statement, vi dyrker. En af de første film, der var med til at føde trenden, er filmen Wild fra 2014 med Reese Witherspoon, der går The Pacific Crest Trail for at blive et nyt menneske og finde tilbage til sig selv. Hendes udfordrende vandring illustrerer, hvor stor en tilvænning gåturen kræver, fordi vi moderne mennesker er blevet fremmedgjorte over for den natur, der omgiver os.
Sociolog Anne Dencker Bædkel forudser også, at vi i fremtiden vil bruge gåturen til at skabe en større fællesskabsfølelse.
– Vi leder hele tiden efter nye fællesskaber, og vi er mættede af digitale møder. Gåturen inkluderer alle, og jeg tror, at der vil komme flere Hjertestier, vandrelaug og måske en opdateret version af Margueritruten med indtænkt sansestimulering. Naturen giver os alenetid, uden vi føler os ensomme og uplanlagte sanseoplevelser, der åbner vores sind for møder med andre.