Grådkvalt Ulla Terkelsen i takketale: Vi skal huske Malala

Det er i en særlig anledning, at champagneglassene på denne helt almindelige onsdag i oktober er sat frem på de hvide duge i kantinen på øverste etage i Egmont-huset i indre København. Det er her forlagets ansatte til daglig spiser deres frokost med udsigt over hovedstadens tage. Gågaden ikke langt herfra er fyldt med børnefamilier, der har sat en dag af efterårsferien af til en strøgtur. De af dem, der besøger Rundetårn midt på Købmagergade, kan fra udsigtspunktet på tårnets tag se ind gennem de store vinduer hos Egmont. Og der på øverste kan de skimte en kvinde klædt i et stort rødt sjal. Det er til hendes ære, at champagneglassene er fundet frem i dag.

Kvinden i rødt er Ulla Terkelsen. Med en glas champagne i den ene hånd uddeler hun knus og kindkys til de fremmødte, der ønsker tillykke. Velfortjent, for TV2-korrespondenten er dagens midtpunkt: Det er i dag, hun får overrakt ALT for damernes kvindepris 2014. En pris vi har uddelt siden 1983 for at hylde kvinder, der har gjort en bemærkelsesværdig personlig indsats.

70 år og på forsiden af ALT for damerne
- Jeg synes, det er sjovt, at det er sådan en ældre type som mig. Jeg er 70!, fortæller dagens hovedperson til ALTfordamerne.dk's journalist, der insisterer på, at hendes alder bestemt ikke er tydelig.

- Det håber jeg da, afbryder Ulla Terkelsen.

- Jeg håber, jeg ser vis ud, og derfor er det også en god ide, at bladet vælger en, der er lidt ældre, og viser at I ikke kun interresserer jer for unge smukke kvinder, der vejer 20 kg.

- Tænk, at man har sådan en gammel kvinde på forsiden, bemærker veninden og journalisten Alice Vestergaard, der har kendt Ulla Terkelsen siden 1976, da de begge arbejdede på TV-Avisen. Det er forsiden på den nyeste udgave af ALT for damerne, hun hentyder til. Her poserer Terkelsen med samme røde sjal, hun har slynget over skuldrene i dag.

- I sidste nummer var der en artikel om en Suzanne Brøgger-biografi, og der skriver chefredaktør Tina Nikolaisen netop, at yngre kvinder skal lære af det grå guld. Dertil siger jeg: Længe leve damefrisørene med de kemiske stoffer, der gør, at vi blonderer os i tide og utide, siger Terkelsen og hiver ud i sit blonde hår.

- Ah, der kommer min familie, udbryder hun og slår ud med armene for at byde velkommen til sin søn og børnebørn, der også er kommet for at ønske tillykke.

Altid på pletten
Chefredaktør Tina Nikolaisen slår på et af de høje champagneglas:

- Når vi skal finde ud af, hvem der skal have Alt for damernes kvindepris, plejer der at være rigtig meget diskussion på redaktionen, siger hun.

- Der er altid mange navne på bordet, og der er mange meninger. I år var denne diskussion der ikke. Der var kun én, der kunne få Kvindeprisen i år, og det var Ulla Terkelsen. Det siger meget, når 40 kvinder på en redaktion kan blive enige om det, siger hun og beder årets modtager træde nærmere.

Efter at have overrakt en stor bukket blomster, der matcher Terkelsens sjal, begrunder hun valget:

- Du har en helt enestående evne til at fortælle historier ude fra verden. Det er lige meget, om det er historier, der ryster os, rører vores følelser eller udvider vores horisont. Din troværdighed er tårnhøj uanset, om du står til en fodboldfest på Brandenburger Tor eller du står i Ukraine. Du har en tendens til at være der, hvor historien bliver skrevet, det er imponerende, fortsætter chefredaktøren og beskriver, hvordan hun selv lærte Terkelsen at kende, da de begge arbejdede i Bruxelles, og hvordan hun var imponeret over hendes tempo. De yngre kollegaer havde svært ved at følge med.

- Det virker som om, det stadig er sådan den dag i dag, afslutter hun sin tale efterfulgt af klapsalver fra de fremødte.

Jeg kommer til at tude
- Jeg er meget stolt af at få en kvindepris, og jeg ved også, at det er en sag, der aldrig dør, siger Ulla Terkelsen og rømmer sig for at slippe af med den tone af gråd, der har sat sig fast på hendes stemmebånd.

- Jeg bliver så berørt, når jeg taler om det. I vores del af verden går det jo godt, men der er nogle dele af verden, hvor det går frygteligt og det jeg synes, vi alle skal tænke på nu, er Malala, som blev skudt i hovedet...

Hun hoster igen. Malala er den pakistanske pige, der netop har modtaget Nobels fredspris for sin kamp for at kvinder kan få en uddannelse.

- ...fordi hun gerne ville lære at læse. Jeg kommer altid til at tude, når jeg taler om det. Det, at der er kvinder, der lærer at læse og lærer at leve som almindelige mennesker og dør af det, det skal vi huske. Der er dele af verden, hvor det er så forfærdentligt at være kvinde, at vi ikke kan forestille os det. Og det må vi aldrig glemme. Skål!, slår hun fast og løfter en arm under det røde sjal og hilser på sit publikum med champagneglasset.

LÆS OGSÅ: 17-årige Malala får fredspris: Læs hendes historie her