Smuttur til London
SPONSORERET indhold

Guide: 24 timer i London

Hvad skal det være? Kinesisk, indisk, fransk – eller ganske enkelt klassisk britisk? London har det hele.

Af:: Marianne Gram. Foto: PR Foto: PR
12. mar. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

10.00 Shop med stil
Start din dag i det gamle, fine stormagasin Fortnum&Mason og dyrk deres te- og kageafdeling, hvor designet har gennemgået en skøn fornyelse de senere år. Her får du fantastiske te- og kagedåser til ganske fornuftige priser. Et godt sted at tanke gaver.
Fortnumandmason.com

11 Slentretur
Fra Fortnum & Mason kan du gå en tur og se alle de eksklusive butikker i Bond Street. Kig også forbi det fine, lille parfumeri, Miller Harris, der har indrettet sig med tesalon i sidegaden, Bruton Street. Mærket er noget af det hotteste lige nu, du kender måske designet med de sorte, grafiske blomster? Her er ud over parfumer også duftlys, cremer, flydende sæber osv.
Millerharris.com


13.00 Lækre dim sum
Und dig selv en uforglemmelig frokost med ufatteligt gode dim sum på Yauatcha i Soho. Restauranten gemmer sig bag koboltblåt, matteret glas. Går du nærmere, får du øje på det forrygende kageudsalg, der også sælger ud af huset. Indenfor i kælderen gemmer der sig en Michelinstjerne-restaurant, men i gadeplan er det til at være med prismæssigt. Lad tjeneren hjælpe dig med at sammensætte menuen af dejpakker i alle afskygninger. De anbefaler ni-ti forskellige for at blive mæt. Det bliver man. Vi betalte 1.100 kr. for tre personer inkl. en flaske vin, grøn te og to macarons til hver.
Bestil bord på Yauatcha.com



14.30 Byt kvarter

Hop ned i Underground, og snup et tog, f.eks. til Kings Road. Hold øje med Zadig & Voltaire – en skøn kæde af modebutikker, der også har en afdeling her. Stilen er casual, men det hele har lige sit eget tvist.
Zadig-et-voltaire.com



LÆS OGSÅ: Rejsespecial: Eksklusive Cote d'Azur

17.00 Op i "øjet"
Jeg er absolut ikke til karruseller, men kan alligevel anbefale The London Eye. Gi' dig selv et break og nyd den laaaaaaaaangsomme tur med udsigt ud over hele The City. Også skøn, når det er mørkt.
Londoneye.com



20.00 På Bombay Café

I London skal man spise indisk. Prøv den trendy Dishroom, der ligger ved Leicester Square.
Vælg masser af småretter, som I kan dele. Maden føles let og sund – det er ikke indisk på den tunge måde.
Dishroom.com

00.00 God nat!
Så går turen hjem i seng. Vi boede på Hotel Cavendish, der ligger supercentralt ved Picadilly. I weekenderne og uden for sæsonen kan du være heldig at få værelser til en ganske rimelig pris.
Thecavendish-london.co.uk



Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden