Guide: 24 timer i Oxford
SPONSORERET indhold

Guide: 24 timer i Oxford

Gå i Einsteins og Tolkiens fodspor, spis som "Inspector Morse" og overnat i et gammelt fængsel i den traditionsrige universitetsby Oxford i England.

Af:: Karin Gråbæk Foto: Karin Gråbæk
16. maj. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

10.00 Brunch ved vandet
For at komme ind i Oxford-stemningen er det oplagt at begynde dagen med traditionel engelske hygge og brunch på det litterære hotspot The Trout. Den smukke gamle pub og kro ligger ved Wolvercote, er kendt fra "Inspector Morse" og har udsigt over Themsen.

Thetroutoxford.co.uk

12.00 Fra Tolkien til high street
Selv om Oxford mange steder ligner et levende museum med de mange gamle mursten og smukke kirkespir er det også en moderne by med masser af butikker, bl.a. de kendte high street butikker fra Top Shop til Whistles. For bogelskerne er det et must at købe en kopi af "Hobitten". Det var nemlig her i Oxford, Tolkien skrev eventyret. Besøg bogkæden Blackwell, der har et stort udvalg i akademiske bøger og romaner.

Whistles.co.uk
Bookshop.blackwell.co.uk

LÆS OGSÅ: 24 timer i London

15.00 Kunst og kaffe
Snup en pause på galleriet Modern Art Oxfords cool café. Lad op med en sen frokost eller kage og en flat white (en latte med mindre mælk) med bønner fra den populære London-kæde Monmouth Coffee. Afsæt et par timer til kulturelle besøg på et af byens mange museer og gallerier. Se på kunst og slap af i en liggestol på toppen af Ashmolean Museum eller gå på opdagelse i moderne kunst hos Sarah Wiseman, som driver et anerkendt galleri i bydelen Summertown, i det nordlige Oxford.

Modernartoxford.org.uk
Ashmolean.org
Wisegal.com

17.00 Romantisk gåtur
Forfatteren til "Alice I Eventyrland", Lewis Caroll, blev inspireret af engene Christ Church Meadows, der ligger i forbindelse med det berømte Christ Church College. Her kan man gå og fundere over, at byens skarpe hjerner som Einstein og andre berømte forfattere som Tolkien, Monica Ali og Helen Fielding sikkert også har gået her.

LÆS OGSÅ: 5 dejlige destinationer i Danmark

18.00 På pub med forfatterne
Snup et glas vin eller en pint øl på The Eagle and Child, som er en af landets ældste pubber og har været stamsted for forfatterne Tolkien og Lewis Caroll.

Theeagleandchildoxford.com

19.00 Tusind og én nat
Efter en dosis traditionelt publiv lokker mere moderne spisesteder som den populære Café Coco, der også ejer en meget fin arabisk inspireret restaurant, Kazbar. Nyd den krydrede mad fra Nordafrika serveret som tapas omgivet af marokkansk mosaik.

Cafe-coco.co.uk
Kazbar.co.uk

21.00 Cool fængsel
Slut af med en cocktail i baren på hotellet Malmaison, som har indrettet et cool hotel i et gammelt fængsel. Og gå i seng bag en tung jerndør, som dog er eneste fællesnævner med fortidens celler.



Malmaison.com

LÆS OGSÅ: 24 timer i Paris - Det perfekte døgn i den franske hovedstad