Forfatter giver stemme til 70.000 børn, der måtte forlade deres forældre
Viola Ardone har skrevet bogen "Drengen fra Napoli"

Forfatter giver stemme til 70.000 børn, der måtte forlade deres forældre

Efter 2. verdenskrig blev tusindvis af italienske børn flyttet til landets nordlige regioner – langt væk fra alt de kendte. Initiativet fik konsekvenser for både børnene, og familierne de måtte vinke farvel til. Alligevel er historien så småt gået i glemmebogen. Indtil nu.

Da Viola Ardone var lille, fortalte hendes bedstemor, hvordan tusindvis af børn fra de fattigste dele af Italien blev fragtet til nye familier i Bologna med tog, efter anden verdenskrig var slut. Hun lyttede med store øjne på tidspunktet, men tænkte ikke videre over historien efterfølgende. Ikke før omkring 40 år senere hvor den italienske forfatter tilfældigt zappede forbi en dokumentarfilm om børnene fra syden.

I dag er hun aktuel med bogen ”Drengen fra Napoli”, der er skrevet for at give de berørte børn og familier en stemme – og minde verden om det stærke sammenhold, vi mennesker kan have, når livet er svært.

 

Sammenhold som redningsaktion

Dokumentarfilmen førte straks Viola Ardones tanker tilbage på bedstemorens fortælling. Historien var jo faktisk utrolig, men det var især det menneskelige aspekt, der optog hende. I en hård tid hvor Italien var lagt ned efter krigen, havde 70.000 familier sagt ja til at tage sig af et fremmed barn – med mad, omsorg, skole og alt hvad det indebar.

- Familierne tog børnene ind, fordi de syntes, det var det rigtige at gøre i situationen. Der var kommunistisk styre, og dengang var det helt normalt at give sin hjælp til folk i nød. I Norditalien var folk ikke rige, men de fleste havde lidt land og dyr, så de havde ikke problemer med at få mad, fortæller Viola Ardone.

Samtidig måtte ligeså mange familier i syden træffe det smertefulde valg at sende deres børn alene afsted mod ukendte omgivelser. For mange var virkeligheden, at de ikke havde noget andet valg, hvis alle familiemedlemmer skulle klare sig igennem elendigheden.

- Mange befandt sig stadig i en nødsituation, efter krigen var slut. I Syditalien var der stor fattigdom, og en del forældre havde ikke midler til at tage sig af deres børn. Aftalen var, at børnene kunne komme tilbage til deres familie efter vinteren, hvis forholdene var forbedret.

 

Adskillelsens konsekvenser

Selvom løsningen kun var tænkt som midlertidig, fik adskillelsen af forældre og børn dog alligevel personlige konsekvenser for mange af de involverede. Børnene blev splittet mellem to liv, og det er netop denne problemstilling, Viola Ardone berører i sin bog.

- Børnene var glade i deres nye familier. Problemet opstod først, da de kom tilbage til Syditalien, fordi de nu lagde mærke til forskellen mellem syd og nord. Nogle tog faktisk slet ikke tilbage, fordi de kunne få et bedre liv nordpå. Andre vendte først hjem, og endte kort efter med at tage tilbage til familierne i Norditalien, siger Viola Ardone.

Som en del af sin research kom Viola i kontakt med nogle af de sidste nulevende mennesker, der var ombord på togene som børn. Og med deres fortællinger i baghovedet, blev karaktererne i ”Drengen fra Napoli” til. I bogen følger vi 7-årige Amerigo, der ikke vender tilbage til sin biologiske mor i Napoli, efter landet har rejst sig fra krigen, og ser hvilken betydning, det får for hans person og voksne liv.

 - Jeg håber, læserne vil værdsætte historien, og at en stor del af den har afsæt i virkeligheden. Den foregår i Italien, men er universel, fordi den kommer ind på det at være menneske samt menneskelige følelser og reaktioner.

 

Særlig relevant nu

Kun få italienere kender til historien om de 70.000 børn fra syden i dag, men spørger man forfatteren, er den bestemt stadig vigtig – også for resten af verden. Faktisk kan hun genkende overraskende meget af sin viden om perioden i tiden, vi alle lever i netop nu.

- På mange måder minder det mig lidt om situationen, vi er i nu. Før corona-krisen troede jeg nærmest, italienerne helt havde mistet gæstfriheden og evnen til at acceptere fremmede, men i dag støtter vi virkelig hinanden, og solidariteten lever i bedste velgående.

- Det er en helt anden slags nødsituation end dengang, selvfølgelig. Efter anden verdenskrig var der stor fattigdom - i dag har vi mad, varme og teknologi til at kommunikere. Det er anderledes, men jeg forestiller mig, at følelsen var noget af det samme. Måske lærer også denne nødsituation os noget om, hvad det vil sige at være menneske.

Om Drengen fra Napoli:

”Drengen fra Napoli” er en historisk roman om 7-årige Amerigo, der hutler sig igennem tilværelsen sammen med sin mor i et af Napolis fattigste kvarterer. Da hans mor får mulighed for at sende ham nordpå vinteren over, slår hun til. Amerigo bliver sat på et tog til Bologna, og da vinteren er omme, er hans liv ændret for altid. 40 år senere vender han tilbage til hjembyen for at begrave sin mor og finde svar på de spørgsmål, han har båret rundt på siden barndommen.

in-text.jpg

Læs mere om bogen på gyldendal.dk