Hår, krop, mad, politik: Dét bliver stort i 2015

Twerking, talkure og Kim Kardashians popo var alle yderst populære fænomener i 2014, mens politikernes sandfærdighed eller mangel på samme var i fokus flere gange i året der gik. Vi ser nærmere på, hvad der venter dig af nye trends når det gælder i 2015 ifølge en række eksperter.

Det nye hår: Ombré i naturlige nuancer
En af de nye og nemme hårtrends i 2014, var den såkaldte "lob". Også regnbuefarver som lilla blev stort (hos nogle) i løbet af året. Men i 2015 kommer der fokus på mere naturlig farve, ifølge Charlotte Torpegaard. 

Hun er forfatter til flere bøger om skønhed, bl.a. "Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke" og indehaver af skønhedsbloggen ilovebeuty.dk. For nylig hjemvendt fra hårmesse i Monaco.

- Der er ikke en decideret frisure, der kommer til at hitte i 2015. Der er ikke et fælles ideal, som dengang vi alle sammen skulle have den samme Calvin Klein parfume. Tendensen retter sig mere mod, hvad der klæder den enkelte. Der er meget mere fokus på det personlige udtryk.

-Men ombré farverne (hvor spidserne eller nederste del af håret er lysere end resten) har været meget populære i 2014, og det fortsætter. Det er accessory-farver, som man bruger lidt ligesom neglelak – de bliver vasket ud efter et par dage eller en uge, og så kan man skifte farve eller vende tilbage til sin naturlige hårfarve. Men farverne bliver ikke lige så stærke som i 2014, hvor mange Hollywood-stjerner gik forrest og fik farvet håret pink, i stedet kommer vi til at se flere naturfarver i det nye år.

-Det velplejede og skinnende hår er en trend, der kommer til at gå igen. I stedet for at fokusere på stylingprodukter, kommer der fokus på plejeprodukter, der er gode for håret, som f.eks. gode shampooer og hårkure. Vi bevæger os mere og mere over i et look, der ligner, at man har været på stranden og sat håret uden at have et spejl. Tilbage i 70'erne var det ret moderne med hjemmeklip. Og mange franske kvinder hævder jo, at de selv klipper deres eget hår. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg vil anbefale, men det er noget, der er fremme nu. Håret skal se mere tilfældigt og skødesløst ud, siger Charlotte Torpegarard.

Den nye træningsform: Feminin TRX og holdtræning
I 2014 blev modeidealet om at være "skinny" i den grad udfordret. Vi læste artikler om at stærk er det nye slank, vi blev inspireret af hurtig men også hård og effektiv træning som '7 minute workout', og kvinder i alle former og aldre blev hyldet året igennem i mode- og reklamekampagner samt på sociale medier.

Anne Bech er fitnessekspert, kendt fra diverse tv-programmer og ofte at finde på ALT for damernes sundhedssider. Anne har forfattet flere bøger om sundhed, bl.a. "Dit sunde liv" og giver her sit bud på, hvilken træningsform vi vil kaste os over til i 2015.

- Jeg tror, TRX vil komme til at spire frem i Danmark. Når du dyrker TRX, laver du øvelser med en lærredsrem. Med den kan du hægte dig fast i en krog eller på en dør og lave planke, trækøvelser, push ups og squat-træning. Det er en meget effektiv træningsform. Den er blevet til, fordi de amerikanske Navy Seals skulle kunne træne på ubådene, hvor det var småt med pladsen. Og som med så mange andre ting, kigger vi ofte til USA for inspiration.

- TRX er altså oprindeligt udviklet til mænd, men lige nu arbejder de danske pilates- og yogacentre med en mere feminin-udgave, der er tilpasset kvinders fysik. For tre år siden var det sådan noget med, at kvinder stod og flækkede traktordæk. I 2015 bliver det mere feminint, men stadig benhårdt.

- Holdtræning bliver også rigtigt populært. Men ikke i den gammeldagsversion, hvor vi møder op til mave-balle-lår, men måske snarere personlig træning, hvor man er flere på holdet. Tidligere har træningskulturen været mere individualiseret, hvor vi skulle have vores egen personlige træner eller have vores eget mål, men nu vil vi gerne dele træningen med nogen og være en del af et fælles projekt.

Den nye slankekur: Mådehold
Talkure var ikke til at komme udenom i 2014. Vi læste om alt fra 16:8 til 4:3, 5:2 og 6:1 og fandt ud af, hvorfor de er så populære.

Louise Bruun er ernæringsekspert, kendt fra TV2's programserie "En kur der dur" og forfatter til flere bøger om sundhed. Senest "Super 5:2". Hun mener ikke, at vi er helt færdige med talkurene endnu.

- Det vigtigste sundhedsbudskab i 2015 er egentlig mådehold og begrænsning. At man lader være med at spise sig ud af alle de følelser, man tumler med: Kedsomhed, bekymring, eller at man er ked af det.

- Jeg tror, vi kommer til at se mere til talkurene, for de er meget overskuelige og let tilgængelige. Det er billigt, man kan gøre det overalt, og man behøver ikke at skulle ud og have fat i en eller anden bestemt hørfrøolie. Dét, der bliver anderledes i 2015, når vi taler slankekure, er, at vi kommer til at se en mere intelligent tilgang til at gå på kur. Hvor man er optaget af, hvad der er godt rent helbredsmæssigt for sin krop, frem for at man skal slanke sig.

- Talkurene involverer jo også faste, og det lærer folk at tackle deres sult og lade være med bare at æde fuldstændig hovedløst. De får folk til at tænke sig om, så de ikke spiser hele tiden og spiser mellemmåltider flere gange om dagen. Vi kommer til at skære mellemmåltiderne fra og gøre os mere umage med, hvad vi spiser. Så vi spiser noget ordentligt, men også mindre.

- Jeg tror, vi har oplevet så meget overflod, at vi er ved at være klar til at forstå det budskab. At vi bliver bedre til at styre os lidt, så vi ikke æder os ihjel.

De nye madtrends: Lokal customizing og japansk
Mad fra Mellemøsten slog for alvor igennem med en hypet kogebog i 2014, men i 2015 er det en anden del af verden - og vores egen baghave - vi vender blikket imod, mener Mikkel Karstad, køkkenchef hos advokatfirmaet Horten, tidligere gastronomisk rådgiver for Meyer og forfatter til kogebogen "SPIS".

- Gastronomiens buzzwords i 2015 bliver lokalt, selvforsyning og bæredygtighed. Flere og flere restauranter sætter en ære i at lave unikke produkter selv, fx charcuteri, egne krydderurtebed, bistader eller haver med grøntsager. Madtrenden bliver anderledes i 2015 på den måde, at det bliver mere ekstremt end før. Man kunne godt forstille sig, nogle restauranter vil opdrætte deres egne grise, give dem lige nøjagtig det foder, de mener, grisene skal have, og lade dem gå rundt i et skovområde, for så kommer grisene til at smage lige præcis, som restauranten gerne vil have. Man kan nok godt sige, trenden bliver at costomize den mad, vi putter i munden, så den bliver unik.

- Fra jord til bord tendensen kommer til at sprede sig stille og roligt til den brede befolkning: hr. og fru. Jensen, men også til folk i byerne, der har haver på deres tage. Der har været en del fødevareskandaler henover de senere år, og derfor tror jeg, folk er ret opmærksomme på, hvad de putter i munden. Man vil hellere dyrke sine egne grøntsager eller have sine egne høns i haven, så man ikke risikerer at blive syg. Og så er bæredygtighed meget aktuelt i øjeblikket, det spiller også ind.

- Japanske retter og ingredienser bliver også stort. Japanerne er ret skarpe på madlavningsfronten. Jeg mener, der blev uddelt over 300 Michelin-stjerner bare i Tokyo sidste gang. Noma søger til Japan lige nu, og det er noget af et statement. Der går rygter om, at flere overvejer at åbne japanske gourmetrestauranter i København. Det er ikke, fordi det nordiske køkken er færdigt, det vil blive ved med at være en stor spiller her i Danmark og resten af verden, men det har bare været fremme i lang tid nu, så jeg tror, at folk kommer til at hente inspiration fra andre steder og køkkener i verden, og her vil især Østen stå stærkt i 2015.

Den nye kropsdel: Den "almindelige" numse
Realitystjernen Kim Kardashian der samtidig formår at være på forsiden af Vogue og være gift med rapperen Kayne West væltede internettet i 2014 med sin meget velformede bagdel. Det fik sexolog Jakob Olrik i blækhuset, fordi han opponerer mod, at vi hylder en bestemt kropsdel.

Han er kendt fra programserien "I seng med DR2" og er klummeskribent på Euroman.dk.

- Kim Kardashians røv har jo været hypet i 2014, og interessen for numsen er blevet ret stor. Men Kardashians numse er jo ekstrem, og derfor har den selvfølgelig fascinationsværdi, men den repræsenterer ikke noget, der er ønskeligt eller muligt for mange kvinder. Det ville være utrolig synd for skandinaviske kvinder, hvis afronumsen blev det nye kropsideal. Kvinder herhjemme er jo lidt fladrøvede. Men jeg tror, det bliver mere mainstream, at man bruger sin røv som et virkemiddel til at få opmærksomhed.

- Hvis en mand gør kur til en kvinde, viser han brystet frem og skubber det lidt op. Det er udtryk for virilitet og styrke, og det kan I kvinder jo godt lide. Det er et virkemiddel. På samme måde skubber mange kvinder også brystkassen frem for at gøre sig attraktive over for mænd, men det er misforstået, for så bliver hun bare betragtet lidt maskulint. I stedet skal hun skubbe sin numse frem. Numsen er polstret og kan tåle et klap. Og så har det jo en abnormt paralyserende og magnetisk effekt, når en kvinde gider stritte lidt med den. Man kan håbe, 2015 bliver året, hvor de almindelige numser bliver vredet lidt og vist frem.

- Jeg får helt ustyrligt mange spørgsmål fra kvinder, og der kan jeg se, der er en kæmpe stigning i røv-spørgsmål – især omkring numsesex. Vi har haft nogle årtier, hvor der har været meget fokus på bryster. Det startede jo tilbage med Jane Fonda, der skulle have bryster, der lignede to badeballoner. Måske vi er blevet lidt trætte af brysterne. De har været overdyrkede – det er jo pludselig blevet helt stuerent at få lavet kunstige bryster. Det lader til, fokus nu ryger ned på nummer-lummeren.

Det nye politiske buzzword: Troværdighed
Vores politiske klummeskribent og forfatter Anne Sofie Allarp var en af de debattører, som i årets løb stillede skarpt på politikernes sandfærdighed - eller mangel på samme. Hvad er der blevet af sandheden og af ydmygheden, spurgte hun.

Lotte Hansen, politisk kommentator og direktør i kommunikationsbureauet Hansen Agenda, kommer med sit bud på, hvad det politiske buzzword i 2015 vil være.

- Jeg tror, et ord som troværdighed kommer til at betyde meget, men det er, fordi jeg vurderer, at i forbindelse med der kommer valgkamp i 2015, så kommer det jo – desværre vil jeg sige – altid meget til at handle om personer og ikke så meget om indhold.

- Folk tager stilling til, hvem de vil stemme på, på baggrund af det, de ser i tv og læser på nettet, hvor debatniveauet er lavere. Mange vil gerne føle, de kan stole på politikeren, frem for om de rent faktisk går ind for vedkommendes politik – den kender de måske knap nok.

- Valgkampen flytter mere og mere på nettet, og jeg hører nok til dem, der synes, at nettet nogle gange fører en fordummelse med sig. Dengang nettet kom frem, troede man jo, at det kunne give grobund for rigtig mange gode diskussioner, men det er ikke det, der er sket. Nettet bidrager til den her personliggørelse, i stedet for at tage den lidt mere seriøse politiske diskussion. På nettet må man sige, hvad man vil uden at sætte sig ind i tingene. Det vil sige, det bliver sådan noget meningspladder, mere end det bliver oplyst samtale, fordi dialogen kommer ned på sådan et personligt og plat niveau. Derfor kommer politikernes troværdighed til at spille en vigtig rolle.

Den nye politiske kamp: Sundhedsvæsenet
I 2014 var antallet af voldtægter, de mange mørketal samt en ny paragraf om "uagtsom voldtægt" for alvor på dagsordenen. Det var også året, hvor hverdagssexisme og grænserne for hvad der er chikane blev sat til debat af blandt andet en video, som gik verden rundt.

Om de emner ligefrem kan kaldes en politisk kamp i et land, hvor de fleste politikere mener, at vi har fuld ligestilling på alle områder, og at kvinder ikke diskrimneres, vil nok være en overdrivelse. Men vi har alligevel bedt Lotte Hansen holde fast i de politiske tøjler og give et bud på, hvilken kamp der kommer til at fylde næste år - og som en kronik i ALT for damerne om de pressede jordemødre allerede peger henimod.

- Jeg tror, sundhed kommer til at fylde meget i den politiske debat i det nye år. Der bliver bygget nogle store supersygehuse nu her, og det kommer til at koste en masse penge. Samtidig er der jo valgkamp, og lige præcis sundhed er et område, hvor begge fløje gerne vil vise, at de er bedre end modstanderen. Jeg tror, mange vælgere vil sætte deres kryds med sundhedsvæsenet i baghovedet, fordi det er i det tilfælde, at man bliver syg, man om noget har brug for fællesskabet.

- Folk bliver bange for, om det nu er sygehuse i deres eget nærområde, der lukker. Især yderområderne bliver ramt, og det gør virkelig indtryk, når det rammer én selv. Hvis man læser lokalaviser, vil man finde ud af, at halvdelen af avisen handler om netop det. Også fordi man vil kunne få adgang til supersygehusenes budgetter og se på ventelisten, at "okay, jeg kan så ikke få ny hofte før om 10 måneder".