YouTube, Christopher first like
SPONSORERET indhold

Her er årets 10 mest populære videoer på YouTube

Hvert år ser danskerne tusindvis af videoklip på YouTube. Men hvilke videoer har været de mest sete? Det får du svar på her.

Af:: Simone Brandt Hald Foto: VEGA
12. dec. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Christopher er kendt for at være ret kæk, som da han tidligere i år besvarede en række spørgsmål om alt fra pigeskrig og tungekys. Kæk var han også, da han tidligere i år deltog i underholdningsprogrammet Natholdet på TV2, hvor han havde skrevet en helt speciel sang til anledningen. Det klip er et af danskernes YouTube-favoritter i år.

Top 10 listen over de mest sete videoklip på YouTube i Danmark byder på indtil flere overraskelser, men der er med garanti også en del af videoerne, du allerede har skrålet med på, eller har fået dig et godt grin over i årets løb. Se eller gense dem alle herunder.

1. Basim – Cliche Love Song
Du husker nok landeplagen med det catchy omkvæd ”Skuba duba dabda dididaj, skuba duba dabda dididaj. I love you. A another cliche baby”. Sangen var unge Basims bidrag til dette års Melodi Grandprix, der blev afholdt i København, og er det mest sete YouTube-klip i Danmark.

2. Talbot, Clemens og Nøhr – Stjerner & Hvidt Lys
Simon Talbot, Clemens og Rasmus Nøhr indtager med deres glinsende fitness-kroppe og meget nære kropskontakt til årets Zulu Awards 2. pladsen på listen.

3. Christopher – First Like
Sangeren Christopher har godt fat i de helt unge fans. Da han tidligere i år var på besøg hos Anders Breinholt i Natholdet, overraskede han alle med en hjemmestrikket sang, der var blevet til på baggrund af en lang række kommentarer, han havde modtaget fra netop sine dedikerede fans på sin Twitter-, Facebook- og Instagram-profil. Det blev til en yderst iørefaldende sang – lyt selv.



4. Chili Klaus og klassisk orkester spiser verdens stærkeste chili

Chili Klaus har været ophavsmand til mange gode grin, som f.eks. dengang han spiste chili med Bubber, der ikke helt kunne klare mosten. Heller ikke DR’s Underholdningsorkestret fik lov til at gå fri.



5. Melina & Joey synger Joey Moes “Million”

I år kørte endnu en sæson ”Voice Junior” over de danske tv-skærme, og finalisten Melina gav den gas på scenen sammen med sin coach Joey Moe. Den optræden har indbragt dem en 5. plads på listen over mest sete videoer i landet.

6. Kongerne af Næstved – 4ÆverZenzyg ft. Svenstrup og Vendelboe
Danish Dynamite drengene har for alvor sat Næver på Danmarkskortet efter deres rygende succes de senere år. Ikke mindst takket være deres hit ”4ÆverZenzyg”, hvor Martin Høgsted og Magnus Millang kan opleves med selvlysende armbånd, fedtet hår, techno-arme og foundation kant. Det er ømt – og sjovt.



7. Det første kys

20 fremmede, der kysser hinanden. Det er åbenbart den simple opskrift på et YouTube-hit. Se videoen her.



8. Kig op

Kig op fra din smartphone, tablet eller computer er budskabet i denne tankevækkende video. Sociale medier gør os i virkeligheden antisociale og uopmærksomme på hinanden, mener ophavsmændene bag. Det budskab må have ramt en nerve, for ”Look Up” er den 8. mest sete video i Danmark.



9. Bars & Melody – Simon Cowell’s Golden Buzzer act

To unge brødre blev et kæmpe hit på YouTube I 2014, efter de optrådte til Britains Got Talent med en selvskrevet sang om mobning. De to drenge var så gode, at den ellers altid hårde dommer Simon Cowell måtte overgive sig og hylde dem med guldkonfetti og klapsalver.



10. Kæk deltager prøver at score X Factorvært

Marc er kommet til X factor audition med sin fætter, men de skal optræde hver for sig. Da værten på programmet, Eva Harlou, forsøger at byde drengene velkommen og spørge lidt ind til deres evner, trækker Marc charmør-kortet og spørger efter hendes telefonnummer. Hør hendes svar her.



LÆS OGSÅ:
Virker din glade facebook-opdatering overfladisk?

LÆS OGSÅ: Her er de mest populære selfies

LÆS OGSÅ: Sådan får du flere følgere på Instagram