Her er historien om Tove Ditlevsens liv
Forfatteren Tove Ditlevsens liv – kort fortalt.
Barndommen
Tove Irma Margit Ditlevsen var barn af arbejderklassen. Hun blev født i 1917 og voksede op på Vesterbro med en far, der var fyrbøder, og en mor, der gik hjemme. Barndommen var hård og ubarmhjertig, kønsrollerne i hjemmet traditionelle, og forældrene havde ikke andre ambitioner for Tove Ditlevsen end at få hende gift. Hendes far beskrives som intellektuelt nysgerrig, men bl.a. hans syn på piger gjorde, at datteren aldrig følte sig særlig tæt på ham. Moderen fungerede heller ikke som rollemodel for hende. Allerede som 12-årig begyndte hun at skrive digte i al hemmelighed, og siden brugte hun sin barndom som inspiration til bl.a. Man gjorde et barn fortræd (1941) og Barndommens gade (1943), som i 1986 blev filmatiseret med Sofie Gråbøl i sin første hovedrolle, og digtet af samme navn fra 1942, som også i 1986 blev gjort til en musikalsk sangskat af Anne Linnet. Barndommen var desuden genstand for første del af Tove Ditlevsens erindringer Barndom (1967). Den sårbarhed, hun udviklede i barndommen, lagde kimen til angsten, depressionerne og selvmordsforsøgene senere i livet.
Forfatterskabet
Egentlig blev Tove Ditlevsen anbefalet af sine lærere at tage en videregående uddannelse, men hendes forældre tog hende ud af skolen allerede efter mellemskolen for at sende hende ud at tjene. Hun arbejdede efterfølgende som bl.a. kontordame og på lager, inden hun debuterede i en alder af bare 22 år med digtet Til mit døde barn. Det udkom i tidsskriftet Vild hvede i 1937, og tre år senere giftede hun sig med bladets 30 år ældre redaktør Viggo F. Møller. Ægteskabet gav hende en smutvej til de finere akademiske kredse, selv om hun dog relativt hurtigt fik slået fast, at hun havde talent og ikke bare var heldig. I 1939 udgav hun digtsamlingen Pigesind, som blev rost for at udtrykke ægte kvindelighed, og i 1941 kom gennembruddet med Man gjorde et barn fortræd. I de næste fire årtier udgav hun i alt 37 titler, hvoraf især erindringsbøgerne Barndom og Ungdom (1967), Ansigterne (1968) og Gift (1971) anses for nogle af de stærkeste, mens Barndommens gade nok er den mest kendte og populære.
Ægteskaberne
Ægteskabet med Viggo F. Møller gik i stykker allerede efter to år, og samme år, i 1942, giftede Tove Ditlevsen sig med den jævnaldrende polit.-studerende Ebbe Munk, som hun fik datteren Helle med. De to blev skilt i 1945, og kort tid efter mødte forfatteren sin tredje ægtemand, lægen Carl T. Ryberg. De fik sammen sønnen Michael, og Tove Ditlevsen adopterede desuden Rybergs datter Trine. Også det ægteskab fik dog en ende, og i 1950 gik de to fra hinanden. Som efter de øvrige skilsmisser gik der ikke lang tid, før Tove Ditlevsen igen fandt kærligheden. Denne gang med embedsmanden Victor Andreasen, som senere blev chefredaktør på Ekstra Bladet. Sammen fik de en søn, Peter, i 1954. Ægteskabet med Victor Andreasen var det længste og nok også det mest stormombruste. Romanen Vilhelms værelse, som Tove Ditlevsen skrev fra sin seng på Rigshospitalet, handler om netop dette sidste ægteskab. I 1973 forlod Victor Andreasen forfatterinden, og hendes depressioner tog til.
Misbruget
Det var i mødet med sin tredje ægtemand, lægen Carl T. Ryberg, at Tove Ditlevsen udviklede et massivt alkohol- og pillemisbrug, og i 1949 blev hun for første gang indlagt på et psykiatrisk hospital. I Gift beskriver forfatteren, hvordan lægen hjalp hende til at udvikle et systematisk misbrug, som bl.a. gjorde, at hun til sidst måtte stikke sig i foden, fordi hun ikke havde flere årer tilbage at stikke i. Hun havde i nogle perioder mere kontrol over misbruget end i andre, men i slutningen af 50'erne, mens hun var gift med Victor Andreasen, genoptog hun det. Efter flere indlæggelser op gennem 60'erne og 70'erne og en række selvmordsforsøg, hvoraf flere var kendt i medierne, lykkedes det til sidst Tove Ditlevsen at tage livet af sig selv i 1976.
LÆS OGSÅ: Frank Hvam: "Jeg er en grubler mere end en jubler"
De bedste udgivelser af og om Tove Ditlevsen
Pigesind (1939)
Den første digtsamling, som blev hyldet for at beskrive ægte kvindelighed. Senere, i 1955, udkom også Kvindesind.
Barndommens gade (1943)
Romanen, ikke digtet, som Anne Linnet senere skrev musik til. Måske Tove Ditlevsens mest populære roman, der som flere andre værker er inspireret af opvæksten på Vesterbro.
Barndom og Ungdom (1967) og Gift (1971)
Regnes i dag for at være de vigtigste kilder til at forstå Tove Ditlevsen både som forfatter og som menneske.
Ansigterne (1968)
Om en kvinde, der er fanget i det evige dilemma mellem kravene fra manden og hjemmet og hendes lidenskab for at skrive, og som ender med at blive sindssyg.
Vilhelms værelse (1975)
Beretningen om Tove Ditlevsens fjerde og sidste ægteskab med den daværende chefredaktør på Ekstra Bladet, Victor Andreasen.
Tove Ditlevsen – Myte og liv af Karen Syberg (1997)
Biografien, der tager dig hele vejen rundt om digteren og mennesket Tove Ditlevsen. Fra opvæksten på det fattige Vesterbro og kampen for at blive digter til hendes fire ægteskaber, angsten og hendes ukuelige humor.
Jeg ville være enke og jeg ville være digter, redigeret af Olga Ravn (2015)
Forfatteren Olga Ravn, som selv er inspireret af Tove Ditlevsen, har i denne bog samlet en lang række glemte tekster, bl.a. brevkassesvar, essays og klummer. Smukt illustreret af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed.