Riggad Ikea
SPONSORERET indhold

Her er lampen, der oplader din telefon

Slut med glemte opladere og ledninger, der flyder over alt.

Af:: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Ikea
26. feb. 2016 | Bolig

Ikea har gjort det simpelt for dig. Det svenske møbelhus har gjort det helt overflødigt at have opladeren til din telefon siddende i stikkontakten – for slet ikke at tale om at bruge tid på at lede efter den, når den er blevet væk. Løsningen hedder Riggad og er noget så simpelt som en skrivebordlampe, du kan købe for 499,- kr.

Når du lægger din smartphone på lampens fod, starter den automatisk med at oplade batteriet. Det kræver, at din telefon bruger den såkaldte Qi-teknologi, der gør det muligt at oplade batterier uden et kabel. De fleste mobiltelefonproducenter benytter teknologien i dag, men er din telefon ikke forenelig med lampens teknologi, har Ikea også lavet et telefon-cover, der kan sørge for, at din telefon får forbindelse til lampen. Smart, og derfor er det heller ikke overraskende, at lampen denne uge er blevet tildelt prisen iF Design Award.

Ambitionen med lampens design er at reducere stressen over at være ved at løbe tør for strøm og mængden af kabler på dit skrivebord.

- Jeg ville have opladeren til at blende ind for at gøre opladning til en naturlig del af dit hjem, men det var lige så vigtigt, at den var nem at bruge. Resultatet er en platform med et simpelt og stadig interessant design, siger David Wahl, der designer for Ikea.

LÆS OGSÅ: Gratis app får dig i form på 7 minutter

LÆS OGSÅ: De 5 bedste måder at organisere dine apps på iPhone

LÆS OGSÅ: 5 klik giver dig pengene retur for app'en