Hindres din orgasme af disse 5 ting?
SPONSORERET indhold

Hindres din orgasme af disse 5 ting?

Hvis du har svært ved at få orgasme eller gerne vil forbedre den, kan disse fem ting stå i vejen. Tjek dem her og få også forslag til løsninger.

Af:: ALT for damerne Foto: Bulls
18. jan. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Rent fysiologisk er de fleste kvinder i stand til at få orgasme, alligevel får 10-15 procent af alle kvinder ikke orgasme.

Årsagerne til orgasme-problemerne kan være nogle helt banale ting, som du måske ikke tillægger nok betydning og derfor ikke får løst op for, ifølgeWomen's Health.

Tjek listen her:

1. Utilfredshed med din krop
At tænke på at du burde tabe dig fem kilo, at du har appelsinhud og andre negative kropstanker i sengen, kan "dræbe en orgasme hurtigere end et koldt bad", skriver Women's Health, som opfordrer til, at du fokuserer på øjeblikket og på, hvad din mand gør ved dig. 

Hvis det lyder nemmere sagt end gjort, så læs her hvordan mediation  kan hjælpe dig med at være til stede i nuet:
Find meditationen der passer til dig

2. Du føler dig skyldig
Mange kvinder et "pæn pige"-kompleks, som hindrer dem i at give slip i sengen. Hvis du kender den fornemmelse, må du overbevise dig selv om, at du som voksen kvinde har ret til det sexliv, du ønsker og til at udleve de behov du har.

3. Du har tømmermænd
Et glas eller to får ofte sexlysten til at stige, men hvis du fortsætter alkoholindtaget, vil det typisk være en hindring for, at du kan opnå orgasme.

Måske kan du ligefrem prøve en periode uden alkohol, det behøver ikke at være så slemt. Læs journalist Simone Bodholdts dagbog fra en uge uden alkohol:
Dag fra en uge uden alkohol

4. Du kender ikke dig selv godt nok
For at kunne få orgasmer med en mand, er det vigtigt, at du udforsker dig selv og finder ud af , hvad der føles godt og hvordan du kan give dig selv orgasmer.

Få inspiration her:
Her er den ultimative orgasmeguide

5. Du har et helbredsproblem
Diabets kan være en af de sygdomme som kan påvirke dine muligheder for at få orgasme, ligesom antidepressive midler kan have en negativ effekt, ifølge Women's Health. Hvis det er tilfældet kan du kontakte din læge for at høre, om der findes andre typer medicin.