Ny bog giver dig ro til en bedre nattesøvn

Ny bog giver dig ro til en bedre nattesøvn

Rigtig mange døjer med søvnproblemer, der går ud over dagliglivet. Nu udkommer succesfuld podcastvært med bogen Sovebogen for voksne, der hjælper den gode søvn på vej.

Irritation, manglende koncentration og i det hele taget en gennemborende træthed – måske det er noget, du kender til? Selvom søvn og sundhed hænger tæt sammen, og der herhjemme er et udpræget fokus på vigtigheden af, at vi sover ordentligt, har vi tilsyneladende aldrig sovet dårligere. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2017 peger f.eks. på, at omkring halvdelen af alle danskere lider af søvnbesvær. Mange har vanskeligt ved at finde roen om aftenen og vågner måske flere gange i løbet af natten. Derfor er det heller ikke underligt, hvis du selv kan føle dig uoplagt og træt, når vækkeuret ringer.

Kathryn Nicolai, der står bag succes-podcasten, Nothing much happens: bedtime stories for grown-ups, er netop udkommet med bogen, der har den danske titel Sovebogen for voksne. Som titlen nok afslører, hjælper bogen dig med at finde ro til at falde i søvn – og sove hele natten. Metoden er enkel, den består af fredfyldte fortællinger, der dulmer eventuel uro og gør det lettere at finde vej ind i den gode søvn.fireflies-on-a-summer-night.jpg

Forfatteren bag fortællingerne

Det hele begyndte egentlig som en podcast, da Kathryn Nicolai, for nogle år tilbage satte sig for at gøre noget ved sin vision om at skabe bedre søvn for voksne via historiefortælling. Podcasten er sidenhen blevet en gigantisk succes og har flere millioner streaminger verden over. Ud fra samme vision udkommer Kathryn Nicolai nu med Sovebogen for voksne, der rummer 52 korte historier, alle udviklet af hende selv. Bogens historier hjælper læseren til en mere fredfyldt søvn og formidler grundlæggende mindfulness, så de vågne timer også bliver rare og rolige.

Med baggrund i mange års erfaring som underviser i yoga og meditation forener Kathryn Nicolai sine blide historiefortællinger med hjernetræningsteknikker, der over tid fremmer bedre sovevaner.

De rolige historier rummer gode øjeblikke fra hverdagen og er centeret om glæde og afslapning. De kan handle om at plukke syrener på en forladt gård om foråret og om at tage et varmt bad. De kan også handle om at gå til juletræstænding i parken med vennerne eller om at kigge på himlen og sanse luften og vejret. Læs mere om bogen her:

in-the-bakery.jpg

Uddrag fra Sovebogen for voksne:

Siden morgen havde det silet ned, og regnen havde trommet de sidste stædige pletter af is ned i den bare sorte jord. Jeg havde været for meget inden døre på det sidste, jeg havde brug for at strække benene og tænke på noget andet, så jeg trak i mine gule gummistøvler og regnfrakke, og jeg gravede paraplyen frem fra bagest i garderobeskabet. Det var en gammel, sort paraply med et udskåret træhåndtag, der var rart at have i hånden. Da jeg gik ud ad hoveddøren og slog den op, peb og knagede det lidt i den, men den foldede sig ud til en stor himmelerstatning over mit hoved. Jeg havde min egen lille boble at gå i, og det var en dejlig fornemmelse.a-block-from-home.jpg

Få hjælp til at komme af med dit søvnbesvær

 Måske er du selv en af de mange danskere, der har svært ved at falde i søvn, eller som vågner flere gange i løbet af natten. Det kan også være, du kæmper med tankemylder i løbet af dagen, der sætter sig som uro i kroppen, og som derved går ud over din søvn. Er det tilfældet, så kan Sovebogen for voksne være en hjælp til at finde ro før sengetid. Fortællingerne er nemme at glide ind i og rige på sanseindtryk, harmoni og glæde – noget, der alt sammen forstærker en fredelig og rolig stemning.
christmas-eve.jpgMange tyr til telefonen og scroller Instagram og Facebook tyndt, hvis de har svært ved at falde til ro, men de mange informationer fra de sociale medier ansporer blot til tusind tanker. I Kathryn Nicolas Sovebogen for voksne er sanserne derimod det primære fokus – der sker ikke meget i fortællingerne – og netop den ro, er der brug for forud for en god nats søvn.

Kathryn Nicolai, Sovebogen for voksne, Gyldendal, 199 kr.

Sovebogen-for-voksne.jpg