Hun kunne ikke tilgive: “Han har aldrig sagt undskyld”

Af Lene Roe Rasmussen og Linnea Støttrup Molbech

For ni år siden sad Tine derhjemme. Havde netop påbegyndt livet som mor. Beskeder med lykønskninger tikkede ind på telefonen.

– Vi havde på det tidspunkt været sammen i tre år. Alt var bare – i min verden – perfekt.

Hendes kærestes to døtre, som han har med en tidligere kæreste, havde også glædet sig til at blive storesøstre. Med en sovende nyfødt baby i den ene arm sidder Tine med sin telefon i den anden hånd og læser de mange beskeder, der strømmer ind – og endnu en ryger ind:

"Hej Tine, jeg vil bare give dig en grund til at hade mig endnu mere. Jeg har knaldet med Jacob, mens du var gravid".

Beskeden er fra Tines kærestes ekskæreste, moderen til hans to ­andre piger.

– Da jeg modtog den sms, blev jeg først forvirret. Jeg havde jo aldrig hadet hende. Så ringede jeg panisk til min kæreste.

Tines kæreste fortæller hverken, at det ikke er sket, eller undskylder, men bekræfter bare, at han har været utro under graviditeten.

– Dér braser min verden sammen. Jeg beder ham om at tage ti flyttekasser med hjem, så jeg kan komme væk i en fart. Men jeg havde jo ikke nogen steder at tage hen...

Derfor ender Tine med at blive boende. Hun prøver at få det til at fungere mellem hende og kæresten. Men selvom hun prøvede, synes hun ikke, han kæmpede for det. Tre måneder senere, dagen efter deres datters barnedåb, flytter hun.

LÆS OGSÅ: Her er de 5 største grunde til, at 50 procent af os bliver skilt

Tre år på autopilot
– Det er nok det dybeste hul, jeg nogensinde har været i.

Tine kigger lidt op og holder en let pause, fortsætter så:

– Jeg kan faktisk overhovedet ikke huske min barsel, for mig drejede de første år sig bare om at overleve. Jeg slog den bare på autopilot – jeg handlede uden at tænke. Nogle dage kunne jeg finde wc-rensen i køleskabet. Hvis ikke jeg havde haft billeder af min datter fra den tid, tror jeg faktisk ikke, jeg ville vide, hvordan hun så ud som baby.

Vreden åd sig ind på Tine og overtog hende totalt:

– Vreden har været ødelæggende for mig. Jeg har altid været den glade, der på arbejdet trådte ind ad døren med et stort smil og et højlydt godmorgen, men jeg kunne slet ikke genkende mig selv længere. Jeg havde den her vrede over, at livet gik videre for ­alle andre, men ikke for mig. Jeg blev ved med at ­tænke: Hvorfor er jeg havnet i den her situation? Alle andre ­lever i den her happy family og alting er bare happy.

Efter et års tid fortæller Tines forældre, at de har købt et hus til hende i Jylland. Der går ikke mere end 14 dage, så er både job og lejlighed på Sjælland sagt op. Men selvom distancen mellem hende og ekskæresten bliver længere, kører tankerne stadig i tomgang.

– Jeg har virkelig haft svært ved, at der ikke har været en eneste reaktion fra hans side, som jeg kunne ­forholde mig til. Han har aldrig nogensinde givet udtryk for, at han faktisk var ked af det, han gjorde mod mig. Han har aldrig angret. Han skulle jo ikke give mig en undskyldning, fordi jeg bad om det, den skulle komme fra hjertet. Den kom bare ikke. Det har også været en af grundene til, at jeg aldrig har tilgivet.

LÆS OGSÅ: Drop skammen over skilsmissen

Du kan ikke blive ved med at gemme dig
Efter tre år får Tine kontakt til en psykoterapeut, der vender op og ned på tingene:
– Det første, han egentlig siger, er: "Du har jo ikke gjort noget forkert, og så skal du i øvrigt heller ikke tilgive ham. Du skal ­bare lære at leve med det." Han var den første, der nogensinde havde sagt til mig, at jeg ikke skulle tilgive min ekskæreste.

I samtalerne med psykoterapeuten fik Tine øjnene op for, at hun skulle ud i livet igen. Hun kunne ikke blive ved med at gemme sig – det havde hun gjort for længe. Når hendes datter blev afleveret hos sin far hver anden weekend, blev alle aftaler med veninder og familie som regel aflyst, og i stedet lå Tine alene hjemme på sofaen og spiste slik.

– Men efter jeg begyndte hos psykoterapeuten, har jeg fået vendt situationen til: Hallo, jeg lader jo mine batterier op, når jeg har noget alenetid. Når min datter f.eks. skal være væk i den kommende weekend, tænker jeg nu: Hold kæft, det bliver dejligt på lørdag. Jeg skal i byen med en veninde. Jeg kan jo ikke lave om på, at min datter skal besøge sin far. Nu lærer jeg i stedet at leve i det.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver nogle skilsmisser så grimme

At kunne mærke sig selv igen
– Der var mange, der sagde det her med, at jeg skulle tilgive og komme videre. Men nøglen for mig, det var, at der var en, der kom og sagde: Du skal ikke tilgive, men du skal lære at leve igen. Faktisk er det processen i det, der er vigtig. For jeg mener ikke, man skal tilgive alt, ­siger Tine.

I dag er hun nået dertil, hvor hun har accepteret, at tingene er sådan, som de er. Hvis der er nogen, der spørger ind til ekskærestens svigt, kan hun sagtens tale om det:

– Jeg er ikke ved at blive flået op indvendigt. Men jeg kæmper da stadig meget med, at jeg ikke er kommet helt videre. Jeg synes jo et eller andet sted, at jeg har spildt ni år. Nu handler det bare for mig om at finde den ægte glæde frem igen.

Tine tænker tilbage på noget, hendes datter for nylig­­ ­sagde:

– Ej, mor, kan du huske den der dag, da vi var ude at køre, hvor du lige pludselig rullede vinduerne ned og skrålede med på en Rasmus Seebach-sang. Det var bare helt vildt sjovt – kan du ikke gøre det igen? Min datter er jo faktisk nok først nu begyndt at lære mig rigtig at ­kende, fordi jeg ofte har haft nogle facader oppe. Men jeg er begyndt at slippe den her facade, fordi jeg kan mærke mig selv igen. Det har været rigtig lang tid undervejs, men jeg synes – især inden for de sidste par år – at der er mange flere gode dage end dårlige dage.

Personerne, der medvirker i artiklen, er anonymiseret.
Deres rigtige navne er kendt af redaktionen.

LÆS OGSÅ: Kan du tilgive din mand, hvis han går?

LÆS OGSÅ: Derfor bør du tegne en skilsmisseforsikring

LÆS OGSÅ: Derfor flytter jeg til Los Angeles med mine to børn