Mathilde Mackowski
SPONSORERET indhold

Hvilken størrelse foretrækker du?

"Hvad vægter du højest - en mands størrelse eller gørelse"? Mon ikke det er et spørgsmål, mange af os kvinder er blevet stillet igennem tiden – og måske grubler du stadig over svaret?

Af: Mathilde Mackowski
16. aug. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Jeg tror egentligt at størstedelen af os vægter højst, at manden har en god viden om, hvordan han bruger sit udstyr, frem for at hans udstyr har en specifik længde, bredde... eller retning.

Her den anden dag sad vi rundt om frokostbordet på mit arbejde, og pludseligt fald snakken på det der med størrelsen på mænds udstyr.

Jeg er ikke klar over, om det ville være en ligeså almindeligt frokost-snak i andre virksomheder, men måske den afslappede stemning, vi har på kontoret omkring netop emner som disse, kan have noget at gøre med, at vi lever af at sælge sexlegetøj? Så samtaleemnerne hos os er rimelige frie, åbne og uformelle.

Hvad foretrækker danske kvinder?
Det var utrolig skægt at høre de forskellige præferencer, der blev delt rundt om bordet. Men selvom penisstørrelsen ofte bliver debatteret, så er min fornemmelse, at flertallet trods alt vælger sin partner ud fra mange andre egenskaber end størrelsen – heldigvis! Men snakken ledte os faktisk hen til spørgsmålet: "Hvad ville de danske kvinder egentligt foretrække, hvis de frit kunne gå efter størrelsen? "

Vi havde ikke umiddelbart hørt om en undersøgelse, der kunne fortælle om, hvad vi i gennemsnit foretrækker af udstyrsstørrelse hos mændene. Så derfor blev vi enige om at lave en lille undersøgelse selv for simpelthen at få bedre indsigt i, hvilken størrelse vi danske kvinder allerbedst kan lide.

Og svaret er..
Svaret blev: 14,3 cm. Tallet blev beregnet ud fra gennemsnittet af de mest populære dildoer i Sinful.dk shoppen (som Mathilde Mackowski er med til at drive, red.), vægtet efter dildoernes popularitet. Jeg kan samtidig afsløre, at den gennemsnitlige diameter, blandt de mest solgte dildoer, var 3,85 cm.

Jeg er godt klar over, at tallene er lavet ud fra dildostørrelser og ikke "the real thing", men noget meget bemærkelsesværdigt var faktisk også, at det var dildoer med realistiske former, der var de mest eftertragtede – så det virker som om at de fleste af os går efter den mest realistiske oplevelse, når det kommer til designet af de dildoer vi gemmer i natbordsskuffen.

Glædelig nyhed til danske mænd
Det pudsige var også, at den mest populære dildostørrelse gav meget mere mening, end vi havde forventet. De 14,3 cm i gennemsnitslængde passede nemlig utroligt godt overens med den faktiske gennemsnitslængde på mænds udstyr der, ifølge en artikel på Videnskab.dk, er 13-15 cm. Vores nyhed omkring kvindernes foretrukne størrelse passede jo helt perfekt og virkede som et godt match med de faktiske tal, og jeg tror rent faktisk også, at det en er glædelig nyhed for mange danske mænd.

Med den nye indsigt i, hvad vi kvinder foretrækker når det kommer til størrelsen, er der endnu en god grund til at lægge eventuelle mindreværdskomplekser på hylden for de mænd, der sammenligner sin kæreste ven med det udstyr, de evt. har set på film eller i de ekstra kulørte blade.

Det mellem ørerne
Mændene derude kan se det som en forsikring om, at vi kvinder er vilde med dem præcis, som de er, når det kommer til deres størrelse.

Og som en ekstra krølle på halen, tror jeg, at jeg taler på alle kvinders vegne, når jeg siger, at vi jo i virkeligheden går efter det der sidder mellem mandens ører frem for det der hænger mellem hans ben.