”Hvis jeg skar i mig selv, tog jeg ikke mit liv den dag. Så kunne jeg leve en dag mere.”

”Jeg træner for lidt. Jeg kan ikke finde ud af at få venner. Jeg har ingen stil. Jeg er ligegyldig.” 19 –årige Freja skærer i sig selv for at dulme sit selvhad.

Da Freja havde det værst, skulle der ikke mere end en sms besked til at få hendes verden til at styrte sammen. Hvis hun skrev til en veninde, der ikke svarede tilbage inden for et kvarters tid, gik tankerne automatisk i gang med at pille Freja fra hinanden.

- Hvorfor svarer hun ikke? Hvad er der galt? Hvorfor kan hun ikke lide mig? Nu er der noget galt med mig igen? Jeg duer heller ikke til noget. Jeg har fejlet som menneske. Ingen mennesker kan lide mig. Jeg er også bare dum og grim. Jeg er ingenting værd.

Hendes tanker kørte i ring, indtil følelserne blev så voldsomme, at hun måtte gøre noget. Og hun gjorde altid det samme. Fandt noget skarpt, så hun kunne skære i sig selv. I det øjeblik, hun satte kniven, glasskåret eller saksen på sin hud og skar hul, lettede smerten for en tid:

- Hvis man forestiller sig, at man har meget ondt i hovedet og tager to panodiler og mærker smerten forsvinde. På samme måde kan jeg mærke den psykiske smerte bliver dæmpet og min krop slapper af. Mit fokus skifter fra alt det, der gør ondt indeni, til at det fysiske, som også gør ondt. Jeg får det ikke godt eller bliver glad. Men det er som om, jeg bliver lettere og kan slappe af.

LÆS OGSÅ: "I dag har jeg det udmærket. I går var et rent helvede og i forgårs var endnu værre"

Selvskade er blevet epidemi
Frejas historie er i denne uge gået landet rundt. En dokumentar på DR fortalte historien om Freja, fordi selvskade er gået hen og blevet en epidemi blandt unge. Undersøgelser peger nemlig på, at hver tredje unge dansker mellem 18 og 25 lider af selvskadende adfærd. Lidelsen rammer både mænd og kvinder – forskellen er, mændene typisk slår sig selv, mens pigerne ligesom Freja skærer i sig selv.

Selvskade er en slags forsvarsmekanisme, nogle griber til for at beskytte sig selv mod overvældende og truende psykiske smerter. For nogle kommer lidelsen på grund af traumer i barndommen, for andre kommer det på grund af mobning.

For Freja var det netop sådan, det hele startede. Fra hun startede i første klasse blev hun mobbet og holdt udenfor. Hun blev mere og mere indelukket og følte sig som hende den dumme og grimme, der ikke var god nok til at være en del af sammenholdet. Dag for dag blev hendes selvværd pillet fra hinanden, indtil hun til sidst ikke følte, hun var noget værd.

Når hun følte sig magtesløs og ulykkelig på grund af mobningen, slog eller nev hun sig selv, men uden at hun gjorde reel skade på sig selv. Da hun som 16-årig blev ramt af stress og en depression i 1. G, eskalerede hendes selvskadende adfærd og blev livstruende.

- Jeg kan huske, jeg var rigtig ked af det. Jeg var stoppet i gymnasiet, og alle mine fremtidsplaner var gået i vasken. Jeg havde ikke nogen veninder, for de havde travlt med gymnasiet. Jeg følte mig utrolig alene. Af en eller anden årsag synes jeg det at skade mig selv, var den bedste løsning. Jeg ville gerne have, at jeg selv kunne se skaderne som fysiske mærker på min krop.

Andre skulle ikke vide, at Freja havde et problem. Derfor talte hun ikke med nogen, og hun lavede kun sår på hofterne, hvor ingen ville opdage dem.

- Jeg ville gerne være hende, der var glad, selvom jeg havde det svært.

Freja har i dag ar over hele kroppen, fordi hun har skåret i sig selv med alt fra barberblade til sakse. Foto. DR Dokumentar

Svingdørspatient
Freja røg ind og ud af hospitalet og blev et velkendt ansigt på den lukkede afdeling. Helt galt gik det, da hun fik sin egen lejlighed. Så var der ikke nogen bekymrede forældre, hun skulle skjule sine sår for.

- Jeg begyndte at skære dybere og oftere. Det blev hver dag i stedet for en gang om ugen. Nu var jeg alene hele tiden. Jeg trak mig fra mine forældre og alle andre, for der var ikke nogen, der skulle bekymre sig. Jeg har altid gået meget op i, om andre har det godt – og hvis jeg virkede glad, ville der ikke være nogen problemer.

Freja blev ligeglad med, om nogen kunne se det – i stedet for kun at skære i sine lår, begyndte hun at skære sig over hele kroppen.

- Jeg tænkte ikke længere over konsekvenserne. Nu havde jeg ødelagt mine lår, men jeg skulle alligevel dø, så det var jo lige meget. Jeg ønskede ikke at dø, men jeg kunne heller ikke holde ud at være i mit liv. Så hvis jeg skar i mig selv, tog jeg ikke mit liv den dag. Så levede jeg en dag mere. Sådan tænkte jeg.

LÆS OGSÅ: Emilie fik trusler af kæresten, hun drømte om at få børn med

Hjælp til tankerne
Når sårene blev for dybe, havde Freja en aftale om, at hun skulle tage op på afdelingen for at blive syet. Det var også sådan, lægerne fandt ud af, hvor alvorligt det stod til med hende. Hun røg ind og ud af hospitalet indtil september 2015, hvor en læge konstaterede, at hun ikke fik den rette behandling. I løbet af sine mange indlæggelser havde Freja fået flere diagnoser og medicin, som ikke hjalp.

I stedet blev hun henvist til et intensivt terapiforløb, som hun stadig er en del af. Fire gange om ugen går hun i individuel og gruppeterapi – og endelig kan hun mærke, at hun får det bedre. Men det er også en hård proces:

- Man skal mærke efter hele tiden, og det kan være ekstremt svært for en som mig. Jeg skal lære, at folk ikke svigter mig hele tiden – og at jeg skal være ærlig omkring, hvordan jeg har det.

For nylig fik Freja nyheden om, at hendes læge skulle stoppe på grund af nyt arbejde. Den nyhed ville for bare fem måneder siden have slået hende fuldstændig i gulvet. Hun ville være gået direkte hjem og selvskadet. Hun ville have sagt til sig selv, at lægen stoppede på grund af hende. Men det skete ikke – og det er klart tegn på, at Freja har det meget bedre.

Hun kunne sige til sig selv, at lægen stoppede, fordi hun havde fået et spændende job. Men selvom hun i flere måneder ikke har selvskadet og har det meget bedre, er hun langt fra rask endnu – men håber at blive det:

- Jeg er realist. Derfor ved jeg også, at jeg ikke har været indlagt eller selvskadet for sidste gang. Men at blive rask er noget, jeg vil – og som jeg virkelig arbejder hen imod.

Freja er i gang med at lære nogle af de basale mekanismer, de fleste andre lærer automatisk. Hun tænker meget over sin fremtid. Om hun kan blive til noget, selvom hun har ar over hele kroppen og ikke er kommet i gang med en uddannelse endnu. Det pres, hun selv og mange andre unge oplever, mener hun selv kan være en del af forklaringen på de mange tilfælde af selvskade, som vi ser i dag:

- Man føler sig ekstremt presset af andres forventninger. Jeg tror, at det er vigtigt at få det gjort okay at tale om, at man har det svært. At alting ikke bare er let og fint.

Freja er et opdigtet navn, men redaktionen er bekendt med hendes identitet. 

LÆS OGSÅ: Ung model taler ud om body shaming i modebranchen i ny video

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du din ven eller veninde, der er i et usundt forhold

LÆS OGSÅ: Sådan konfronterer du din veninde med hendes mulige spiseforstyrrelse

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur