Hvordan har du ændret dit forbrug efter krisen?

Der skete noget med os kvinder, da den økonomiske krise lagde verden ned i 2008. Vi forandrede os. Tilpassede os. Fik andre værdier og begyndte at fokusere mere på det nære. Overskrifter om gældskriser, klimaforandringer og terror får os til at føle, at vi alene ikke kan ændre noget som helst. Det er der i og for sig ikke noget nyt i. Men tidligere var vi bare mere ligeglade med, at vi ikke kunne gøre en forskel. Det nye er, at vi i dag har et stigende overskud til f.eks. at hjælpe prostituerede, ældre eller i børnenes fodboldklub. Det fortæller forbruger-sociolog Eva Steensig:

– Nu siger danskerne: "Det kan godt være, at jeg ikke kan gøre en forskel i det store, men jeg vil gerne gøre en lille forskel i det nære liv, i mikrosamfundet, hvor jeg lever og bor.". Selvom kvinder traditionelt set har været tættere på det nære i deres liv, end mænd har, er der en helt tydelig tendens i retningen af, at kvinder også har en stigende lyst til at deltage i nogle konstruktive fællesskaber, der gør en forskel for andre, fortæller Eva Steensig.

LÆS OGSÅ: Udsalg: Tænk over dette før du går shopamok

Den tendens er også tydelig i ALT for damernes store kvindeundersøgelse, som vi har lavet i samarbejde med analysefirmaet Megafon. I denne artikel, som runder serien om Danmarks største kvindeundersøgelse af, ser vi på, hvordan vi kvinder har fået nok af overdrevet forbrug og samtidig vender blikket mod de nære værdier i livet. 31 procent af kvinderne i undersøgelsen fortæller, at de har svært ved at finde overskud til at gå op i internationale kriser. Men samtidig har 43 procent lavet frivilligt arbejde inden for de sidste 12 måneder.

Vil vælge selv
Der er altså en klar prioritering blandt de danske kvinder, som i forvejen føler, at de bliver hevet i fra både arbejdet og familien. 65 procent svarer, at de oplever, at de har en presset hverdag. Men hvorfor bruger de danske kvinder så krudt på frivilligt arbejde? I undersøgelsen svarer over halvdelen, at de simpelthen finder tiden til velgørenhed, fordi det giver dem meget igen.

– Det er et interessant tal, for det er nyt, at folk rent faktisk er ærlige omkring deres bevæggrunde. Det er blevet bredt acceptabelt, at man også selv får noget ud af at gøre noget godt. Virksomheder kan også i dag pynte sig med, at de laver velgørenhed. For nogle år siden var det helt illegitimt at sige, at man gjorde en indsats, fordi det smittede af på ens virksomhed eller personlighed, forklarer Eva Steensig.

44 procent svarer også, at de arbejder frivilligt, fordi de brænder for sagen. Og det er da også langt de fleste kvinder, som lægger kræfterne inden for det sociale område. Faktisk er det kun 14 procent af kvinderne, der har arbejdet frivilligt på deres barns skole eller institution, hvilket hænger godt sammen med, at 67 procent af kvinderne med børn under 16 år føler et pres for at engagere sig i børnenes skole eller institution.

– Kvinderne vil selv vælge, hvilken sag de går ind i. De vil ikke gøre det af pligt, og derfor vil de ofte hellere lægge deres kræfter andre steder end i skolebestyrelsen. Vi ser det samme, når folk giver penge til velgørenhed. Danskerne har brug for at øremærke deres penge til særlige formål, og ofte vælger de en kræftsyg pige på Facebook i stedet for Kræftens Bekæmpelse, fortæller Eva Steensig.

LÆS OGSÅ: Så meget bruger vi på sommerferien i år

Vi fortjener det
Det er ikke kun vores vilje til at gøre en indsats for andre, der har rykket sig efter den økonomiske krise. Vores tanker om, hvad vi signalerer gennem vores forbrug har også taget en drejning i takt med, at pengene er blevet færre i de danske hjem. Faktisk viser ALT for damernes undersøgelse en tendens til, at overforbrug er røget på de danske kvinders "not-liste", mens genbrug, klimavenligt tøj og almindelig økonomisk omtanke bliver bifaldet af de fleste. Ifølge Eva Steensig er vi simpelthen som befolkning blevet enige om at dømme forbrug ude.

– Vi er ret fantastiske som mennesker. Inden krisen kunne vi ikke få nok af forbrug, og i dag, hvor vi har færre penge, pakker vi vores bevæggrunde for at købe mindre ind i, at det ikke længere betyder noget for os at slæbe fyldte shoppingbags med hjem. Det er meget selviscenesættende. Vi er til genbrug og går på loppemarkeder og fortæller, at vi er hævet over almindeligt forbrug. Det giver os ikke noget som mennesker, og der er vigtigere ting i livet.

Vi står lige nu i det Eva Steensig kalder en immateriel bølge. I stedet for at bruge penge på flere ting, vi kan stoppe ind i vores hjem eller skabe, bruger vi pengene på oplevelser, teaterture, restaurantbesøg og rejser. I ALT for damernes undersøgelse siger 62 procent af kvinderne, at hvis de fik 100.000 tilbage i SKAT, ville de bruge pengene på oplevelser og rejser. Og 51 procent svarer, at succes i dag er lig med at have frihed til at kunne bryde ud af hverdagen. Den pressede hverdag.

– Det er på de små "helle-steder", vi kan retfærdiggøre over for os selv og andre at bruge penge. Vi føler, at vi fortjener at blive beriget og opnå noget selvforkælelse, siger Eva Steensig.

Opsparing og gæld
Også vores lyst til at spare op har ændret sig efter den økonomiske krises greb i vores lommer. Langt de fleste af os kender nogen, der har mistet sit arbejde. Eller måske har vi selv. ALT for damernes undersøgelse viser, at 45 procent ville bruge pengene til opsparing, hvis de fik 100.000 tilbage i SKAT. 41 procent ville afvikle gæld.

– Vi har fået nye værdier. Det er en reel økonomisk bekymring. Selv de mennesker, der har de samme penge som før krisen, har ikke behov for at bruge dem på materielle ting. Man vil hellere ud at rejse eller gå ned i tid på arbejdet, mener Trine Baadsgaard.

Det er sociolog Eva Steensig enig i. Hun forklarer, at fordi krisen snuppede mange danskeres friværdier, tænker vi langt mere over at få sat lidt ind på opsparingen i dag.

– Den økonomiske buffer, som mange havde i deres ejerboliger, er væk nu. Flere har også mistet deres pensionsopsparinger. Derfor er danskerne lige nu meget optagede af at sikre sig økonomisk, mens vi tidligere var ligeglade med at etablere klatgæld, fordi vi kunne hive det hjem på friværdien, siger Eva Steensig.

Det er altså ikke kun vores forbrug, der har ændret sig. Også vores værdier. Vores oplevelse af, hvad der er rigtig og forkert. Vores lyst til at bidrage i det nære. Og vores forargelse over, at naboen igen har købt ny sofa. Hvordan har du ændret dig efter krisen?

74 procent mener, at økonomisk sikkerhed er vigtigt for at være en succes i dagens Danmark. 5 procent mener, at et højt forbrug er lig med succes.

På hvilken måde har krisen haft betydning for dit forbrug?
47 %: "Jeg overvejer et køb en ekstra gang"
30 %: "Jeg køber mindre"
8 %: "Jeg køber mere genbrug"
25 %: "Jeg køber mere discount"
36 %: "Krisen har ikke haft betydning for mit forbrug"

Hvad ville du bruge pengene på, hvis du fik 100.000 kr. tilbage i skat i morgen?
62 %: Oplevelser, teater og rejser
45 %: Opsparing
41 %: Afvikling af gæld
24 %: Tøj, hudpleje, tasker, sko
9 %: Bil

LÆS OGSÅ: Finanskrisen - Sådan kom vi videre