I jalousiens vold: Hans mobil endte i toilettet
SPONSORERET indhold

I jalousiens vold: Hans mobil endte i toilettet

Af:: Hanne Bang Foto: Bulls
06. jan. 2010 | Livsstil | ALT for damerne

Hvad er det værste du har gjort, når jalousien har raset? Læs hvad fem anonyme kvinder har gjort  og bidrag med dine egen historie nederst.

Skyndte mig at bruge hans Mastercard til at booke en (meget) dyr charterferie til mig selv og vores fælles børn… Han havde jo været på ferie… ”Konference” med arbejdet kaldte han det godt nok… Men da det viste sig at være en forlænget elskovsweekend med en kvindelig kollega, synes jeg godt han kunne betale for en tur til Caribien til mig og ungerne...
Nadja

En af mine ex-kærester var så utrolig venlig, at dumpe mig på min fødselsdag… I mange år efter, fik jeg altid en buket blomster på min fødselsdag uden afsender på. Det forsatte i mange år, også selvom jeg fik en ny kæreste … Blomsterne? De røg selvfølgelig direkte i skraldespanden. Noget min mor blev tosset over hver gang, da jeg bare kunne have givet dem til hende..
Maya


“Klippede alle hans fodboldblade i stykker – jo også dem han havde gemt, helt fra han var barn. Synd for Alan Simonsen, men fryd for ham…”

Gitte

Tog hans mobiltelefon med ud på toilettet, og skyllede den ud… Ville være helt sikker på, at han ikke kunne sms’e mere med sin nye kæreste… Barnligt? Ja måske, men efter at have læst deres hede sms-korrespondancer, der havde foregået i det skjulte gennem tre måneder, handlede jeg måske ikke helt rationelt…

Maria

Da jeg opdagede at min exmand havde en affære med en kvinde i vores omgangskreds, fortalte jeg det til ALLE – bare ikke til de to. Så de gik rundt og troede at deres lille luskede affære var en velbevaret hemmelighed, men i virkeligheden vidste de fleste i vores vennekreds, hvad de havde gang i.

Det var en stor fordel for mig, da vi endelig gik fra hinanden, for de fleste af vores venner havde med deres egne øjne set og hørt ham lyve i det tidsrum, hvor han troede at affæren stadig var hemmelig. Hvordan jeg fortalte ham, at jeg vidste det? Loggede på hans Facebook profil og ændrede hans status fra ’Gift’ til ’Single’…

Karina