Instagrams bedste bogprofiler
SPONSORERET indhold

Instagrams bedste bogprofiler

Der er selvfølgelig også bøger på Instagram. Her er 7 profiler, du skal følge, og de hashtags, der binder det hele sammen.

29. nov. 2016 | Livsstil | Eurowoman

@subwaybookreview
Forestil dig Humans of New York, men med bøger. Her svarer tilfældige mennesker i New Yorks metro på, hvad de læser og hvorfor. Verdensklasse.

@lastnightsreading
Kunstneren Kate Gavino tager rundt til bogoplæsninger i New York, tegner forfatteren og noterer sig det bedste citat fra oplæsningen eller foredraget. Det har givet hende over 43.000 følgere og en kontrakt med forlaget Penguin.

LÆS OGSÅ: 25 bøger, du skal læse lige nu

 

@ophelia.desdemona
Ophelia Desdemona bruger sin profil til at vise ualmindelig smukke udgaver af især klassikere. Følg hende, og bliv mindet om, at du jo egentlig snart burde læse den Mark Twain-, Thomas Bernhard-, William Shakespeare- og Sylvia Plath-bog.

@bestbookgrams
Orker du ikke lange anmeldelser? Så kan du dagligt få en mikroanmeldelse af nye bøger fra denne amerikanske bogblogger.

 

 

@hotdudesreading
Der er ikke noget mere sexet end bøger. I hvert fald hvis man skal tro de næsten én million følgere af profilen @hotdudesreading, som er, ja, hotte mænd, der læser. Det gør de fx i New Yorks metro, og følger du profilen, kan du bl.a. møde The Clark Kent, The Bushwick Babe og The Casual Casanova.

@textgirl
Der er også danske navne på listen og profiler, der er værd at følge. Som journalist og boganmelder Mette Camilla Meldgaard, der også står bag Kulturxpressen.dk med anmeldelser og interviews.

Et billede slået op af @coffeeandbookss den 6. Nov 2016 kl. 12:17 PST

 

@coffeeandbookss
Med en god bog følger en god kop kaffe. Det ved Tanbir Minhas, der står bag profilen @coffeeandbookss (ja, med to s'er), som har browset San Francisco tynd for de bedste indie-bogbutikker og læsespots.

De mest brugte hashtags
Vi har sikkert overset nogle, men begynd i hvert fald med #bookstagram, #goodreads, #justread, #reading, #currentlyreading og de danske som #bogsnak, #denbogdulæserligenu og #novemberbøger (eller den måned, vi er i).

LÆS OGSÅ: Derfor elsker alle Noora fra SKAM

LÆS OGSÅ: Derfor elsker du Den store bagedyst

LÆS OGSÅ: Hun er blevet kaldt den nye Lana del Rey og storhitter i England - men kender du hende?