Charlotte Sieling
SPONSORERET indhold

Instruktør Charlotte Sieling: "Det undrer mig, at vi ikke lærer af historien! Skal vi virkelig gentage den?"

Når uligheden bliver så alt, alt for stor, som den er nu, så bliver verden et meget mere farligt sted at være, mener instruktøren.

Af: Linnea Støttrup Molbech Foto: Per Arnesen/TV2
21. mar. 2017 | Livsstil | ALT for damerne

Hvad kan få dig til at grine?
– At se Anders Matthesen med min datter. Jakob Oftebro, der taler kinesisk. Saunatur i Sverige med veninderne, hvor alkohol er involveret. Jeg griner gerne og ofte.

Hvilken kvinde har inspireret dig mest?
– Ghita Nørby. Hun er modig, intelligent og oplyst. Klar i spyttet, når hun udtaler sig om hvad som helst – og hun tør. Jeg skulle have været i tv for nylig i et program, der ville snakke om, hvorfor der kun er tre kvindelige instruktør­er, der har premiere i 2017, ud af 26 danske instruktører i alt. Redaktøren ville kun snakke med mig, hvis der var en skuespillerinde med, men de fik ikke fat i en, der turde snakke om den skævhed, vi har i branchen. Ghita har altid turdet både politisk og kunstnerisk.

Hvad har du især lært af at blive mor?
– Jeg føler, at jeg har lært enormt meget af begge mine børn, og jeg bliver ved med at lære af dem. Jeg tror, jeg begyndte at lære mig selv at kende gennem mine børn. Jeg havde en til tider tough barndom, og så kunne jeg lave en ny barndom gennem ungerne, jeg kunne læse godmorgenhistorier, inden de skulle i skole, jeg kunne bage boller og komme ind med dem på sengen en kold vintermorgen. Ikke at jeg var en super mamma og gjorde dette hver dag, men jeg har en teori om, at jeg rekonstruerede scener og situationer, som jeg selv havde længtes efter. Mine forældre var meget, meget fine mennesker, men der var visse krykker, de var nødt til at gå med. Og de krykker, for eksempel alkohol, kunne jeg lade være med at bruge og derigennem tage stilling til ting, som jeg havde set, at mine forældre ikke havde set komme og taget stilling til.

Hvad undrer dig?
– Det undrer mig, at vi ikke er bedre til at leve sammen i verden. Nej, det er løgn, det undrer mig slet ikke. Det undrer mig måske meget mere, at vi har kunnet det så længe, altså leve i fred. Margrethe den 1. skabte Kalmarunionen og skabte dermed fred i 150 år efter sin levetid. Det undrer mig, at vi ikke lærer af historien! Skal vi virkelig gentage den?

Hvilket rum i dit hus holder du mest af ?
– Mit soveværelse. Det er ­privat og mit. Jeg søger til mit soveværelse, når jeg har arbejdet meget, og at gå i seng tidligt er en luksus, jeg ­virkelig nyder. Jeg elsker også mit store stue/køkkenrum, når det er proppet med mennesker. Jeg ved ikke noget bedre end at have venner og familie på besøg, masser af mennesker i livet er godt. Ikke masser af mennesker i mit soveværelse. Tak.

Hvilket politisk emne kan få dig helt op i det røde felt?
– Højredrejningen. Jeg så filmen "I, Daniel Blake" i går. Et mesterværk i mine øjne, fordi den tager fat i min tid og det, det blev til, det vi fik skabt. Den griber om, hvorfor folk er blevet trætte og vil Brexit, Trump og Thulesen Dahl. Det kan gøre mig virkelig ulykkelig, at landene peger i den nationalistiske retning, når krisen presser folk så voldsomt. Når uligheden bliver så alt, alt for stor, som den er nu, så bliver verden et meget mere farligt sted at være. Jeg forstår det fuldstændig. Men jeg håber, vi sammen kan få rystet os tættere på hinanden og på empatien. Jeg ville ønske, at der var større interesse i at skabe et samfund for os alle end i at skabe et samfund, der skal være en forretning, hvor pengene bestemmer. Det er der, den er gået helt galt, og det gælder hele verden. 

LÆS OGSÅ: Trine Jepsen: “Kærligheden til mine døtre er overvældende og det vildeste, jeg har oplevet”

LÆS OGSÅ: Katrine Stochholm: “Jeg tror verden bliver et sjovere sted at være, hvis vi dropper fordommene”

LÆS OGSÅ: Marie Bach Hansen: “Livet ville være lidt lettere, hvis man aldrig tvivlede på sig selv”