Mia Lyhne
SPONSORERET indhold

Mia Lyhne om sin største last: "Jeg prøver hele tiden at undgå det, men det er altså svært"

Skuespiller Mia Lyhne om at være et ­rodehoved, om at have en sød tand og om at kunne tilpasse sig sine omgivelser.

Af:: Cille Lewinsky Foto: Per Arnesen
11. apr. 2017 | Livsstil | ALT for damerne

Hvilken film bør enhver kvinde se?
– Jeg har lige set "Moonlight". Den var rigtig god. De spillede virkelig godt, og filmen gik lige i hjertet. Men jeg synes i hvert fald også, at enhver kvinde skal se ungdomsserien "Skam". De spiller fuldstændig fantastisk.

Hvad er den største ros, du har fået?
– Hmm... det ved jeg ikke, men i går fik jeg at vide af en af mine døtre, at hun bare lige ville sige, at Filucas mor var meget pænere end mig. Det var ikke en stor ros. Det var vist det modsatte ha ha.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?
– Jeg er ret god til at indpasse mig. Jeg kan godt være en kamæleon. Jeg kommer nogle gange til at tilpasse mig den flok, jeg er sammen med, ­selvom jeg ikke er sådan i ­virkeligheden.

Færdiggør sætningen: Jeg bryder mig ikke om...
– ...øhh, der er alt muligt... men jeg bryder mig ikke om uærlighed.

Hvad er din største last?
– Det er nok sukker. Jeg ­prøver hele tiden at undgå det, men det er altså svært. Jeg satte mig engang for at holde det i en måned, men jeg holdt kun en halv dag, før jeg faldt i igen.

Hvad skal du prøve, inden du dør?
– Jeg vil gerne nå at blive oldemor og have en masse oldebørn.

LÆS OGSÅ: Marie Carmen Koppel: “Det er vigtigt for mig at være generøs og empatisk”

Hvilken ret elsker du, og hvad siger den om dig?
– Det ved jeg sgu ikke... Jeg elsker smagen og konsistensen af en god hummerbisque. Det er bare desværre meget ­sjældent, jeg får det.

Hvis du kunne vælge – død som levende – hvem ville du så tilbringe en dag sammen med?
– Hvis jeg kunne vælge, ville jeg gerne tilbringe en dag med min mormor og morfar sammen med mine børn. Mine bedsteforældre nåede aldrig at se mine børn, men jeg ved, at de ville have elsket det.

Har du en ­tilbagevendende drøm?
– Ja, det har jeg faktisk. Den handler tit om, at jeg skal på ferie og styrter rundt for at pakke kufferten, men ikke kan nå at blive færdig, inden flyet går. Den drøm har jeg haft ­flere gange.

Hvilken mand har gjort størst indtryk på dig?
– Der har været mange, men Bo Schiøler, som var min teaterlærer, da jeg gik på Vesterbro Ungdomsgård, har gjort et stort indtryk på mig. Han var utrolig god til at få os alle til at blive kreative. Og så en, der hedder Finn Hesselager, som også er en teaterlærer. Ham bruger jeg stadigvæk og har gjort det gennem 20 år. Han betyder meget for mig. Og min morfar har også gjort et stort indtryk på mig, fordi han var så godt et menneske.

Hvis du skulle ændre en ting ved dig selv, hvad du skulle det så være?
– Mit rodegen. Det irriterer mig, at jeg rydder op, og så går der to sekunder, så er der rodet igen.

Hvilken rolle har været mest udfordrende at spille?
– Det var rollen som Nadezta i Simon Bobergs forestilling "Græshopper" på Det Kongelige Teater. Her spillede jeg en tung, sort og ensom pige, som var meget alene – også på scenen. Det var nok den mest udfordrende rolle.