Jacob fandt sin biologiske mor på Facebook: "Jeg rystede indeni"
Jacob Dyrbye blev adopteret til Danmark som treårig, og han husker næsten intet fra Colombia. Alligevel rystede hans verden, da han fandt sin biologiske mor på Facebook. Det har ændret mit liv, siger han.
Jacob Dyrbye har haft en helt almindelig, god dansk barndom og elsker sine adoptivforældre meget højt. Alligevel har han altid følt en indre uro. Han var dygtig i skolen, men et uroligt barn, der tit kom i klammeri med kammeraterne på grund af sit heftige temperament.
– I mange år havde jeg min faste stol uden for rektors kontor. Der blev jeg sendt hen, hver gang jeg havde lavet ballade, beretter han.
Han var tre år, da han blev hentet til Danmark af sine danske adoptivforældre. De har altid talt meget åbent om, at han og hans fem år yngre lillesøster er adopterede, og at de har hentet dem i Colombia. Det var ikke noget, Jacob gik så meget op i som lille. Men da han blev ældre, voksede trangen til at vide mere om, hvor han kommer fra.
– Jeg prøvede at melde mig til både „Sporløs“ og „Savnet“, men kom ikke igennem. Først da jeg på et tidspunkt var sygemeldt med ondt i ryggen, faldt det mig ind at lede efter min biologiske mor på Facebook, fortæller han.
Han havde en lille lap papir med hendes navn på, og han vidste, hun var fra Bogota. Og faktisk fandtes der én med netop det navn i byen med otte millioner indbyggere. Han tog chancen og skrev høfligt, hvem han var, og om hun måske kunne være hans mor. Og så skete der ikke noget i en uge. Jacob havde næsten opgivet håbet, da der pludselig kom et svar.
LÆS OGSÅ: Anne Linnet: "Alle havde en fest omkring mig, men jeg havde det helt af helvede til"
– Det var hende! Det var som at finde en nål i en høstak, fortæller Jacob.
Men det var sandt. Hans mor var både meget glad for at høre fra ham og meget angerfuld over, at hun havde bortadopteret ham.
– Jeg rystede indeni. Jeg ville bare derover med det samme og møde hende og mine søskende. Men det havde jeg ikke råd til. Det var vanvittigt, beretter Jacob.
Han begyndte straks at spare sammen til at rejse over til dem. Men først halvandet år efter i julen 2016 stod han endelig, med hjertet oppe i halsen, i lufthavnen i Bogota og genså sin familie, der ventede på ham for foden af rulletrappen.
– Min mor græd, og min søster var meget omsorgsfuld og lod mig ikke gå alene rundt i det lidt hårde kvarter, de bor i, forklarer Jacob.
Sat af på sygehuset
Nu fik han uddybet historien om, hvordan han var blevet indlagt på et sygehus med mellemørebetændelse som etårig, og at hans far derpå havde tvunget hans mor til ikke at hente ham igen. Så han kom på børnehjem i to år, indtil han blev adopteret.
– Mine forældre var ude i både misbrug og kriminalitet, og de penge, min mormor sparede sammen, så de kunne hente mig, brugte min far til stoffer. Min storebror blev også anbragt på et internat i Panama, fortæller Jacob og ryster lidt på hovedet.
Hans far blev dræbt i et narkoopgør, og hans mor har ikke rørt stoffer siden. Men hun angrer stadig hver dag, at hun gav slip på sine sønner.
– Jeg har forklaret hende, at jeg har tilgivet hende, og at jeg har haft det rigtig godt i Danmark. Meget bedre end hvis jeg var blevet i Colombia. Men hun er stadig ulykkelig over det, fortæller han.
I dag er jeg Jacob
For Jacob har det været en god oplevelse at finde sin biologiske familie. Han besøgte dem igen i sommeren 2018, og det har givet ham ro indeni at lære dem at kende.
I dag er han 28 år, uddannet lærer og bor sammen med sin kæreste i en lærerbolig ved siden af Ulbølle Efterskole på Sydfyn, og han synes, han har fundet sin rette hylde, hvor han kan gøre et vigtigt stykke arbejde.
– Jeg kan faktisk bruge min baggrund i mit arbejde med de børn og unge, jeg underviser i specialklasser. Jeg forstår dem lidt bedre, fordi jeg selv har haft det svært. Og de kan se på mig, at man kan komme godt igennem det og blive glad og fungere godt, forklarer han.
Hans bedste råd til andre adoptivbørn, der overvejer at opsøge deres biologiske forældre, er, at de skal afklare det grundigt med deres adoptivfamilier inden.
– For eksempel kom jeg til at omtale min biologiske søster som „min rigtige søster“ over for min adoptivsøster. Det blev hun meget såret over, og det var jo også bare en dum fortalelse. For min danske familie er og bliver jo også min „rigtige“ familie. I Colombia hed jeg Alinio, men i dag er jeg Jacob. Også for min familie i Colombia, siger Jacob.