Derfor opfører mange voksne sig som teenagere

På trods af at selv et dugget spejl kan fortælle mig, at jeg ikke længere er 19 år, har min indre teenager fine kår. Det fortæller psykolog og forfatter Finn Korsaa mig. Jeg sidder i hans lædermøbler og fortæller, at jeg ikke ejer fast ejendom, ikke har noget fast parforhold, og at jeg ikke ser frem til nogen jubilæer på noget fast arbejde.

Jeg er 34 år. Sidst jeg var til fest, lavede vi en konkurrence om, hvem der var mindst voksen. Jeg bor til leje, og jeg ejer ikke engang en tallerken (dem låner jeg af min roomie), og derfor vandt jeg over hende, som havde en opvaskemaskine. Jeg har ikke en kæreste, så jeg vandt også over ham, der var gift. Det er altid lidt rart at vinde, men sandheden er jo også, at jeg intet har at tabe. Hvorfor blev det sådan?

Det er jo ikke kun mig, der ikke har styr på den klassiske voksentilværelse. Mange kvinder og mænd lever som jeg. Vi, der ikke er blevet rigtigt voksne.

LÆS OGSÅ: Sådan lærer du at tale pænt til dig selv i spejlet

– Voksne mennesker har på papiret frihed til at handle for egen regning, men når forholdet til forældrene ikke er på plads, regeres drømme og valg af en indre teenager, siger Finn Korsaa og uddyber:

– Langt de fleste vil have nogle ting fra deres barndom i bagagen, som påvirker deres evne til at træffe valg. De vælger ikke frit. Nogle vokser op og kan for eksempel ikke binde sig, og andre kan ikke tage ansvar for sig selv. En voksen kan finde ud af at forholde sig til sig selv. Som Kierkegaard siger det:

”Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv”. Er relationen til vores forældre for tæt eller på anden vis dysfunktionelt, står du i problemer, når du skal træffe valg, for i den indre dialog vil du da være i kontakt med for eksempel dig selv som ”lille pige” eller måske din mor. Den indre dialog bliver først kvalificeret, når det ikke er forstyrrende kontakter til fortiden, der bestemmer, siger han.

Mor nummer to svigter

Styrken af den indre teenagers kværuleren varierer, alt efter om vores forældre har været for meget eller for lidt, for hårde eller for bløde. Et stort problem i de her år er ifølge Finn Korsaa, at børn ikke vokser op og bliver voksne, fordi far fyldte for lidt, og mor fyldte for meget. I det misforhold trives den indre teenager.

LÆS OGSÅ: Derfor er vores kærlighedsideal urealistisk 

– Årsagen er ofte, at fædrene har svigtet i rollen som far. Resultatet er, at mor bliver den vigtigste for barnet, og der opstår typisk et nærmest symbiotisk forhold mellem mor og barn, som gør, at de voksne børn ikke er spor voksne. Far skulle have klippet båndene mellem mor og barn over, og det sker ikke, for kulturen går imod naturen i de her år, hvor familier indretter sig således, at er der en far, er han i bedste fald en ”mor nummer to,” siger Finn Korsaa og fortæller, hvad ”far” i stedet bør gøre:

– Far skal begære mor. Efter hun har opbygget en nær relation til barnet over dets første år, skal han tilkæmpe sig den nærmeste plads i mors liv igen, og det er altså her, de svigter og agerer mødre i stedet. Det er et skidt kulturskifte, siger han. Finn Korsaa gør det tydeligt, at det ikke behøver være den biologiske far, som splitter den nære relation mellem mor og barn. Mor kan være single eller have en kvinde som partner.

Det vigtige er, at barnet oplever, at mor er et selvstændigt menneske. En måde, hvorpå det bliver helt tydeligt for barnet, er, hvis barnet oplever, at mor er et erotisk menneske.

– Nogle mødre ligger mentalt stadig i sengen med deres børn, når børnene er blevet voksne, og det er respektløst. Forstår barnet, at mor har andre tætte kontakter, som f.eks. bliver tydeliggjort, når en mand prioriteres før barnet, så er der større chance for, at det bliver nemmere for barnet at blive voksent. Mor skal heller ikke have sit voksne barn som nær samtalepartner. Voksne mennesker skal ikke høre indforstået tale fra deres mødre. Voksne børn skal man tale med respektfuldt, også selvom afkommet bider, siger Finn Korsaa og citerer den berømte forfatter Oscar Wilde:

”Børn begynder med at elske deres forældre. Når de bliver ældre, dømmer de dem. Undertiden tilgiver de dem.”

LÆS OGSÅ: "Jeg har smidt den pæne pige og er begyndt at styre efter mit eget kompas"

Forelskelse løsriver
Relationen til vores forældre er afgørende for, at vi ikke bare ligner voksne, men at vi er voksne. Fordi de har så irriterende stor betydning, får de derfor også oftere hårdere ord med på vejen end andre. Og måske er der også en grund til at være teenagesur på et mere kulturelt plan.

Finn Korsaa ser, at der er en tråd til nutidens singlekultur fra de dominerende mødre og fraværende fædre. I singlekulturen er ingen bundet til nogen, og forelskelsen er styrende – fortiden kan altså tale højt her, for der tages ikke stilling til barndommens stemmer i den nutidsforskruede forelskelsessyge. Den indre teenager råder og handler ud fra barnlige overlevelsesstrategier, men vi kan flytte os, slår Finn Korsaa fast igen og igen – også uden brug af psykolog.

– Der er ingen snorlige vej til en voksen indre dialog, men kontinuerlig stillingtagen til, ”hvorfor jeg gør, som jeg gør”, er et sted at begynde. Og tag din tålmodighed med, påpeger Finn Korsaa.

Store personlige forandringer tager lang tid. Hverken via selvhjælp eller terapi findes der smutveje, når et så grundlæggende mønster skal justeres. Et sted at tage afsættet til voksenlivet er måske lidt overraskende også via en forelskelse, forklarer han.

Den første snert af voksenlivet smager mange teenagere på, når de bliver forelskede, for så trækker de sig fra far og mor. Ofte kommer forelskelsen efter en tid med krise.

– De har surmulet, som kun teenagere kan, og så bliver de forelskede. Så sprudler de og tager et par skridt ind i voksenlivet. En forelskelse er en mulighed for at sige farvel til noget gammelt og goddag til noget nyt. For mennesker, der er langt over teenagealderen, gælder samme tendens. En forelskelse og en ny partner kan også for den midaldrende være en måde at blive mere voksen på, fordi forelskelsen giver anledning til en dybere udforskning af samtale og stærkere erotik, der styrker selvstændighed. Nogle er så uheldige, at de aldrig finder en partner at gøre sig fri med, og hvis mødrene ikke selv slipper taget i børnene, så kan det gå grueligt galt, siger Finn Korsaa.

Han mener, at mit problem er min fraværende far. Inden han nåede konklusion, havde han tegnet en tegning over mine familierelationer. Min mor og far gik fra hinanden, før jeg blev født. Jeg ved, hvem min far er, men vi har ikke kontakt i dag.

LÆS OGSÅ: Jesper delte sit "crush" på Facebook, og så skete dette...

– Du har et ønske om ikke at kunne blive fyret af nogen eller noget. Årsagen er formentlig din fraværende far. Du vil være helt fri. – Hvad er det, jeg går glip af, når jeg er bange for at blive fyret af hvem som helst og derfor ikke indretter mit liv typisk voksent, spørger jeg.

– Du behøver ikke ”gå glip af noget”, for du står jo med det liv, som du har levet – med din historie. Kan man gå glip af noget, som ikke er inden for rækkevidde? Jeg kan høre, at du reflekterer over, hvorfor du træffer de valg, som du gør. Nogle tænker slet ikke over den slags. Du lever ikke et voksent liv, men du tager voksent stilling til det, sagde Finn Korsaa.

Jeg føler, jeg snyder ham, idet han kalder mig voksen, og nærmest tilstår – selvom jeg ikke har sagt det modsatte, at måden, hvorpå jeg har indrettet mit liv, ikke føles som et aktivt valg, men at det bare er blevet sådan. Finn Korsaa holder fast.

Jeg er i gang med at blive voksen, og det glæder mig da, for jeg forstår, at det kan bringe mig både mere dyb samtale og erotik. Personligt har jeg det svært alene ved ordet ”erotik”, og det ærgrer mig. Jeg kan lide keramik og store halskæder, så hvorfor ikke også erotik? Men stadig har jeg en følelse af, at han må have taget fejl. Jeg forbinder voksenlivet og lange parforhold med en form for stilstand. Voksenlivet er for mig det modsatte af frihed.

– Voksenlivet og dyb kærlighed kan ikke oversættes til stilstand, Ea. Det er en ærgerlig misforståelse. Voksenlivet er frie valg med enten tavse eller meget lidt larmende stemmer fra fortiden. Du argumenterer for friheden, og det er sikkert en form for overlevelsesstrategi, men du rører også ved en fri indre dialog, og det er voksent. 

LÆS OGSÅ: 11 ting du skal vide, hvis du er ensom

LÆS OGSÅ: Derfor kan du ikke huske din barndom

LÆS OGSÅ: Sådan bliver dine nedture til opture