Digter Peter Løhr har et helt specielt forhold til Virginia Woolf.

Foto: Privat Digter Peter Løhr har et helt specielt forhold til Virginia Woolf.

Peter Løhr

”Jeg er min kæreste utro 5 minutter hver dag”

Sådan ligger jeg i fem minutter og råber "fuck, hvor er det godt!", skriver Peter Løhr om sin litterære drømmekvinde.

KLUMME: Jeg er min kæreste utro fem minutter hver dag.

Hver morgen, når min kæreste står op af sengen og går ind i stuen for at lave de fem tibetanere (yoga), bliver jeg liggende tilbage i dynerne og hiver min anden kvinde op i sengen.

LÆS OGSÅ: Her er den (u)officielle københavnerstatistik

Sådan ligger jeg i fem minutter og råber "fuck, hvor er det godt!" og vågner mere og mere op for hvert begejstrede tilråb til min kvinde nr. 2, indtil jeg endelig føler mig klar til endnu en dag i en vanvittig verden og står op.

Nogle kalder hende Virginia Woolf, andre kalder hende den største kvindelige forfatter nogensinde. Men for mig er hun bare "Ulven".

Min kæreste har lært at bære over med den anden kvinde i mit liv. Og selvom jeg prøver at holde Virginia væk fra morgensnakken over grøden, så kan jeg somme tider ikke styre mig og henter alligevel Ulven med ind i stuen og læser op.

LÆS OGSÅ: "Jeg lider hverken af anoreksi eller bulimi, men ja, jeg har nok et lidt forskruet forhold til mad"

Det, der er med Virginia Woolf, er, at hun kan favne livets kompleksitet og sammensathed i de mest krystalklare sætninger.

Kort sagt beskriver hun tingene, som man ikke selv kan beskrive dem, men som man netop føler, de er. Hun formår at hente alle de uformelige følelser og tanker ud af formløsheden og gøre dem helt klare og åbenlyse.

Man sidder med en følelse af at blive bevidst om sig selv og komme til sig selv, når man læser Woolf. Og det er disse åbenbaringer, der bare er så "fucking gode!"



Her er 10 eksempler på Virginias Woolfs evne til at gennemskue og beskrive livet. 10 passager, som selv min kæreste har måttet overgive sig til - friskt taget fra mine mange vilde understregninger i den bog, jeg pt. har liggende ved sengen, 'Bølgerne' fra 1931, hvor vi følger seks personers indre liv gennem alle livets faser:

1. Jeg har selv forelsket mig i mange mennesker, og følt jeg kendte dem, alene på deres bevægelser:

"Men se - med en rask bevægelse fører han hånden op til nakken. På grund af den slags bevægelser bliver man håbløst forelsket et helt liv."

2. Når du har en dårlig dag, føler du er kommet forkert ud af sengen, og er ved siden af dig selv, men har brug for at komme til dig selv:

"Jeg er nødt til forsigtigt at flytte foden for ikke at falde ud over kanten af verden, ned i intetheden. Jeg er nødt til at knalde hånden mod en hård dør for at kalde mig selv tilbage til kroppen."

LÆS OGSÅ: Er han en dreng eller pige? Modebranchen leger med kønnene

3. Min yndlingsfilm 'Lost in Translation' har taglinen "Everyone wants to be found". Jeg bilder mig ind, at denne trang til at blive fundet er helt grundlæggende for alle mennesker:

"[...] når jeg har ligget alene på den hårde jord og set jer spille, er jeg begyndt at føle et ønske om at blive udvalgt; at blive kaldt på, at blive kaldt bort af et menneske, der kommer for at finde mig, som bliver tiltrukket af mig, som ikke kan holde sig fra mig, men som kommer derhen, hvor jeg sidder på min forgyldte stol med kjolen bølgende om mig som en blomst. Og vi trækker os tilbage til en krog og sidder alene på en balkon og taler sammen."

4. Behovet for at kende sig selv parret med en usikkerhed over ikke altid at kunne genkende sig selv. Plus følelsen af, at de ord, man sagde til vennerne, kun overfladisk viser den, man føler man er:

"Men du forstår, du, mit eget jeg, der altid kommer, når jeg kalder (det ville være en rystende erfaring, hvis jeg kaldte og ingen kom; det ville gøre de sene nattetimer tomme, og det forklarer de gamle mænds ansigtsudtryk i klubberne - de har opgivet at kalde på et jeg, der ikke kommer), du forstår, at jeg kun er overfladisk repræsenteret af det, som jeg sagde i aften."

5. Nogle gange kan man møde et fremmed menneske, som pludselig gør en ligeglad med alt andet:

"Jeg er ligeglad med alle andre end denne mand, hvis navn jeg ikke kender."


Den engelske forfatter og feminist Virginia Woolf (1882-1941).

6. Jeg kan personligt få ødelagt en hel dag, hvis ekspedienten hos tehandleren ikke smiler, eller jeg møder et blik fra en fremmed på gaden, uden den mindste snært af medmenneskelig genkendelse, men bare 100% fremmedhed:

"Fjendtligheden, ligegyldigheden hos andre mennesker, som her, er trykkende. Vi ser på hinanden; ser, at vi ikke kender hinanden, glor, og går videre. Den slags blikke er piskeslag. Jeg mærker verdens hele grusomhed og ligegyldighed i dem."

6. Når man har været i et selskab, hvor man har bygget en fantastisk fælles stemning op gennem hele aftenen, og man så mærker en pludselig sorg over at skulle bryde op:

"Ja, mens vi rejser os og står lidt nervøst og fumler og holder denne fælles følelse i hænderne, beder vi: 'Lad være med at gå, lad ikke svingdøren skære dette, vi har skabt, i stykker [...]'"

LÆS OGSÅ: Burberrys show i London stjal alle overskrifter

7. Men der kan også være en glæde over, at ens selskab endelig er taget hjem, og der kun er opvask og tomme flakser tilbage:

"Himlen være lovet for ensomheden, der har fjernet øjets pres, kroppens trang og ethvert behov for løgne og fraser."

8. Den barnlige usikkerhed mellem andre mennesker, man tror er helt sikre i alt, hvad de gør:

"De ved, hvad de skal sige, hvis nogen taler til dem. De ler virkeligt; de bliver vrede virkeligt; mens jeg er nødt til først at kigge efter og gøre det, andre mennesker gør, når de har gjort det."

9. Den klassiske elektricitet ved at strejfe et andet menneske under bordet:

"[...] så flydende er min krop blevet, at den blot ved en fingers berøring former sig til en hel dråbe, der fyldes af sig selv, som skælver, som glimter, som falder i ekstase."

10. Og endelig et citat, der favner den helt basale woolfske spænding: forholdet mellem en flydende og vild eksistens og det samtidige behov for at være et helt almindeligt menneske og snakke om trivialiteterne for overhovedet at kunne hænge sammen og være til:

"Men hvis ikke jeg nagler disse indtryk til brættet og skaber én mand af de mange i mig; eksisterer her og nu og ikke i striber og pletter ligesom spredte snedriver på fjerne bjerge; og hvis ikke jeg spørger miss Johnson om biograffilm, når jeg går gennem kontoret og drikker mig en kop te og desuden siger ja tak til min yndlingskiks, så falder jeg som sne og går til spilde."

▲▲▲▲

Uddrag fra 'Bølgerne' af Virginia Woolf i Anne Marie Bjergs oversættelse, Rosinante 2014.


LÆS OGSÅ: "Danske mænd er elendige til at date - og 4 andre ting, der gør det svært at være udlænding i Danmark"

LÆS OGSÅ: Caroline Brasch-Nielsen: Jeg er nok oppe på 20 Chanel-tasker nu

LÆS OGSÅ: Vogue sammenligner dansk upcoming model med Cara Delevingne

Peter Løhr, 29

Peter Løhr er digter, for nylig præmieret som Årets Skovhuslyriker 2015 for langdigtet "Jeg går ind i hvalen". Derudover er han fast debattør på Politiken, hvor han skriver indlæg under mottoet "eksperimenter og eksistens".
Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur

610x200_woordy_dmjpg.jpg