”Jeg forstår ikke, at vi alle bare skal køre vores eget ræs”

Et hus, tre generationer og syv mennesker. Det er virkeligheden under ét tag i Midtjylland, hvor familien Brandt Moseholm Olsen bor.

Her har Christina og hendes mand Bue bosat sig med deres tre børn. Det er der ikke noget odiøst i. Det overraskende kommer, når Christina fortæller, at også Else og Samuel, Bues forældre, bor i huset, og at det var hende og Bues idé at alle tre generationer skulle flytte sammen. Men for Christina gav det god mening.

Christina: Jeg er vokset op på den her måde, så det giver god mening for mig. Min far ville ikke have, at hans mor skulle på plejehjem, og det er også sådan, vi har det med Omma og Abbe (farmor og farfar på færøsk, red.). Jeg synes, vi har et ansvar for at betale noget tilbage, men også at lære af hinanden. Samuel fortæller tit Frøya historier fra gamle dage, og Omma har lært mig, at lægge bukser op. Der er en masse lærdom at hente, hvis vi giver os tid til at se hinandens styrker, siger Christina i dennes uges ALT for damerne, hvor hun fortæller, hvordan det er at slå sig ned med svigerfamilien.

Storfamilien har fordelt sig på to etager i den 450 kvm. store murstensvilla. Christina, Bue og deres tre børn, Liva, Frøya og Bror, bor på førstesalen og Omma og Abbe bor i den ene halvdel af underetagen. Den anden halvdel deler de alle sammen og den består af et stort køkkenalrum, hvor de laver mad og spiser sammen hver dag.

Selvom nogle måske ville føle det som en kæmpe tjeneste at flytte sammen med svigerfamilien, så er det alle medlemmer af familien, der får noget ud af at bo under samme tag, forklarer de.

Christina: Lige nu tror jeg ikke, vi giver Omma og Abbe så meget tilbage. Det er dem, der hjælper os mest. Hvis jeg skal noget, kan Omma tage Bror, for hun kender ham lige så godt, som jeg gør. Og Frøya kan sove hos dem en aften. Men på sigt håber jeg, vi kan give tilbage. Er der en af dem, der bliver syge, så er jeg den første til at tage plejeorlov.

Bue: Jeg synes, vi bringer noget livsglæde ind i deres hverdag, i og med at vi har bragt tre børnebørn ind i deres liv, åbnet vores lille kernefamilie op og gjort plads til dem. De er en del af vores familie og sidder ikke alene hjemme og venter på en opringning fra deres familie. De er lige her, hvor det hele sker.

Hvordan hygger I voksne jer sammen?
Christina: Else og jeg har kvalitetstid, når vi drikker gin & tonic.

Else: Ja, det er faktisk mest Christina og mig...

Bue: Det er faktisk kun Christina og dig.

Samuel: Nu er I også begyndt på det på hverdage, ha ha.

Christina: Vi kan hurtigt blive enige om, at det har været en hård dag, og at vi har fortjent en gin & tonic. Så sætter vi en plade på pladespilleren og sætter os ud på trappestenen og snakker.

Else: Ja, så får vi lige vendt verdenssituationen. Hvad skal der ske med ungerne i morgen, og har mændene været dumme i dag.

Samuel: Hver fredag spiller vi kort. Vi er ved at lære de unge mennesker at spille Canasta. Vi sparer op til en ferie, og indtil videre har de spædet godt til kassen. Faktisk har de ikke vundet en eneste gang.

Udover at bidrage med fællesskab og livsglæde, mener Bue og bedsteforældrene også, at de er med til at forme tre gode verdensborgere i de tre unger, fordi de lærer at begå sig i et fællesskab.

Samuel: Når ens egne børn flytter hjemmefra, så bliver man lidt en enspænder, og det har jeg ikke lyst til at være. Min livsholdning er, at du altid skal vælge fællesskabet til, ikke fra.
Else: Jeg synes, det er vigtigt, at vores børnebørn oplever den her form for fællesskab, så de ikke bliver nogen egotrippere. Mange børn vokser op og tror, at verden drejer om dem.

Bue: Jeg opponerer mod den der egoisme og forstår ikke, at vi alle bare skal køre vores eget ræs, for det skaber en distance mellem os mennesker. Sammen er vi stærkere, det vil jeg gerne vise mine børn.

Læs hele interviewet med familien i denne uges ALT for damerne, hvor familien fortæller, hvordan de undgår store konflikter og sørger for at deres er plads til alle – også til at være alene.