"Jeg går ind for ligestilling, men jeg går ikke ind for ensartethed"

"Jeg går ind for ligestilling, men jeg går ikke ind for ensartethed"

Skribent og tekstforfatter Sam Mansoor er tilhænger af klassiske dyder og står bag en af Eurowoman.dk's mest omdiskuterede klummer omkvinders påklædning på dates. Vi har bedt ham sætte Mads Holger, der stiller op for De konservative, i stævne til en snak om, hvad dannelse og værdier betyder for ham - og hvilken kvinde, der har præget ham mest, som led i vores dækning op til Folketingsvalget torsdag.

Jeg er på vej til Cafe Victor. I 80'erne – under Schlüters embede – tjente stedet som reklamemændenes, yuppiernes samt det bedre borgerskabs mest yndede beværtning (forfatterne tog på Bo-Bi Bar). Cafeen, med sin spæde start i en konservativ storhedstid, danner derfor en perfekt ramme om mit møde med Mads Holger,

37-årige Mads Holger er tidligere radiovært, debattør, klummeskribent på Euroman.dk og nu folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Jeg har fulgt hans karriere længe, da vi, formentlig, deler en lignende forkærlighed for, hvordan Danmark var. 

Det stormer, da jeg ankommer til cafeen. Jeg sætter mig ved et af dens små borde udenfor og imiterer en journalistisk kliché med notesbog, fyldepen og den obligatoriske smøg ud af kæften, mens jeg skriver noter.

LÆS OGSÅ: Linda fik kræft: "Jeg troede, at det værste ville være at miste håret" 

Indre København er indhyllet i en hård storm, hvilket måske kan tjene som en metafor for valgkampen, som blæser over Danmark disse dage. På slaget 21.20 drejer Mads Holger om hjørnet med sin karakteristiske ranke holdning og en tilstedeværelse, som fylder gaden.

Aftalen er, at vi ikke skal diskutere landspolitik, da mit ærinde er spørgsmålet om dannelse og værdier - noget der ellers ikke lader til at optage mange danskere. Af samme årsag tiltaler jeg min samtalepartner med 'De'. Men når to mænd fra den gamle skole mødes, kan man aldrig helt undgå politik. Særligt ikke når der står whisky på bordet, for mit vedkommende, og en meget lys rosé for min gæsts vedkommende. Og med ét, lagde stormen sig omkring os.

Uffe Elbæk (partiformand for Alternativet, red.) skrev for nylig et brev til Eurowoman.dk's læsere, hvor han frarådede nyslåede studenter i at blive fanget i "det akademiske hamsterhjul". I stedet skal deres dannelse bestå i at opleve verden eller at tage på højskole, mener han. Hvad er Deres råd til kommende studenter qua Deres personlige erfaringer?

Mads Holger sænker hovedet i en tænkepause og svarer...

"Selvom det ligger mig fjernt at være enig med Uffe Elbæk, så er jeg nødsaget til at være enig, hvad netop det angår. Vi har et overordnet problem med at overuddanne folk herhjemme. Jeg tog selv den beslutning at drage ud i den vide verden efter endt uddannelse. Og, hvis man har mulighed for det, skal man endelig gøre det. Højskoler er... ja, en mulighed, men jeg vil bestemt tale for, at det også er en mulighed at starte en virksomhed. Mange af mine mærkesager slår på dannelse, og det indebærer jo også at drage ud i den vide verden og erhverve sine egne erfaringer."

LÆS OGSÅ: 4 unge kvinder med succes: her er deres bedste iværksættertips

Ud over uddannelse, er mulktikultur og indvandring nogle af de emner, der optager samfundsdebatten. De er jo vældig berejst i Mellemøsten. Er der bestemte øjeblikke ved livet i Mellemøsten, som De husker bedst og som formede dit syn på regionen eller kulturen?

"Jeg kan godt lide arabisk kultur. Jeg har opholdt mig meget i den arabiske verden. Jeg kan godt lide den arabiske humor. Den er ret hård, måske ligefrem racistisk til tider – den er du også bekendt med (Holger hentyder her, til min arabiske afstamning). Jeg bryder mig ikke om den skingre tone, der er i den danske debat. Jeg kan huske, for nogle år siden, at jeg var til et privat selskab, hvor der sad nogle unge drenge og talte grimt om muslimer. Det gad jeg ikke at høre på, hvortil jeg sagde spøgefuldt: "hov hov, arabere er ligesom os konservative, de tror på gud og slår deres kone". Sagt med et glimt i øjet, naturligvis. Nogle år efter, kom der en storm i dagbladene, hvor episoden blev karakteriseret som værende racistisk. Jeg kan jo godt kalde en arabisk ven for en "perker", hvor det er kærlig ment, og forståeligt blandt venner. Og den form for humor kan arabere godt forstå uden, at man skal forklare sig for meget. Man skal kunne gå hårdt til hinanden og spøge, men altid have et fundament af hjertelighed, som er underforstået."

Vi forlader nu Mellemøsten, mod min gode vilje, da jeg kan mærke, vi deler en fælles fascination af regionen. Da jeg i sin tid skrev min klumme, som var fortaler for forskellen mellem mænd og kvinder i påklædning som i pli ogi  etikette, skabte det ragnarok. Det er tydeligt at se, at man ikke kan diskutere køn i dag uden også at diskutere politik.

Mænd og kvinder: bevæger vi os hen imod, at køn reduceres til en konstruktion a la Sverige, hvor visse daginstitutioner anvender et tredje køn (hen, red.), når de henviser til børnene? Og er det en udvikling, De er specielt begejstret for?

"Jeg synes, det er grotesk. Det er jeg bestemt ikke fortaler for. Jeg går ind for ligestilling, men jeg går ikke ind for ensartethed. Man skal respektere hinanden, og man skal have lige muligheder. Der er forskel på mænd og kvinder, og det skal der også være. Og så kan man sige, hvad så med homoseksuelle, lesbiske, transseksuelle, biseksuelle, og hvad du nu ellers er. Jeg er en mand, og min kæreste er en kvinde. Og jeg elsker hende for tænk, hvis hun var ligesom mig. Det ville jo være ganske forfærdeligt."

Er der bestemte kvinder, De har stødt på i Deres liv, som har spillet en betydelig rolle i at forme Dem?

"Det indlysende svar er jo min mor. Men ... en kvinde jeg nu gerne vil fremhæve, er min mormor, som fyldte 90 i april, og som bor på et plejehjem ikke langt herfra. Hende besøger jeg, også under valgkampen, nok hver anden dag. Det er min mormor, som har spillet en væsentlig rolle i min opdragelse. Det er fra hende, jeg har mine værdier. Specielt Besættelsen har vi talt meget om. Jeg er jo national, og det har jeg derfra.
Vi starter vores samtaler med et glas vin, og så kan vi godt ende med at blive lidt småberusede engang imellem. Min mormor var ryger det meste af mit liv, men blev nødt til at stoppe grundet alderdommen. Hver gang, og det håber jeg endelig ikke, når ud til min mor, når jeg skal til at gå, så tager vi elevatoren op til tagterrassen, og så deler vi en smøg. Det foregår således at jeg ryger ⅔ af en smøg, og hun så ryger resten. "

Mads Holger holder igen en tænkepause. 

"Ja... og så er der jo alle de kvinder man har elsket, været fortabt i, alle de kvinder fra ens liv, som man tager med."

Jeg var interesseret i at løfte samtalen fra kvinder og til det guddommelige. Selvom der kan være en vis forbindelse mellem de to. Mads Holger er uddannet teolog og var tidligere radiovært på Skriftestolen, et program og tro, etik og eksistens på 24syv. Da vi lever i en tid, hvor vi i højere grad sætter vores lid til videnskaben, og alt det som kan måles og vejes, og i mindre grad taler om tro og Vorherre, fandt jeg det yderst relevant at spørge ind til det aspekt.

Mads Holger ryster allerede på hovedet, halvvejs i mit spørgsmål.

Tillad mig at fortsætte – hvordan er det at være troende i et gudløst samfund? Tjener religion virkelig en nytte i politik?

"Til at begynde med, er min tro mit indre anliggende. Jeg lever jo ikke frelst. Jeg kan jo sagtens sidde her og drikke 2-3 glas rosé med dig, men jeg mener, der er en vigtig åndelig dimension i livet. Jeg har jo været kirke- og trosekspert i Radio24Syv. Min tro er der, hvor jeg søger hen, når jeg er alene," siger Mads Holger, som er klar over, at den dimension kan stå i kontrast til det jetset-liv, han tidlgere har været kendt for.

"Jeg har jo haft en, kan man sige, munter fortid. Men ærlig talt, i dag er jeg er for gammel til det pjat. Jeg kan sagtens tage på Sunday en gang eller to om måneden efter en middag, men så tager jeg tidligere hjem. Jeg vil sige, rygterne om mit liv er stærkt overdrevne."

Tre glas rosé senere sagde vi farvel og tak. Mads Holger knapper sin habit-jakke, og træderud i stormen, der er vendt tilbage over Kongens Nytorv. 

LÆS OGSÅ VORES TIDLIGERE INTERVIEW MED POLITIKERE:
Johanne Schmidt-Nielsen: "Nogle gange kan jeg i et splitsekund blive ramt af en lille bitte smule panik over ikke at have en eneste baby endnu"

Helle Thorning-Schmidt: Jeg kan mærke, at folk har lyst til at ruske mig eller sætte mig i en bås
 
Uffe Elbæk: "Mit allerbedste råd til jer er, at I ikke skal lade jer lokke ind i det akademiske hamsterhjul" 

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Ligestilling