”Jeg græder hele tiden. Mest fordi jeg bliver rørt"

Hvad skal en mand gøre for at gøre indtryk på dig?
– En mand må gerne have pondus og være handlekraftig. Dog orker jeg ikke kantede mænd og er helt klart til den bløde af slagsen.

Hvornår har du været mest bange?
– Da jeg fødte min ældste søn, der var så svag, at han måtte genoplives. Vi levede tre uger i uvished om, hvorvidt han ville klare sig. Den tid var et mareridt, hvor det meste af det, faktisk er fortrængt efterhånden.

Hvilken mand har gjort størst indtryk på dig?
– Min far. Min far var meget nærværende over for mig i min barndom og tog mig meget med ud. Jeg lærte meget af at se, hvordan mænd omgås hinanden, og synes ofte, at mænd er befriende uproblematiske i deres omgangsform.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?
– Da mine børn blev født. Jeg blev mor forholdsvis tidligt og måtte give afkald på mange af de ting, der hørte det ubekymrede ungdomsliv til. I dag, hvor børnene er store, mærker jeg til gengæld en frihed med dobbelt skrue.

Hvad ville du være, da du var lille?
– Jeg ville gerne være marinebiolog. Jeg søgte ind på biologi i Aarhus og skulle også være startet der. Men så kom jeg på Teaterskolen, for det samme år søgte jeg også ind der. Jeg kom aldrig på universitetet. Men jeg ville egentlig gerne have siddet i en vamset sweater på en båd og taget vandprøver. Jeg er fra Hirtshals, så kyst og fiskeri har altid været en del af min barndom.

Hvornår græd du sidst?
– Det var i går. Min søn havde tegnet nogle krondyr, for han havde været ude og se på krondyr i brunst ude i Dyrehaven med sin far. De var så yndige, og mere skulle der ikke til, når man er mig. Jeg græder hele tiden. Dog mest fordi jeg bliver rørt.

Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?
– Betty Nansen. En stor teaterpersonlighed i Danmark, som jeg har lært ”at kende”, da jeg med min familie boede i hendes hus i Skagen i sommer. Mange af hendes fine ting og bøger stod der stadig, og stedet emmede af en person, der levede og åndende for kunsten. Samtidig bragte hun det moderne drama til de danske scener, noget, vi er mange, der nyder godt af i dag.

Har du et ar, der fortæller en historie?
– Jeg har et nyt ar fra en støvsuger, der flækkede mit øjenbryn. Min dreng på 14 år gik igennem stuen på vej ud ad døren om morgenen og var skide sur. Hans sko var fyldt med jord, så blev jeg vred. Jeg ville støvsuge det op og havde virkelig ondt af mig selv. Så lagde støvsugeren sig om på ryggen og blev viklet ind i ledningen. Jeg tog den skide ledning og flåede den ud af kontakten. Stikket ramte mig lige i øjenbrynet. Først gjorde det bare ondt, men pludselig kunne jeg ikke se noget, og så løb det ned med blod. Min veninde, der bor ovenpå, er læge. Hun kom ned og tapede mig ind, for en tur på skadestuen ville bare gøre arret værre, forklarede hun. Jeg fik et blåt øje og et flot ar.

Hvilken rolle har været mest krævende?
– Jeg synes, der har været mange. Men den vildeste er Nora i ”Et dukkehjem” på Aarhus Teater. Instruktøren var tysker og kunne ikke dansk. Han instruerede på tysk, og ingen af os skuespillere kunne tysk. Han rev en tredjedel af manuskriptet i stykker, for han synes, det var noget gammelt Ibsen-lort. Vi samlede det op, og det blev faktisk rigtigt godt. Det er nok den rolle, hvor jeg har haft mest ondt i maven og været mest usikker på, hvad det var, jeg lavede.

LÆS OGSÅ: Lotte Mejlhede - Min datters fødsel hjalp mig videre