"Jeg har haft problemer med maven hele mit liv"

KLUMME: "Du spiser meget simpelt, gør du ikke?" spørger min nye kollega mig nede i kantinen, mens vi står og fylder mad på vores tallerkener.

Det er en uge siden, jeg er startet på et nyt job, og jeg har allerede gjort mig bemærket blandt kvinderne på kontoret, som alle sammen har spurgt til eller kommenteret på mine madvaner. I første omgang svarer jeg bare, at jeg ikke bryder mig om at spise varm mad til frokost, og det er derfor jeg ikke skovler kartoffelmos, spaghetti carbonara eller andre varme retter op, men i stedet holder mig til rugbrød, æg og gulerødder.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en sund tarmflora – og en meget bedre følelse i kroppen

En uge senere må jeg efter tiltagende mistroiske blikke krybe til korset og indrømme, at det ikke helt var sandheden, men at jeg i stedet har jeg en tarmsygdom som gør, at jeg hele tiden skal tænke over, hvad jeg putter i munden.

Helt lavpraktisk hedder sygdommen irritabel tyktarm, og hvis jeg spiste de førnævnte varme retter, ville jeg få voldsomt ondt i maven, der oveni ville blive helt udspilet og oppustet. Jeg ville også rende i pendulfart mellem toilettet og min kontorplads og ikke kunne lave et fornuftigt stykke arbejde i timerne efter måltidet.

Netop de informationer har jeg ikke lyst til at dele med mine kollegaer, når jeg stadig ikke kender dem så godt, og derfor kan sygdomssnakken godt føles lidt for intim til arbejdspladsen.

Jeg har haft problemer med maven hele mit liv. Som barn troede mine forældre, at jeg var laktoseintolerant. Dengang skulle jeg bare se på et glas mælk, før jeg fik det dårligt, så derfor prøvede de at udelukke det fra min kost. Det havde dog ikke den store effekt, og flere test har også siden vist, at det ikke er fordi, jeg reagerer direkte på mælk. Derfor blev det til, at jeg bare var lidt "sart".

LÆS OGSÅ: "Jeg droppede at tabe de evige '5 kilo'"

Som 19-årig nyslået student oplevede jeg pludselig at blive plaget af nogle ret voldsomme mavesmerter, hvilket muligvis skyldtes de mange øl til studenterfesterne og chokket over at flytte fra landet til København og ikke kende nogen. I hvert fald blev jeg for første gang rigtigt undersøgt af en specialist i mave-tarmsygdomme, som efter en meget ubehagelig kikkertundersøgelse klart kunne konstatere, at jeg altså led af irritabel tyktarm. Voksen som jeg var, havde jeg min mor med, og hun fortalte mig bagefter, at jeg var lige så smuk indeni, som jeg var udenpå. Hvad man så end skal lægge i det.

Efter undersøgelsen var jeg i tvivl om, hvad jeg skulle stille op med min nye diagnose, og fik ikke nogle egentlige værktøjer til, hvordan jeg kunne undgå mavesmerterne, som både kan udløses af en "forkert" kost med for lidt fibre og for meget sukker, og mere psykiske faktorer, som hvis man er stresset eller ked af det. Derfor prøvede jeg nogle år selv at finde en balancegang, hvor jeg forsøgte at prioritere de sunde valg indtil lysten til det usunde tog over.

Sidste år fik mit system så nok. Efter lidt for mange gange, hvor jeg ikke lyttede til min krop, besvimede jeg af udmattelse på badeværelsesgulvet, da jeg endnu en gang havde været på toilettet efter et maveonde. Derefter blev jeg indlagt, og da lægerne ikke kunne finde andre årsager end min tarmsygdom, blev jeg udskrevet med en formaning om at søge læge igen. Det gjorde jeg så, og her blev jeg for første gang introduceret til den såkaldte LOW FODMAP-diæt, hvor man udelukker en masse fødevarer, specielt kulhydrater, for så stille og roligt at lukke dem ind i kosten igen og finde ud af, hvad maven reagerer dårligt på.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver du, hvad dine venner spiser

Det var lidt en game changer for mig. Fra at være forvirret over, hvad jeg faktisk kan tåle og derfor give lidt op på projektet, har jeg nu fuldstændig lært, hvad jeg skal spise. Og endnu vigtigere – hvad jeg ikke skal spise! Her har jeg opdaget, at blandt andet løg, porrer, æbler, hvidt brød og mælkeprodukter med høj fedtprocent er triggere for mig, selvom jeg hverken er laktoseintolerant eller glutenallergiker. Derudover skal jeg motionere flere gange om ugen, så maven bliver holdt i gang.

Som udgangspunkt holder jeg mig nu fra de ting, jeg tidligere fik ondt i maven af, men hvis jeg en gang i mellem prioriterer at spise en kage, fordi jeg virkelig ikke kan lade være, får jeg ikke længere så slemme symptomer som før. Det kan kun lade sig gøre, fordi jeg ikke længere "provokerer" mit system ved at spise alle de ting, som jeg ikke tænkte over før, og det er en meget fin balancegang.

Den lidt strikse prioritering af mad gør derfor, at jeg for at undgå symptomer ofte holder mig fra madretter, hvis jeg ikke kan gennemskue, hvad der er i. Og det er flere gange sket i kantinen på min nye arbejdsplads. Jeg har nu en hverdag, hvor mavesmerter ikke stjæler mit fokus, og så vil jeg altså ikke skulle forsvare det over for andre. Den næste gang du kigger skævt til din makkers tallerken i madkøen, er det måske værd at tænke over, at der kan være en længere historie bag. Måske har de ikke et skævt forhold til mad, men i stedet det helt rigtige.

Fakta
15-30 procent af befolkningen lider af irritabel tyktarm, men det er ikke alle, der har så stærke symptomer, at de søger læger. Det er oftest kvinder, der lider af sygdommen, som man stadig ikke ved, hvorfor opstår.
Kilde: Netdoktor.dk  

LÆS OGSÅ: 17 tegn på, at du er i et "forhold" med din bedste veninde

LÆS OGSÅ: "Da jeg havde en kæreste, spurgte ingen mig, om jeg var glad"

LÆS OGSÅ: "Min typiske patient er en kvinde, der gerne vil gøre noget ud af sit udseende"