Selena Gomez om depression og angst
SPONSORERET indhold

”Jeg havde det hele, men jeg var fuldstændig ødelagt indeni”

Modige Selena Gomez åbner op om depression og angst i sin tale til American Music Awads.

21. nov. 2016 | Livsstil | Eurowoman

Under søndagens American Music Awads holdt den 24-årige sangerinde og skuespiller Selena Gomez en rørende tale, da hun modtog prisen som årets sangerinde. Selena Gomez har ikke vist sig offentligt siden august, fordi hun har haft symptomer på angst, depression og panikanfald, der er en følge af den kroniske gigtsygdom Lupus, som hun lider af. Lupus er en kronisk gigtsygdom, der danner betændelse i bindevævet og som fører til, at immunsystemet fejlagtigt angriber raske kropsceller og væv.

LÆS OGSÅ: Maria tjener op mod 4.000 kroner om måneden på at sælge sine brugte trusser

I sin tale forklarer Selena Gomez, hvorfor hun havde brug for en pause:

– I kender alle til mit liv, om jeg kan lide det eller ej. Jeg var nødt til at stoppe, fordi jeg havde det hele, men jeg var fuldstændig ødelagt indeni, fortalte hun søndag aften med gråd i stemmen.

LÆS OGSÅ: American Music Awards 2016: De 10 bedst klædte

– Jeg holdt sammen på mig selv for ikke at svigte jer, men det endte med, at jeg svigtede mig selv.

Inden superstjerne valgte at holde pause i august måned, åbnede hun op om sin sygdom, der krævede kemobehandling, i PEOPLE Magazine:

– Som mange af jer ved, fortalte jeg for omkring et år siden, at jeg har sygdommen lupus, en sygdom, der kan påvirke mennesker på forskellige måder. Jeg har opdaget, at angst, panikanfald og depression kan være bivirkninger af lupus, der i sig selv er en udfordring. Jeg ønsker at være proaktiv og fokusere på mit helbred og min lykke og har besluttet, at den bedste vej frem for mig er at tage mig lidt fri, sagde Selena Gomez i et interview med PEOPLE Magazine.

Sygdommen var blandt andet også skyld i, at Selena Gomez aflyste sin koncert i København i oktober samt resten af den europæiske del af sin "Rivival Tour".

Et vigtigt budskab
Ud over at Selena Gomez fik sat ord på sit midlertidige exit fra rampelystet og sine følelser i forbindelse med sygdommen, fik hun ligeledes delt et vigtigt budskab med sine fans på live TV under American Music Awads.

– Jeg vil ikke se jeres kroppe på Instagram. Jeg vil se, hvad der er herinde, sagde hun, mens hun tog sig til hjertet.

Selena Gomez har ikke kun holdt en længere pause fra koncerterne, men også sin egen Instagram-profil, der ikke er blevet opdateret i flere uger. Og noget tyder altså på, at hendes egne bikini-billeder er fortid.

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i gave

LÆS OGSÅ: Sådan gik det da Karley testede verdens første mandlige sexrobot

LÆS OGSÅ: Siri fra "Prinsesser fra Blokken" ser tilbage: Jeg tog amfetamin for første gang, da jeg var 14 år