Helle Thorning-Schmidt
Foto: Rasmus Weng Karlsen Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt

"Jeg kan mærke, at folk har lyst til at ruske mig eller sætte mig i en bås. Men jeg er nået frem til, at jeg er, som jeg er, og jeg hviler meget godt i dén person”

Vi kender hende alle sammen. Og så alligevel ikke. Helle Thorning-Schmidt bliver beskyldt for ikke at være folkelig nok. For ikke at vise følelser nok. Selv mener hun, at hun bare er sig selv. En kvinde, der ikke græder over politik, og som føler sit ansvar så stærkt, at det aldrig bliver for tungt. en kvinde, der ikke bukker under for kritik, og som har indset, at hun ikke kan ændre på, hvad folktænker om hende. Eurowoman har mødt Danmarks statsminister, som også er mor, hustru og veninde. Og hende, der skovler sne og hopper i gummistøvler, når kælderen står under vand.

Artiklen blev bragt første gang i Eurowomans aprilnummer i 2015.

Søndag 31. august 2014 regner det så meget i København, at en stor del af byens veje og kældre står under vand. Det vælter ned fra himlen og strømmer ind ad lavtliggende døre og vinduer og efterlader alt i skvulpende søer. Også på Kuhlausgade på Østerbro, der danner rammen om en enklave af hyggelige rækkehuse. I kælderen under nr. 40 står en lyshåret kvinde i nattøj og gummistøvler. Klokken er 3.30, og hun er netop landet fra Bruxelles, hvor hun har været til møde i Det Europæiske Råd. Kvinden er Helle Thorning-Schmidt. Danmarks statsminister. Lige der tænker hun dog på alt andet, end at hun netop har været med til at vælge Polens premierminister Donald Tusk til formand for Det Europæiske Råd. Hun tænker bare på at få sin kælder tømt for vand.

LÆS OGSÅ: "I dag har jeg det udmærket. I går var et rent helvede og i forgårs var endnu værre"

"Det er ret komisk, når man står i sådan en situation. Så kan man ikke lade være med at grine ad sig selv."



Helle Thorning-Schmidt griner også, mens hun fortæller om den regnvåde nat. Vi sidder på hendes aflange kontor i Statsministeriet og taler om hendes hverdag. Hvordan en almindelig af slagsen kan smelte sammen med et embede som statsminister.

"Det hænger fint sammen for mig, og det har det altid gjort. Jeg har altid syntes, at det var godt, at man er og gør mange forskellige ting på en dag. Nogle gange kan det få et pudsigt udfald, som den nat med regnskyllet eller dengang, jeg sad i bankforhandlinger til langt ud på natten. Stephen og jeg havde kobberbryllup, men jeg sad og skålede i cola med de andre til møderne og kom først hjem midt om natten til to syge børn, så jeg endte med at ligge og tørre bræk op. Kontrasten kan være ret sjov, men jeg kan godt lide at gøre tingene selv. Købe ind, lave mad og lave lektier med mine børn. Være noget andet end bare politiker. Jeg tror, jeg var blevet vanvittig, hvis jeg ikke havde haft en helt almindelig hverdag at komme hjem til."

LÆS OGSÅ: "Da jeg blev forelsket satte jeg mig ned og græd. Han havde sejret"

Virkelighedens Hannah Montana
Helle Thorning-Schmidt bliver ellers ofte beskyldt for at være alt andet end almindelig. Der er tegnet utallige billeder af hende som distanceret og ude af stand til at vise følelser. En kvinde, der er lidt for fin til sit parti, hvis historiske rødder er så grundigt fæstnet i arbejdermulden, at stiletter og Gucci-tasker virker fremmedgjort. En kvinde, som folk aldrig helt kommer ind under huden af og ikke kan 'mærke'. Heller ikke de journalister, som gentagne gange har forsøgt at trænge ind bag den facade, som mange mener, hun tager på, når hun træder frem som statsminister.

"Kender du Hannah Montana?"
Helle Thorning-Schmidt kigger på mig og ler. Jeg nikker. Tv-serien om den almindelige teenager spillet af Miley Cyrus, som forvandler sig til en popsensation, når hun træder ud ad døren.

"Der var engang en af mine pigers veninder, der sagde, at jeg var ligesom hende. Når jeg er derhjemme, har jeg løst hår og går rundt i afslappet tøj, og når jeg går ud ad døren, er jeg i businesstøj. Det syntes jeg simpelthen var så sjovt sagt, for jeg går faktisk rundt i sutsko og cowboybukser derhjemme. Sådan er det vel med de fleste af os. Når vi er derhjemme, er vi mere afslappede, og når vi går på arbejde, er vi mere alvorlige."
Dine veninder har tidligere udtalt, at de ser en anden Helle på tv end den, de kender?

"Vi har leget sammen og kendt hinanden fra små, så de kender mig som en fjollet person, der kan grine ad hvad som helst. Jeg kan godt forstå, at de synes, jeg ser lige lovlig alvorlig ud på tv. Men det er jo ofte, fordi jeg taler om alvorlige emner, hvor jeg skal koncentrere mig om at give de rigtige svar. Jeg tror, det gælder alle, man har kendt og grinet med i mere end 30 år, når man ser dem i en arbejdssituation. Der er en anden alvor over folks professionelle jeg," siger Helle Thorning-Schmidt, der har svært ved at kende sig selv i de tillægsord, der har klæbet til hende, siden hun tilbage i 2005 for alvor brændte sig ind i danskernes hukommelse med sit løfte om at slå Anders Fogh Rasmussen af pinden som landets statsminister.
"Jeg tror, det er den måde, jeg ser ud på. Folk ser på det tøj, jeg går i, og tænker, at jeg må være en fin dame," siger Helle Thorning-Schmidt og griner igen. Denne gang lidt mere opgivende.

"Det sjoveste, folk tror, er, at jeg skulle have tjenestefolk. Jeg har rengøringshjælp, men ellers klarer jeg selv det hele. Da der blev taget et billede af, at jeg skovlede sne uden for mit hus, sagde folk: "Gud, rydder hun selv sne?" Ja! Hvem skulle ellers gøre det? Hvis Stephen havde været hjemme, havde han nok gjort det, men ellers gør jeg det selvfølgelig."

Hvor stor er forskellen på det billede, folk har af dig, og den, du er?
"Nu ved jeg ikke helt, hvilket billede folk har, men jeg er da mange ting på én gang. Jeg er en beslutsom person, som sidder på et kontor og tager vanskelige beslutninger, men jeg er også en mor, der opholder sig derhjemme og har let til tårer. Kernen er dog den samme hele vejen igennem. Jeg har så mange gange fået stillet spørgsmål som: "Hvorfor er du ikke mere folkelig?" og "Kan du ikke vise lidt flere følelser?" Spørgsmål, hvor jeg kan mærke, at folk har lyst til at ruske mig eller sætte mig i en bås. Men jeg er nået frem til, at jeg er, som jeg er, og jeg hviler meget godt i dén person."

LÆS OGSÅ: Derfor får smukke kvinder bedre karakterer

Et udsat mål
Professionelt er Helle Thorning-Schmidt Danmarks første kvindelige statsminister. Hun er Socialdemokraternes formand gennem 10 år og kvinden, der vil genvinde det folketingsvalg, der banker hårdere på døren, jo længere vi når ind i 2015. Privat er hun gift med britiske Stephen Kinnock og mor til 18-årige Johanna og 15-årige Camilla. Hendes tætteste veninder er kvinder, hun legede med i folkeskolen og festede med i gymnasiet. Veninder, der bruger ord som levende og sjov, når de skal beskrive hende, men også tegner et billede af en kvinde, der aldrig beklager sig, uanset hvilket stormvejr hun bliver mødt af. Ifølge hende selv har hun efter snart 16 år i den politiske verden vænnet sig til at være et udsat mål. Og til, at der altid vil være misforståelser omkring hendes person.

"Folk har haft meget vanskeligt ved at forene, at jeg kommer fra Ishøj, med at jeg i dag bor på Østerbro, og at jeg godt kan bruge hovedet, selv om jeg har en pæn taske. Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man ikke må kunne rumme det hele. Mange af de krav, man har stillet til mig, ville man aldrig stille til en mand. Der er ingen tvivl om, at kvinder i politik bliver målt på nogle andre parametre end mænd. Det forventes, at vi også er gode familiemennesker og gode mødre, der kommer til forældremøder og tager del i vores børns liv. Man har ikke de samme forventninger til mænd i politik, og sådan er det bare."

Hvad tænker du om det?
"Det er en skævhed, som jeg tror, det kommer til at tage år at rette op på. Det overskygger ikke mit arbejde mere, men folk skulle lige vænne sig til, at det var mig, der var statsminister. At jeg var en kvinde, og at jeg ser ud, som jeg gør."

Hvad tror du, folk gerne vil have fra dig?
"Jeg ved det ikke, og jeg er holdt op med at bekymre mig om det. Jeg er ikke ligeglad, jeg har bare lagt det væk, for jeg kan ikke gøre noget ved det."

Har du aldrig lyst til at tage til genmæle?
"Jo, nogle gange, og det kan også godt være, at jeg gør det, når jeg bliver ældre. Tiden er bare ikke til det nu. Jeg skal koncentrere mig om den opgave, jeg har, og lade være med at lade alt det udenom forstyrre mig."

Sen socialdemokrat
Helle Thorning-Schmidt taler hurtigt, slipper sjældent øjenkontakten og svarer prompte. Både når hun optræder i Folketingssalen og på debatter i tv, men også når hun deltager i interviews. Hun har altid villet noget med sin tid. Som barn i Ishøj fyldte hun den med veninder, kor, dans og ture til det lokale bibliotek. Hun var den lille i en familie med en storebror og storesøster og forældre, der arbejdede. Mor, Grete Thorning-Schmidt, som programmør i forsikringsbranchen og far, Holger Thorning-Schmidt, som lektor på handelsskolen. Hun tænker tilbage på en tryg barndom med forældrenes skilsmisse som eneste bratte brud. Hendes far mødte en anden kvinde, Helle Thorning-Schmidt flyttede i lejlighed med sin mor og storebror, og med tiden kom familien ud på den anden side i god behold. Det er fra moderen, hun har sin disciplin og flid samt sans for at gøre sig umage og opføre sig ordentligt, mens faderen fortalte hende, at hun kunne blive lige det, hun ville. Han var familiens fest, der slog ud med armene og plantede vildskab og gåpåmod i sin datter. De tog hende med ind i stemmeboksen, holdt tv'et tændt til ud på natten, når valgresultaterne blev talt op, og Helle Thorning-Schmidt for længst var faldet i søvn under sofabordet, og de engagerede sig i byens foreningsliv.

"Der var meget diskussion i mit barndomshjem, og vi blev taget alvorligt som børn. Det betød meget for mine forældre, at vi engagerede os og tog kritisk stilling. Hvis vi kom hjem og sagde, at noget var dumt i skolen, måtte vi prøve at lave det om. Vi kunne ikke bare sidde og brokke os. Og det har nok præget mig," siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun blev tidligt interesseret i ligestillingskampen mellem mænd og kvinder. Hørte Shit & Chanel på storesøsterens værelse og blev optaget af først den kolde krig, så de truende atomvåben og siden apartheid i Sydafrika. Først sent fandt hun sit politiske ståsted. Da hun læste statskundskab på Københavns Universitet, satte hun først kryds ved de meget venstreorienterede partier, men jo flere socialdemokrater hun mødte, jo mere overbevist blev hun om, at den realisme, hun oplevede i det socialdemokratiske projekt, var den rigtige for hende. Helle Thorning-Schmidt flyttede sit kryds lidt mod højre, og som 25-årig meldte hun sig ind i partiet.

"Det tog mig lang tid, men det betragter jeg egentlig som en fordel, fordi jeg har en god fornemmelse for, hvad man tænker i ikke-socialdemokratiske hjem."

LÆS OGSÅ: "For mig er lykke noget, der kan ramme som et lyn, men også en følelse jeg selv kan udløse"

Trives med ansvar
Skal Helle Thorning-Schmidt pege på sit største aktiv som politiker, nævner hun ansvar. Hun er ikke bange for at tage det, og det har hun aldrig været.

"Lige fra folkeskolen, gymnasiet og universitetet, hvor jeg lavede elevrådsarbejde, har jeg kunnet lide at tage ansvar for de situationer, jeg stod i. Men der er ikke noget, der kan måle sig med at være statsminister, for der skal man tage ansvar for det hele. Og jeg føler ansvaret."

Det gør hun, når hun arbejder med sine ministre og sin folketingsgruppe, men også, når hun sidder alene på sit kontor med beslutninger, som kun hun kan tage.

"Man kan diskutere med kolleger og lytte til gode råd, men ofte er det sådan, at jeg er nødt til at træffe nogle beslutninger helt for mig selv bag lukkede døre. Og det kan man aldrig sætte sig ind i, før man sidder der. Jeg har været på en lang rejse. Ud over at man selvfølgelig udvikler sig over tid – jeg var 38, da jeg blev formand for Socialdemokratiet, nu er jeg knap 50 – lærer man også nogle ting om sig selv. Kan man lide at træffe beslutninger eller ej, og er man robust i forskellige situationer? Det kan jeg, og jeg trives med ansvar."

Bliver det nogensinde for tungt?
"Nej. Jeg tror på det, vi gør, og derfor er jeg parat til at stå kritikken igennem. Og den har der været masser af."

Flere af de helt store mediestorme, der har ramt Helle Thorning-Schmidt, har dog ikke været bundet op på politiske tiltag. Tilbage i 2010 valgte hendes ældste datter at skifte fra folkeskole til privatskole, et valg, som sendte en hagl af kritik mod statsministeren, hvis parti tidligere har kritiseret forældre, der gjorde det samme.

"Jeg vidste godt, at der ville komme en masse ballade ud af det, men jeg vidste ikke, hvor voldsomt det ville blive. Men det var meget voldsomt. Det var synd for hende, at hun skulle igennem det. Nogle af de ting, der blev skrevet om hende ...," siger Helle Thorning Schmidt og leder for første gang efter ordene.

"... og de konklusioner, folk drog om vores familie. Det var meget hårdt. Jeg har ikke tendens til at have ondt af mig selv, men det er helt forfærdeligt, når det går ud over min familie og særligt mine børn."

Politik er ikke personligt
Senere samme år kom det frem, at Stephen Kinnock ikke havde betalt skat i Danmark, men derimod i Schweiz, hvor han arbejdede og opholdt sig i hverdagene. En anklage, der senere blev frafaldet, efter parret lod SKAT undersøge forholdene nærmere. Sagens opstand betød, at Helle Thorning-Schmidt måtte afbryde sin familieferie i Frankrig og stille op til en ventende presse i Kastrup Lufthavn.

"Jeg var meget afklaret med at skulle tage hjem og forklare den situation og har afbrudt flere ferier i min politiske karriere. Jeg har også engang siddet på en kælk en hel skiferie og talt i telefon. Det er noget af det værste at byde sine børn og ikke noget, jeg har været glad for, men i min situation er der ikke noget valg."

Umiddelbart virker det ikke til, at der er noget, der kan slå hende ud sådan for alvor. I hvert fald ikke rent politisk. Hun græder aldrig over politik. Hun kan blive vred, men hun ryster det hurtigt af sig igen.

"Mit gode humør og min selvdisciplin har altid båret mig igennem. Jeg gør det, jeg skal, og hvis dagen før har været dårlig, står jeg op og klør på igen. Jeg synes, politik er hamrende vigtigt, men man skal lade være med at tage det personligt. Man er nødt til at vælge sine kampe og finde løsninger. Der kommet intet godt ud af at have meget temperament i politik, for man skal altid møde dem, man diskuterer med, igen," siger Helle Thorning-Schmidt.

Hvordan undgår du at tage politik personligt?
"Det lærer man hen ad vejen," konstaterer hun.

Hun kan mærke, at hun er blevet mere tålmodig og rolig gennem sine snart fire år som statsminister. Om det skyldes hendes voksende politiske erfaring i forhold til at indgå kompromiser og undgå konfrontationer, eller om det blot kan tilskrives hendes alder, er hun ikke helt sikker på. Men hun har formået at bevare sit lyse sind.

"Jeg ved ikke hvorfor, det er så svært at slå mit gode humør ned. Selvfølgelig kan jeg også have dårlige dage, men jeg har en positiv grundstemning og er glad, når jeg vågner om morgenen. Det gør det meget lettere for mig at være i det her job."

De små ting i hverdagen
Det var netop Helle Thorning-Schmidts positive indstilling til livet og livsglæde, som Stephen Kinnock faldt for ved sin hustru. Parret mødtes, da de begge studerede på Europakollegiet i Brügge i 1992, og næste år kan de fejre 20-års bryllupsdag. Hun tøver heller ikke, når hun skal svare på, hvad det var, hun faldt for ved ham.

"Stephen er et meget, meget fint menneske. Han er sjov, han er pæn, og han er rigtig sød. Han har stærke holdninger, og han elsker at møde nye mennesker og sætte sig i deres sted. Det er egentlig de samme ting, jeg faldt for dengang, som jeg stadig holder mest af, selv om alt ved vores ægteskab selvfølgelig ikke er rosenrødt," siger Helle Thorning-Schmidt.

Da Stephen Kinnock arbejder i London og nu stiller op for Labour ved det britiske parlamentsvalg til maj, opholder han sig i Storbritannien det meste af tiden.

"Vi anede ikke, hvad livet ville bringe, da vi mødte hinanden, og hvis jeg dengang havde sagt til ham, at jeg ville ende som statsminister, var han løbet skrigende bort. Men vi har altid været meget enige om at sige ja til de muligheder, livet bringer, og så tager vi den derfra, også selv om det nogle gange virker uoverskueligt. Det har betydet, at vi hver især har kunnet udvikle os meget i vores ægteskab. Men vi savner hinanden i hverdagen. Nogle gange føles det helt åndssvagt, at vi sidder i to forskellige lande og skal tale sammen i telefonen, men det er bare sådan, det er lige nu, og så må vi få det bedste ud af det."

Hvordan bevarer man kærligheden efter så mange år?
"Måske skal man lade være med at bo sammen til hverdag," svarer Helle Thorning-Schmidt, griner højt og fortsætter:

"Man skal sørge for, at man har noget at snakke om, og at man har det sjovt sammen. Og huske at fortælle hinanden om de små hverdagsting, der sker, for at følge ordentligt med i hinandens liv. Vi taler ikke sammen i løbet af dagen, det har ingen af os tid til, men vi taler sammen om aftenen, og vi har altid noget nyt at tale om. Det gælder alt fra børn og venner til politik, og hvad der ellers sker i verden. Og så har vi det bare rigtig hyggeligt sammen."


Helle Thorning-Schmidt har aldrig haft en stylist. "Jeg går i det tøj, jeg synes er pænt, og som passer til lejligheden, og så er den ikke så meget længere," siger hun

LÆS OGSÅ: Frank Hvam: "Jeg er en grubler mere end en jubler"

Et stærkt familieteam
Helle Thorning-Schmidt nævner ofte ordet hygge. Når hun holder fri, kan hun godt lide at hygge sig. Se en film, spise god mad og gå en tur med familien, hvor hun synes, de taler særlig godt sammen. Især kan hun godt lide at gøre det bare hende, Stephen og de to døtre.

"Det har betydet alt for mig at få børn. Jeg er blevet meget mere rolig og tolerant og bedre til at skelne mellem, hvad der er rigtig vigtigt og mindre vigtigt. Det er en gave at få lov til at se sine børn vokse op."

Helle Thorning-Schmidts døtre er ved at være voksne. Så voksne, at hun i januar stod og græd i lufthavnen, da hun vinkede farvel til sin ældste datter, der går på college i Storbritannien, og så voksne, at hun oftere og oftere oplever sig selv sidde alene hjemme om aftenen, når den yngste er ude med veninderne.

"Det er virkelig mærkeligt, at ens børn bliver så store. I går sad jeg og så håndbold helt alene," betror hun, slår igen en stor latter op og påpeger, at hun nok lyder lidt som en gammel kone, når hun siger, at man skal huske at nyde det, mens børnene er små, fordi tiden med dem er så kort.

"Jeg er ikke en skrap mor, men jeg forlanger noget af mine børn i forhold til, hvordan de skal opføre sig over for andre. Jeg er overbevist om, at man kommer langt med at være i stand til at være sammen med mange forskellige mennesker og have respekt for andre. De skal selvfølgelig også gå i skole og passe deres ting. Men det er vigtigere for mig, at de gider deltage i undervisningen, end at de får gode karakterer," siger Helle Thorning-Schmidt, der til trods for, at meget af hendes tid er gået med politiske topposter, synes, at hun har været meget sammen med sine børn, fordi hun har kunnet udføre en stor del af sit arbejde hjemme i stuen. Og til trods for, at familien er spredt over Europa, ser hun dem som en helhed.

"Adskillelsen minder os om, hvor meget vi har sammen, og hvor stærk vores familie er. Nogle af de svære ting har styrket os. Det er en kliché, men det er også rigtigt. Vi står igennem tingene sammen. Og vi kan altid grine ad os selv og ad situationen. Det er det allervigtigste."

Dyrebare venskaber
Helle Thorning-Schmidt har også noget andet meget vigtigt i sit liv. Sine veninder. Hun ser dem så ofte, hendes kalender tillader det, og sammen med to af de tætteste fra gymnasietiden deler hun et sommerhus på Bogø.

"Det er meget specielt og meget dyrebart for mig at have lange venskaber og veninder, som holder meget af mig, og som er der, når jeg har brug for det. Jeg har nogle veninder, som er så tætte som søstre. De er hos mig og med mig, uanset hvad der sker i mit liv. De er ligeglade med, om jeg er formand for Socialdemokraterne, statsminister eller noget helt tredje. For dem er jeg bare Helle."

Veninderne har dog måttet vænne sig til, at Helle Thorning-Schmidt for en periode er, hvad hun selv betegner som noget mere kedelig, end de er vant til. Hun har erfaret, at hun bliver nødt til at passe på sig selv for at kunne stå distancen. Og det indebærer en fornuftig kost, minimum syv timers nattesøvn og regelmæssig motion.

"Jeg løber tre gange om ugen, fordi jeg får det godt af det. Det er med til at give luft, og det er en stund, hvor jeg går ind i mig selv, hører noget god musik og slapper helt af. Jeg løber decideret langsomt, fordi jeg ikke rigtig gider presse mig selv. Det er ikke det her stadie af mit liv, hvor jeg skal løbe et maraton."

Det er heller ikke det her stadie, hvor Helle Thorning-Schmidt går til særlig mange fester.

"Mine venner synes, jeg er blevet kedelig, fordi jeg er nødt til at leve ret disciplineret. Jeg er blevet sådan en, der går tidligt hjem og ikke drikker så meget, heller ikke fredag og lørdag, fordi jeg skal have min nattesøvn. Jeg er nødt til at være skarp hver eneste dag, så jeg er parat til både kompromiser og konfrontationer. Det er vigtigere for mig nu, end det har været nogensinde før. Jeg kan ikke have en øvdag, hvor jeg kun har sovet fire timer."

Hun lever fint med at give afkald på ting. Sådan er det bare i en periode, fastslår hun.

"Men jeg tror, mine venner glæder sig til den dag, hvor jeg bliver lidt mere festlig igen."

Et embede til låns
Om Helle Thorning-Schmidt får lov til at fortsætte sin gang i Statsministeriet i Prins Jørgens Gård på Christiansborg, kan hun, hendes familie og alle vi andre kun gisne om. Lige nu ulmer den kamp, der skal stå sit endelige slag, når statsministeren har trykket på valgknappen, kun i sin startfase. Men hun vil ærgre sig, hvis hun efter et valg ikke længere kan kalde sig statsminister. Hun brænder for posten og er overbevist om, at hun er med til at ændre Danmark i den rigtige retning.

"Jeg får mulighed for at gøre en forskel for Danmark. Det lyder lidt højtravende, men det er det, det handler om. At jeg får mulighed for at bringe Danmark et bedre sted hen. Det er min ambition. Jeg vil så gerne være en, der repræsenterer hele Danmark og har øje på, at det, vi gør, er til gavn for alle. Det er en stor opgave, og det kan sikkert ikke lade sig gøre, men jeg synes godt, man kan have ambitionen alligevel."

Hvordan ser din fremtid ud, når du ikke er statsminister længere?
"Det har jeg ikke gjort mig så mange tanker om. Men jeg er meget bevidst om, at alt det her er til låns. Man står på skuldrene af det, som andre har skabt for én, og har ansvaret for at bringe Danmark videre."

Hvad vil du gerne huskes for?
"At jeg turde tage svære beslutninger, selv om jeg godt vidste, at det ikke var de mest populære. Jeg har været meget bevidst om ikke at skele til meningsmålingerne, men bevare fokus på, hvad vi mener, er det bedste for Danmark og for Danmarks fremtid. Det sidste, Danmark har brug for, er en statsminister, der tænker kortsigtet og får ondt i maven, når der skal træffes beslutninger." 

Tre hurtige svar fra Helle Thorning-Schmidt om 100-året for kvinders valgret
Hvad er ligestilling for dig?
"Det er mange ting. Jeg håber, der kommer en dag, hvor der er lige så mange kvinder i Folketinget, som der er mænd. Hvor politik er noget, der interesserer kvinder lige så meget, som det interesserer mænd. Hvor piger tager de samme uddannelser som drenge. Hver gang en kvinde påtager sig en opgave, som ingen kvinde før har haft, er det en lille sejr. Men det handler også om, hvordan mænd og kvinder arrangerer sig i hjemmene."

Hvilke udfordringer ser du på det område?
"Den store udfordring er, at kvinder stiller meget, meget store krav til sig selv. Og fordi de så gerne vil være gode mødre og sørge for, at familielivet fungerer, kan de nogle gange give afkald på nogle karrieremæssige muligheder."

Hvad har det betydet for ligestillingen, at du er blevet Danmarks første kvindelige statsminister?
"Alle poster, som bliver indtaget af en kvinde for første gang, er et signal til de unge og særligt pigerne om, at de også kan. Jeg kan se på piger helt ned til 13-årsalderen, at det betyder noget. Der vil være nogle unge, som vokser op med, at det er det mest naturlige i verden, at en kvinde kan blive statsminister. Så har de ikke den begrænsning i deres hoved."

Helle Thorning-Schmidt om at:
være den første kvindelige statsminister:
"Det tænker jeg meget lidt over. Jeg tænker ikke først og fremmest på mig selv som en kvinde i politik. Jeg tænker på mig selv som en politiker, der er formand for Socialdemokratiet, som så også er blevet statsminister."

at adskille arbejde og familieliv:
"Hvis Bjarne (Corydon, red.) og jeg taler sammen, er det helt fair at sige, at børnene lige skal puttes, og så taler vi videre en halv time senere. Vi skal indrette os efter hinanden, for vi har alle sammen en familie derhjemme, der måske ikke lige orker, at vi lige netop skal tale sammen på det tidspunkt."

gøre noget anderledes:
"Det var kun for sjov, da jeg tog en selfie med Barack Obama. Folk siger, de gerne vil se lidt mere af min personlighed, men når jeg så gør noget, der er lidt skævt eller lidt out of character, bliver jeg også kritiseret for det. Sådan er det bare."

være en superwoman:
"Jeg prøver at gøre mig umage, og jeg prøver at være nærværende, men man skal ikke være så hård ved sig selv, at man hele tiden går og skælder sig selv ud. Men der er nogle ting, jeg gerne vil, og det prøver jeg at leve op til i min dagligdag, men en superwoman, det er jeg absolut ikke."

LÆS OGSÅ: "Hvad rager det andre, hvad jeg gør med mit liv og min krop?"

LÆS OGSÅ: Emilie fik trusler af kæresten, hun drømte om at få børn med

LÆS OGSÅ: "Om dagen filmede vi på gaden med vejsidebomber, om natten sov jeg ikke"

Blå bog

 Født i 1966 og opvokset i Ishøj.

Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1994 med en master i europæiske studier fra Europakollegiet i Brügge.

Leder af Socialdemokratiets sekretariat i Europa-Parlamentet 1994-1997 og international konsulent i LO 1997-1999.

Medlem af Europa-Parlamentet 1999-2004, hvorefter hun blev valgt til Folketinget i 2005 og som formand for Socialdemokratiet samme år.

I oktober 2011 indtog hun posten som landets første kvindelige statsminister.

Gift med Stephen Kinnock og mor til Johanna på 18 år og Camilla på 15 år.
Se, hvad vi ellers skriver om: Interview