"Jeg oplevede på cirka samme tid både at forlade en og blive forladt"

Hvorfor genudgiver du 'Kærestesorg' netop nu?
Kærestesorg er en tidløs og universel følelse, som de fleste rammes af på et eller flere tidspunkter i deres liv. Forlaget People'sPress mente, at digtsamlingen stadig har noget at sige mennesker i dag om dette ladede emne, og at den derfor burde gøres tilgængelig for nye og yngre generationer af læsere, selvom det til næste år er 40 år siden, den udkom første gang. Den blev også genudgivet i år 2000, hvor den igen solgte i flere tusinde eksemplarer. En sjælden ære for en digtsamling. Det glæder mig naturligvis.

Du har valgt at beholde den oprindelige røde forside med et glansbillede af et hjerte formet af blomster. Hvordan kan det være?
- En dejligt romantisk forside, ikke? Det er jo sådan, al kærlighed begynder: som romantik. Derefter bliver det ofte sværere, og det handler digtene om. Forlaget var så venlig at kalde den oprindelige forside for ikonografisk. Da Gyldendal i sin tid udgav den som Tranebog (pocketbog), gav man den anden forside, en træstamme md et hjerte og en pil igennem. Det fortrød jeg, at jeg accepterede. Fra nu af hører forside og digte udbrydeligt sammen igen.



I 70'erne var det vel stadig nyt, at mænd i bred forstand talte om følelser, men er mænd blevet bedre til det i dag, synes du?
- Mænd er blevet meget bedre til at sætte ord på følelser i dag. I hvert fald i min omgangskreds. Jeg kan ikke tale for andre, og der er nok stadig brede kredse af mænd, som ikke har det så let med det. Tag nu ham der Frederik i den aktuelle tv-serie Arvingerne. Han er da virkelig en gammeldags knudmand. Men okay. Det kan også blive for meget med al den følelsessnak. Dog tror jeg, det er bedre at kunne åbne for sluserne end slet ikke gøre det.

Er kærestesorger noget, man bliver bedre til at håndtere med alderen?
- Ikke nødvendigvis. De kan stadig snerte og smerte, men jeg vil hævde, at det er nemmere at håndtere dem femte eller tiende gang end den allerførste, når man er oppe i alderen. Er man ung og oplever dem gentagne gange, kan det selvfølgelig gøre mere og mere ondt for hver gang. Man kan tænke: Vil det da aldrig lykkes for mig?

Et af de mest berømte digte handler om at blive forladt - eller rettere om at undgå at blive forladt. Det er både sørgeligt og humoristisk, men hvad er baggrunden for, at du skrev det digt?
- Det kan siges meget kort: Jeg oplevede på cirka samme tid både at forlade en og blive forladt af en anden. Fordi jeg var midt i den situation, var det muligt at belyse de mange følelser, der er involveret i begge tilfælde. Ingen af positionerne er jo nemme. Man kan læse den som en journalistisk-lyrisk reportage fra landet Kærestesorg, hvor det er næsten lige så svært at forlade som at blive forladt. Men kun næsten.

Hvad kan et digt som et skønlitterært værk ikke kan?
- Der er enkelte digte, som vokser ud af deres digtsamlinger, og hvis de f.eks. bliver bragt i en avis og ellers er gode, finder folk saksen frem og hænger dem på deres opslagstavler. De betyder noget for deres liv og er på en måde en 'fornemmere' disciplin end romaner og noveller, fordi de kan sige så uendeligt meget i ganske få sætninger. Jeg har selv haft og har det sådan med vise digte af Gustaf Munch-Petersen, Morten Nielsen, Tove Ditlevsen Klaus Ribjerg, Benny Andersen, Henrik Nordbrandt og Søren Ulrik Thomsen. For nylig hørte jeg om et ungt par, som havde indgraveret ordene "Tag mig med" fra et af mine digte i deres vielsesringe. Det gjorde mig stolt. Så var jeg da nået frem.

Synes du, at vi mangler poesi i hverdagen, i vores forhold, i samfundet?
- Poesi var i tidligere tider meget forbundet med naturoplevelser, men naturen spiller ikke den store rolle for by-mennesker i dag, hvor samfundet er blevet stærkt målrettet omkring produktion og økonomi. Poesi er noget andet i dag. Jeg tror, den stadig findes i hverdagen mellem to elskende, og jeg træffer den også jævnligt i billeder og sentenser på Facebook. Poesien antager nye former, men den dør aldrig.

Her bringer vi Kristen Bjørnkjærs, nok mest, berømte digt med tilladelse fra forlaget:

'Hvis du forlader mig', af Kristen Bjørnkjær:

Hvis du forlader mig
så gør det hurtigt, resolut
og uden falsk medlidenhed
forlad mig med et hug
der kapper alle bånd
forlad mig i en afgrund
hvorfra man kun kan klatre opad

(Og dog?
Man risikerer jo at blive dernede
og aldrig komme op
måske er det alligevel for hårdt?
Jeg vil bede dig om noget andet)

Hvis du forlader mig
så gør det blidt og nænsomt
og ikke pludseligt med voldsomhed
chokerende og lammende
gør det blidt og nænsomt
og helst i små portioner
langsomt - så jeg kan vænne mig til tanken

(Og dog?
Det er under alle omstændigheder ubehageligt
Noget der gør ondt
Så hvorfor trække pinen ud?
Ja, hvorfor sætte sig selv i den situation?
Nu har jeg det:)

Forlad mig tidligt
forlad mig i min ungdom
før vi lærer hinanden at kende
ved en fest, hvor vi begge to er

Lad mig møde en anden end dig
hvis du alligevel vil forlade mig
Forlad mig i min barndom
en tidlig solskinsmorgen
hvor alle køer er sat på græs
og jeg endnu er en lille dreng
der leger i en sandkasse
åh kære
jeg tror jeg dør
hvis du forlader mig
tag mig med
kan du ikke bare ta' mig med
hvis du forlader mig?




LÆS OGSÅ: Her er årets 15 bedste bøger

LÆS OGSÅ: "Bramfri og cool bog, der er oplagt for Berlin-elskere"

LÆS OGSÅ: 11 ting, du skal lave i aften i stedet for at se TV