"Jeg var ikke Guds bedste folkeskolebarn"
SPONSORERET indhold

"Jeg var ikke Guds bedste folkeskolebarn"

Jeg var blevet tabt i uddannelsessystemet, hvis karakterkravet på 4 i dansk og matematik var aktuelt, da jeg gik i folkeskole.

15. apr. 2016 | Livsstil | Eurowoman

KLUMME: "Amalie er du ikke sød at sætte dig over på din plads?" "Du skal ikke snakke med din sidemand!" "Amalie jeg tror lige, at du skal gå uden for døren et øjeblik."

Lyden af min læreres irritable stemme summer stadig i mit hoved, når jeg tænker tilbage på min tid i folkeskolen. Det var ikke en rar lyd. Og den blev kun værre, når jeg to gange om året skulle se dommedag i øjnene til den halvårlige skolehjemsamtale, hvor mine lærere og forældre sad skulder ved skulder om den mosgrønne dug. Med svedige håndflader og fire intense blikke rettet mod mig fik jeg beskeden. Igen. Mine lærere var bekymrede for mine faglige færdigheder gennem alle klassetrin, særligt når det kom til matematik og stavning. De var nervøse for, hvorvidt jeg kunne klare mig i gymnasiet, og i øvrigt ville de gerne fremhæve, at jeg havde svært ved at sidde stille, hvilket forstyrrede undervisningen.

LÆS OGSÅ: Udskældt prævention hænges ud på sociale medier

Mit høje energiniveau kom ikke fra fremmede. I min fars karakterbog fra folkeskolen stod der, at han havde kviksølv i numsen. Lærernes besked om, at jeg hellere ville spille fodbold med drengene end at fordybe mig i regnestykker og aktantmodeller, kom derfor ikke som nogen overraskelse. I modsætning til mine lærere, var mine forældre ikke i tvivl om, at mit energiniveau ville fortage sig med tiden, og at jeg nok skulle klare mig rent fagligt fremadrettet, selvom jeg både var den sidste til at lære klokken, 7-tabellen og meget mere.

LÆS OGSÅ: Petra datede hele verden: "Den største overraskelse var, at det egentlig handlede om mig selv"

Da 9. klasse nærmede sig, og min fremtidige skæbne skulle afgøres, fik en cocktail af små faglige forbedringer og mine forældres stædighed overbevist mine lærere om, at gymnasiet var det rigtige for mig. Til mit held var der ikke nogen, der talte om en blå gymnasiereform dengang. Havde den været trådt i kraft, var jeg aldrig endt der, hvor jeg er i dag. Jeg klarede mig gnidningsfrit gennem gymnasiet. Jeg fandt ud af, at det rent faktisk var utrolig spændende at være på skolebænken trods et hav af søvnløse nætter med snuden i bøgerne. Jeg lærte at sidde forholdsvis stille i timerne. Jeg afsluttede de fleste af mine eksaminer i 3.g med et 12-tal, og jeg kom uden problemer ind på min drømmeuddannelse i dansk ved Københavns Universitet, hvor jeg har et gennemsnit på 11. I dag er jeg ansat som digital journalist på Eurowoman og ALT for damerne.

Jeg mener ikke, at en akademisk uddannelse er den rigtige løsning for alle, langt fra, men det var den for mig. Og hvor ville jeg være ked af, hvis der var nogen, som havde sat en stopper for det, fordi de ikke troede på, at min faglighed og modenhed kunne vokse med alderen.

LÆS OGSÅ: Nu forstår jeg, hvorfor nogle mænd er frygtelige datere

LÆS OGSÅ: Ung model taler ud om body shaming i modebranchen i ny video

LÆS OGSÅ: Kendt TV-vært: Virkeligheden kan ikke leve op til filterudgaven