Judy Garland var stjernen, der aldrig ville være stjerne

Presset til succes

Judy Garland endte med at være hos MGM i 15 år, hvor hun lavede 10 film med skuespilleren Mickey Rooney alene. Hendes karrierehøjdepunkter tæller, ud over Troldmanden fra Oz, bl.a. Mød mig i St. Louis (1944), Forår i luften (1954) og En stjerne fødes (1954).

“Problemet var, at filmstudierne ejede deres stjerner og lavede kontrakter med dem, som varede i årevis. Og i al den tid havde stjernerne intet at skulle have sagt. Det var studiebossen, der besluttede, hvad der skulle ske med dem, og hvis de var uartige, blev de sat til at lave små, dårlige film i årevis, indtil de gik hen og døde af det rent professionelt,” siger Michael Bo.

Selv om Judy Garland hurtigt blev populær som ‘naboens pige’, stod det også klart, at hun ikke passede ind hos MGM, fordi hun ikke lignede de øvrige stjerner med deres fejlfri ansigter, lange ben og kvindelige attributter. I stedet forsøgte filmstudiet, med ejer Louis B. Mayer i spidsen, at holde hende så ung og teenagelignende som muligt, bl.a. ved at sende hende på den ene diæt efter den anden – og ved at gøre sit for, at hun opretholdt sit stigende pilleforbrug.

“MGM var den helt store glamourfabrik. Alle stjernerne lignede en milliard, og det gjorde Judy Garland ikke. Usikkerheden gjorde, at hun i lange perioder tog på og selvmedicinerede sig for at holde det ud. Filmbossen Mayer opmuntrede det og skaffede hende stofferne. Han var ligeglad, så længe de fik filmen i kassen. Sådan var det i Hollywood. Det var en ren pengefabrik og virkelig forfærdeligt for skuespillerne,” siger Michael Bo.

Under optagelserne til Troldmanden fra Oz levede Judy Garland angiveligt primært af kaffe og op mod 80 cigaretter om dagen og modtog det næstlaveste honorar af alle medvirkende: 500 dollar om ugen. Kun den medvirkende hund, terrieren Toto, tjente mindre end hende. Og udnyttelsen var tilsyneladende ikke kun af økonomisk karakter. Ifølge en dokumentar fra ABC fra 2009 har Judy Garland skrevet om MGM-ejer Louis B. Mayer i sine dagbogsnotater:

“Han sagde altid: “Den her pige er fantastisk, fordi hun synger fra hjertet.” Og derefter fandt han mit venstre bryst med sin hånd. Jeg har altid følt, at jeg var heldig, at jeg ikke sang med en anden kropsdel.”

LÆS OGSÅ: Et portræt af Tine Bryld: Kvinden, der altid forsvarede dem, hun var bedre til at formulere sig end

I 1969, få måneder før sin død, gav Judy Garland et interview til Danmarks Radio, hvor hun åbnede op for nogle af skyggesiderne i karrieren.

“Min karriere har været en rutsjebanetur. Enten har jeg været en enorm succes eller en kæmpe fiasko … Når du er i underholdningsbranchen, især som kvinde, og du får succes, vil folk gerne berøve dig, enten følelsesmæssigt eller økonomisk, og det gjorde de,” siger hun.

Et af Judy Garlands mest berømte citater lyder: “Giv folk, hvad de vil have, og gå så ud og spis en hamburger.” Det blev med årene mere eller mindre kendt af alle, at hun ikke ønskede den karriere og det liv, hun havde fået. I 1967 udtalte hun til magasinet McCall’s:

“Jeg har fået at vide, at jeg er en legende. Fint. Men jeg ved ikke, hvad det betyder. Jeg har aldrig bedt om at blive en legende og var fuldstændig uforberedt på det.”

Men Judy Garland var ikke ren tragedie, hun var også kendt som humoristisk og selvironisk. Hendes yngste datter, Lorna Luft, har sagt, at hendes mors grin er det, hun husker allerbedst ved hende. Eller som Judy Garland udtalte i et interview med journalisten Herbert Kretzmer i 1960:

“Folk ser mig som et neurotisk barn fuld af anfald og depressioner, som en der bider mine fingernegle til benet og lever i en evig skygge af sygdom og kollaps. Hvorfor insisterer folk altid på at se en aura af tragedie omkring mig? Mit liv er slet ikke tragisk. Jeg griner meget for tiden. Også af mig selv. Hvis jeg ikke kunne grine af mig selv, tror jeg ikke, jeg ville være i live.”

Mænd og svigt på stribe

Charmen og den lattermildhed, der kom til udtryk i de mange interviews, hun lavede gennem årene på tv og i radioen, var ikke nok til at forhindre, at misbruget af piller og alkohol tog til med årene. Ifølge Michael Bo var Judy Garlands store problem, at hun aldrig var sin egen herre. Hun var først sin mors ejendom, dernæst MGM’s. Og da hun var gammel nok til selv at bestemme, valgte hun at gifte sig ikke færre end fem gange – i første omgang i et forsøg på at undslippe filmstudiet og sin mors dominans og søge beskyttelse i ægteskabet. Men det havde nærmest den modsatte effekt.

I den nye film Judy spørger en læge Judy Garland, aka Renée Zellweger: “Tager du noget mod depression?” hvortil hun svarer: “Fire mænd. Det virkede ikke.”

Det første ægteskab med sangskriveren David Rose holdt kun i otte måneder. Judy Garland blev gravid og ønskede at beholde barnet, men fordi det ville have kostet filmstudiet millioner, blev hendes mand, hendes mor og hendes chef, enige om, at barnet skulle fjernes. Det fortæller Gerald Clarke, forfatteren til biografien Get Happy: The Life of Judy Garland, i en ABC-dokumentar fra 2009.

Judy Garland mødte sin anden mand, Vincente Minnelli, under optagelserne til Mød mig i St. Louis, som han instruerede. Denne gang tillod MGM en baby, så i 1946 fødte Judy Garland sit første barn, Liza Minnelli. Men fordi filmstudiet krævede hende så hurtigt tilbage på arbejde, og hun ikke havde tabt sig nok, blev amfetaminen hendes redning til hurtigt vægttab, og hun kunne ikke længere skjule sit stofmisbrug. Det hjalp heller ikke, at hun kort tid efter fandt sin mand i seng med deres mandlige hushjælper, hvilket fik hende til at forsøge selvmord ved at skære pulsårene over.

Hendes tredje mand, Sidney Luft, som også var kendt fra showbusiness, drak og spillede de fleste af hendes penge op. Som hendes manager sørgede han for at holde hende så langt væk fra Hollywood som muligt, bl.a. ved en række udsolgte koncerter på Palace Theatre på Broadway 19 uger i træk. Men Judy Garland så aldrig skyggen af de penge, hun burde have tjent på sine optrædener. Luft endte med at ruinere hende og spolerede desuden hendes mulighed for en stor kontrakt med Warner Bros efter succesfilmen En stjerne fødes.

Hendes fjerde mand, Mark Herron, var åbent homoseksuel og forlod kun sin mandlige elsker en kort periode for at gifte sig med Judy Garland. Men trods de mislykkede ægteskaber opgav Judy Garland aldrig jagten på den store kærlighed. For skal man tro hendes mest berømte citater, var hun romantiker til det sidste: “Jeg kan leve uden penge, men jeg kan ikke leve uden kærlighed,” “Jeg har den uheldige vane, at jeg ikke kan have en affære med en mand uden at være forelsket i ham,” og “I nattens stilhed, har jeg ofte drømt om bare nogle få kærlige ord fra en mand i stedet for bifaldene fra tusinder af mennesker.”

Mod slutningen af sit liv mødte hun da også det, hun i flere sammenhænge har kaldt sin store kærlighed, den 12 år yngre musiker og entreprenør Mickey Deans. Han forsøgte til det sidste at redde hende og hendes karriere, men endte med at finde hende død på et toilet.

Fra Bridget til Judy

Det er de sidste år af Judy Garlands liv, som Renée Zellweger vækker til live i filmen Judy. Judy Garland, der det sidste årti af sit liv havde ernæret sig mere som sangerinde end som skuespiller, var ikke bare i økonomiske problemer. Hun var fallit, havde ikke råd til mad og var hjemløs i perioder. Hun boede på sofaer hos bekendte, og endda sine fans, med sine ejendele samlet i et par papirposer.

I desperation tog hun imod et velbetalt job i London, hvor hun skulle spille en række koncerter på klubben The Talk of the Town. Det betød, at hun måtte efterlade sine tre børn på den anden side af Atlanten i kampen for overhovedet at kunne brødføde dem. Men Judy Garland fik større og større angst og modvilje mod at optræde og optrappede sideløbende det i forvejen store forbrug af piller og alkohol og døde af en overdosis som 47-årig den 22. juni 1969.

Filmen skabte allerede overskrifter, inden den fik international premiere i slutningen af august i år, og hendes ældste datter, Liza Minnelli, hvis karriere og liv i høj grad har lignet sin mors, har sagt, at hun ikke har godkendt filmen, og at hun i øvrigt aldrig har mødt Renée Zellweger. Hun udtalte desuden, at filmen er 100 procent fiktion.

Flere har også betvivlet, om Renée Zellweger, der primært er kendt for sin rolle som Bridget Jones i filmudgaverne af de populære bøger, kunne løfte rollen Judy Garland i den sidste og svære del af hendes liv. Det gælder bl.a. Michael Bo fra Politiken.

“Det interessante ved Renée Zellweger er, at hun er det komplet modsatte af Judy Garland. Hun er enormt cool, sofistikeret og glamourøs og virker til at have styr på sig selv. Alt det var Judy Garland slet ikke i nærheden af. Jeg er virkelig spændt på, om Zellweger har det i sig, for hun er ikke, hvad jeg ville kalde en indlysende karakterskuespiller,” siger filmkritikeren, der stadig har til gode at se filmen i sin fulde længde.

LÆS OGSÅ: 20 år med Sex and the City: Carrie, din møgforkælede strigle

De internationale anmeldelser efter verdenspremieren har dog været fortrinsvist positive, ikke mindst over for netop Zellweger, som roses for at ligne Judy Garland til forveksling både i fysisk fremtræden og med en gedigen sangstemme og old school Hollywood-accent. Men filmen kritiseres samtidig for at fremstille en lidt for pæn og poleret udgave af Judy Garland og for slet ikke være i nærheden af at vise præcis, hvor mange stoffer hun tog, og hvor miserabelt hun levede til sidst. Fx skriver en anmelder i The Guardian:

“Filmen sukkerglaserer Garlands fysiske forringelse, hendes afhængighed, hendes elendighed og hendes dødelighed. Paradoksalt nok er det imidlertid den mest afslappede og personlige præstation, vi har set fra Zellweger i et stykke tid.”

Ifølge anmelder Michael Bo rummer filmen også en indbygget dobbeltmoral.

“Fordi det er en film, der skal tjene en masse penge, ender den med at blive båret af præcis de samme mekanismer, som dengang Judy Garland levede. Zellweger er nødt til at være en smukkere udgave af Judy Garland, for at filmen skal få succes. Skønhed og penge er stadig alt i Hollywood, som er den samme pengemaskine som for 80 år siden.”

Vi kender ikke de præcise omstændigheder omkring Judy Garlands død, ud over at der var tale om en overdosis, men i sine senere interview antydede hun, at livet var mere end almindeligt hårdt. Måske anede hun endda, at det ville ende, som det gjorde:

“Når du har levet det liv, jeg har, når du har elsket og lidt og har været vanvittig glad og desperat og ulykkelig, ja, så indser du, at du aldrig kommer til at finde dig til rette med det hele. Måske vil du hellere dø først.”

Judy har dansk premiere 27. september.