Julie Christiansen: "Det gør mig så ked af det, at mine børn aldrig kommer til at kende min mor"

Hvornår har du været mest bange?
– Det var jeg uden tvivl, da min mor fik diagnosticeret lungekræft for knap et år siden. Jeg var rædselsslagen før hver scanning og hver behandling. Jeg har aldrig oplevet så altoverskyggende en rædsel, som da jeg måtte erkende, at jeg måske ville miste hende på grund af sygdommen.

Hvornår græd du sidst?
– Min mor døde kort før jul, så jeg græder naturligvis ofte i denne tid. Det er forløsende og sundt at udtrykke sine følelser i denne situation, er jeg sikker på. Det gør mig så ked af det, at mine børn aldrig vil komme til at kende min mor.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup: "Jeg skulle lære, at jeg var god nok, selv om der ikke blev ringet efter mig længere"

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?
– Jeg tog for nyligt beslutningen om at blive ambassadør for Patientforeningen for Lungekræft, da jeg fandt ud af, at lungekræft er den kræftform, som dræber allerflest danskere hvert eneste år. Der er ikke nok fokus på symptomer, og der er en stigmatisering af lungekræftpatienter som nogle der "selv er ude om det". Min mor havde kun røget to cigaretter i sit liv, og 10 procent af alle patienter har aldrig rørt cigaretter. Da jeg fandt ud af det, besluttede jeg mig for, at jeg måtte gøre mit for at skabe opmærksomhed om dette problem.

Hvilken egenskab bryder du dig ikke om ved andre mennesker?
– Jeg bryder mig ikke om nærighed og egoisme. Og jeg synes ofte, at det er to sider af samme mønt. Jeg tror på, at du får, hvad du giver ud, og hvis du er nærig og tænker på dig selv først, vil du ikke blive beriget særlig meget eller komme så langt i livet. Hvis du derimod er givende og empatisk, vil det kun komme tifold igen.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest?
– Min mor er uden tvivl den kvinde, som har inspireret mig mest. Hendes livsmod og vilje var uovertruffen. To dage før sin død var hun stadig optimistisk og håbefuld, og der var ikke noget, hun hellere ville end at leve og gøre noget godt for verden. Hun var skolelærer i over 40 år og hjalp særligt børn, der havde det svært. Hun har altid bakket mig op i mit valg om at blive skuespiller, fordi hun ville se mig glad. Ikke fordi, hun ville se mig rig og berømt.

Hvad er den vigtigste lektie, livet har lært dig?
– Den vigtigste lektie jeg har lært af livet er, at det giver uendelig meget mening at være noget for andre mennesker. Men man skal samtidig også huske at passe på sig selv.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Knudsen: "Det kan godt være, at man er ensom på toppen, men udsigten er til gengæld god"

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?
– Jeg føler mig allermest lykkelig, når jeg er sammen med de mennesker, jeg elsker. Når jeg griner med mine venner og glemmer alle bekymringer i deres kærlige nærvær – det er det bedste. Jeg føler mig også ekstremt lykkelig, når jeg arbejder med skuespil og kan fortælle gode og vigtige historier. Jeg elsker at få en svær scene til at lykkes og den kreative proces i det.

Hvad giver dig blod på tanden?
– Det gør det uden tvivl at opleve mennesker, som er dygtige til det, de laver! Det kan næsten være alt. Dedikerede, hårdtarbejdende, ambitiøse og talentfulde mennesker kan inspirere og tænde en ild i mig.

Jeg bliver upopulær, når jeg siger det, men jeg synes...
– at det er kedeligt at gå til koncerter. Det forstår mine venner absolut ikke. Og det gør jeg egentlig heller ikke selv.

Hvornår gjorde du sidst noget rigtig pinligt?
– Jeg gik forleden dag rundt om Søerne med min bedste ven og hørte en kvinde grine voldsomt højt og heste-agtigt. Jeg syntes, at det kunne være sjovt at se, om jeg kunne gengive grinet ... og det kunne jeg bestemt! Jeg havde bare fejlbedømt afstanden mellem mig og kvinden og fik gjort både min ven og mig selv ret forlegne.