Julie-Elsebeth: ”Det er det vildeste nogensinde at opleve at se sine børn elske hinanden”

Julie-Elsebeth: ”Det er det vildeste nogensinde at opleve at se sine børn elske hinanden”

Da Julie-Elsebeth skulle til at være mor for anden gang, var hun nervøs for, at hun ikke kunne rumme kærlighed nok til begge sine børn. Men da lille Rigmor kom til verden, voksede hendes hjerte sig bare endnu større. Nu handler det mere om at få hverdagen til at glide med to børn, og det gør de ved at skrue ned for ambitionsniveauet og nyde de små ting.

At blive mor efterlader ikke meget tid til parforhold og selvpleje, men som Julie-Elsebeth siger, så skal man ikke slå sig selv i hovedet, fordi man springer en løbetur over eller ikke er den sexkilling, man plejede at være. Hun har stillet sig tilfreds med, at hendes liv bare handler om nogle andre lige nu; nemlig Inge på fire år og Rigmor på et.

Nu er du jo blevet mor til to. Hvordan går det med familielivet?

– Det går rigtig godt. Jeg var meget nervøs for og skulle være mor til to, fordi vi var et rigtig godt sted, og jeg var enormt bange for at ødelægge det hele ved at putte et ekstra lille menneske ind. Vi havde sådan en god kontakt med vores store pige, og hvordan ville det påvirke hende, at der kom en ny? Men det er bare gået så godt, og der er ingen, der elsker Rigmor mere end hendes storesøster. De elsker at lege sammen.

Det at blive forældre har været en stor omstilling for Julie-Elsebeth og hendes mand, Anders. De er gået fra at være kærester til at være et hold, og det er på mange måder bare virkelig godt.

– Det kan godt lyde usexet, men det synes jeg faktisk ikke, det er. Vi trives virkelig godt i at være forældre, og vi bliver også bedre kærester af det, for det er sgu bare lidt federe at se sin kæreste være far, end at se ham være så meget andet. Vi er privilegerede, fordi vi begge er selvstændige og derfor kan spise frokost sammen indimellem, og det giver lidt kærestetid og mulighed for at tale sammen i hårde perioder.

Hvis vi skruer tiden nogle år tilbage, hvad overraskede dig så mest ved at blive mor?

– Ved et trylleslag forsvandt al frihed, og vi levede på et andet menneskes præmisser, og endda et menneske, der ingen taknemmelighed kan udvise. Det er bare et benhårdt og utaknemmeligt job i starten, fordi du ingenting får igen, så det må du selv opfinde. Der var et lille smil, eller der kiggede hun mig i hvert fald lige i øjnene et øjeblik. Med nummer to forsvandt alle de pauser, vi havde før, når hun fik en lur, eller den anden lige havde hende. Nu har vi begge altid et barn, der har et behov, der skal indfries netop nu, så vores egne behov er meget nedprioriteret.

tekstbillede.jpgJulie-Elsebeth er journalist og influencer. På sin blog deler hun ud af sit liv med familie, sin humoristiske sans og sine hverdagsglæder. Hun bor i Sorø sammen med Anders og deres to børn, Inge på fire og Rigmor på et år. Hun udkommer med sin første bog "Ring til en voksen – jeg er nogens mor" d. 13. september.

Hvordan adskiller det at være mor til to sig fra at være mor til én?

– Jeg var nervøs for, at mit hjerte ikke kunne indeholde kærlighed nok til barn nummer to. Jeg vidste, hvor højt jeg elskede min store pige – det var sådan en kærlighed, hun havde lært mig, men min klare fornemmelse var, at det ikke kunne blive det samme med nummer to. Men mit hjerte voksede simpelthen bare. Det er det vildeste nogensinde at opleve at se sine børn elske hinanden. Jeg har lagt en kæmpe del af mit hjerte ind i nogle andre mennesker, som jeg skal prøve at passe på. Det er jo frygteligt og fantastisk på samme tid.

Creme ud over hele køkkenet

Inge har været med Julie-Elsebeth i køkkenet, siden Inge var halvandet år gammel. Da var Inges far ofte væk om natten på grund af arbejde, så hun var nødt til at være med til at lave måltiderne, hvis mor og datter skulle have tid sammen.

– Det er sådan en skuldrene-ned-situation, for det er jo kaos at lave mad med børn. Da jeg lavede mad med Inge i starten, var det gulerødder og creme ud over hele køkkenet, men nu kører det. Hun kan lave tomatsuppe fra bunden og nybagt brød til sine gæster, uden at jeg gør andet end at sørge for, hun ikke brænder sig. Jeg kan anbefale at tage børn med i køkkenet fra starten.

Hvordan gør I det lettere at lave mad med børn?

– Et forklæde og rigtig meget tålmodighed. Det er sgu ikke rigtig vigtigt, om man spilder halvdelen på gulvet – det skal nok blive mad alligevel, og salaten kan spises, selv om den kan se lidt klam ud. Vi har også en aftale om, at når man laver mad, så er man også med til at rydde op.

Hvad har det at blive mor betydet for din tid og din planlægning?

– Jeg har jo altid elsket at stå i køkkenet i timevis. Før vi fik børn, var et lækkert måltid en gave til min kæreste, og nu er det mere en gave til mig selv at få den frihed at stå i køkkenet alene, mens han tager sig af børnene. Vi prioriterer ikke madlavningen særlig højt lige nu. Vi har en benhård aftale om, at vi springer over, hvor gærdet er lavest, og vi gør det med oprejst pande. Vi vil hellere have masser af tid til at være sammen med vores børn uden stress. Nogle gange bliver det en nem aftensmad, og det er fint med os.

Hvordan sikrer I, at jeres børn spiser mad, der mætter?

– Vi kan godt lide, at vores børn har et naturligt forhold til mad, så herhjemme er alting mad – både is og salat. Vi sørger selvfølgelig for at tilbyde dem mad efter kostpyramiden, men vores børn kan godt mærke det i maven, hvis de har brug for kulhydrater eller proteiner. Så kan det godt være, at de den ene dag bare kører brød med tandsmør ned. Det er fint med os, for dagen efter kan det være, at de kun spiser frikadeller. Hvis vi fornemmer, at der skal flere grøntsager til, så sørger vi for at lave spaghetti-kødsovs, der nærmest kun består af squash og gulerødder.

Hvad har I gjort for at få børnene til at mærke efter?

– Vi har ladet være med at pådutte dem noget som helst. Vi passer hver vores tallerken, og så tilbyder vi alt det, der står på bordet. Hvis man kun vil spise en af tingene, så må man gerne det. Lige pludselig sidder de og spiser alt muligt, fordi de ikke er blevet presset til at spise broccoli.

Fra kæmpe ambitioner til rugbrødsmadder

At spise på faste tidspunkter af dagen er noget, Julie-Elsebeth gerne ville have, at familien blev bedre til. Hun beskriver familien som ”et rod på mange områder”.

– Man kan ikke ligefrem sige, at vi er rutinemennesker. Grundlæggende prøver vi bare at gøre det hyggeligt. Der er mange konflikter, vi ikke tager. Hvis jeg allerede har sagt nej til at spise foran fjernsynet, er jeg ligesom nødt til at stå fast på det, og så kan det blive til en konflikt. Og nogle gange trænger vi alle til at sumpe foran fjernsynet med aftensmaden efter en lang dag. Så gør vi det.

– Vi har spist mange nemme, plantebaserede færdigretter, som smager vanvittig godt, og det elsker både vi og børnene. Heldigvis er de også vilde med rugbrødsmadder med forskellige slags pålæg, hvilket er super til de aftener, hvor vi bare ikke orker at lave noget.

DGS_Spegepoelse_rugbroed_low_res.jpgFind opskrifter på nemme hverdagsretter her

Har du et par gode råd til andre, der har en travl hverdag med børn?

– Accepter, at der ikke er særlig meget, der er perfekt i børnefamilier, og det er okay. Man behøver ikke altid gøre et stort nummer ud af alting. Nogle gange har vi kæmpe ambitioner om, at vi skal på en eller anden tur om søndagen, for søndag er en hyggelig dag, ikke også? Så skal der bare hygges for fulde hammer, og så bliver det næsten et stressmoment. Vi er kommet frem til, at det at brede et tæppe ud i haven og spise rugbrødsmadder der, det kan sgu være lige så stort et eventyr som alt muligt andet. 

Hvad gør du for at have tid til dig selv i hverdagen?

– Jeg er et forholdsvist privilegeret menneske, der ikke har et 8-16-job, så mit arbejde foregår jo herhjemme, mens børnene er afsted. Min mand er også selvstændig, og det prøver vi at sætte pris på. Vi udnytter, at vi kan sætte en vask over og gøre rent om dagen, så vi ikke skal bekymre os om det, når børnene er hjemme, for det er selvfølgelig et kæmpe stressmoment i rigtig manges hverdag. Hvis børnene har en øv-dag og ikke gider i institution, så ser vi, om tingene kan rykkes rundt, så de får lov at blive hjemme. Det er jo langt fra alle, der har den mulighed. Det har vi lige nu, så den udnytter vi.

Hvis du skulle give din hverdag en farve, hvilken beskriver den så bedst?

– Hele paletten. Jeg synes, vores hverdag er meget farverig. Jeg har et energiniveau, der er rimelig massivt, og det har mine børn arvet, så der er gang i gaden. Det meste af tiden har vores hverdag alle regnbuens farver, og nogle gange bliver alle farverne blandet sammen, og så bliver alting lidt brunt. Det er ikke kun børnene, der skaber en spraglet hverdag. De voksne får sgu også nogle ideer, der gør, at det at det hele stikker lidt af.

– Hvis jeg skal farveopdele vores tallerken, vil jeg sige, at den hovedsageligt er grøn, men vores grøntsager har også mange andre farver. Hos os er det lige så ofte gulerødderne, tomaterne og auberginerne, der sejrer.

Far, mor og børn

Julie-Elsebeth har svært ved at huske de pinlige ting, hun har oplevet som mor. Ikke, fordi Inge ikke kan finde på at sige vanvittige ting – Julie-Elsebeth ser det bare mere som virkelig underholdende end pinlige. Et minde dukker alligevel op.

– For ikke så længe siden fortalte jeg Inge, at jeg havde menstruation, og derfor ville jeg putte plaster ned i mine underbukser. Da vi senere var ude at handle, sagde hun med høj, flot ryst: ”Jeg må hellere tage tingene ned fra hylderne, så du ikke bløder på dem, fordi du har menstruation!” Der er intet pinligt i at have menstruation, men det var måske lige på grænsen til, hvad jeg syntes, hele supermarkedet skulle høre.

Har du oplevet at føle dig utilstrækkelig som mor? 

– Jeg tror, det er en del af jobbet. Jeg kan altid være lidt mere opmærksom eller kaste mig lidt mere ind i den leg, der foregår. Men jeg er trods alt også kun et menneske. Jeg har også selv nogle behov, men også bliver nødt til at tage hensyn til en gang imellem.

Hvordan gør du det?

– Jeg gider simpelthen ikke lege far, mor og børn. Når Inge kommer og spørger, om vi skal lege far, mor og børn, og så kan jeg være moren, hun kan være storesøsteren og Rigmor være lillesøsteren, så tænker jeg bare, altså det er det, vi gør hver evig eneste dag. Så jeg plejer at sige nej tak. Det lyder slet ikke sjovt for mig. Til gengæld kunne det være sjovt, hvis vi lavede mad sammen, for det synes jeg også er sjovt. På den måde tager vi vores børn med ind i det, vi synes er interessant. I min barndom var det nærmest ligegyldigt, hvad de voksne lavede – hvis de selv gik op i det, var det sjovt.

Hvordan tackler du de forventninger til dig selv?

– Jeg er egentlig meget god til at tilgive mig selv for al min utilstrækkelighed. Vi prøver hele tiden at vise vores børn, at vi også laver fejl, og vi siger altid undskyld eller forklarer, hvorfor vi har gjort, som vi har gjort. Vores børn skal have en fornemmelse af, at de er lige så meget mennesker, som man skal tale være ordentligt overfor, som vi er. Det skulle forhåbentlig også lære dem, at alle er fejlbarlige, og at det er vigtigt at kunne sige undskyld.

DGS_Fars_Spaghetti_Bolognese.jpgFind opskrifter på nemme hverdagsretter her.

Den Grønne Slagter

For Den Grønne Slagter handler det ikke kun om at inspirere til smagfuld og lækker mad. Det handler også om alle de små ting, vi hver især gør. Små ting, der gør en forskel for både vores fysiske og mentale sundhed. Små ting, der bidrager til at skabe vores egen individuelle balance og sætter farve på vores hverdag. Det kan være lidt mere fysisk aktivitet, lidt mere velvære og livskvalitet, det at komme lidt mere ud i det fri, lave en nem og farverig frokost eller noget helt fjerde. Små skridt ad gangen, hvor man ikke får dårlig samvittighed, hvis man skulle snuble.

Find inspiration og produkter her.

Den_Grønne_Slagter_Logo-(1).png