Hjemmets brevjasse
SPONSORERET indhold

Jeg orker ikke min venindes brok

Jeg har kunne se bort fra min venindes beklagelser, men brok-problemet er blevet værre, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Af: Vibeke Dorph Foto: Getty Images
15. okt. 2018 | Livsstil | Hjemmet

Hjemmets brevkasse

Jeg har en veninde, som jeg har kendt siden skoletiden. Vi ses hver tredje måned med og uden vores mænd, nu og da ses vi alene. Hun har haft en svær barn- og ungdom og har måske derfor altid været typen, hvor glasset har været halvtomt i stedet for halvfyldt.

Det har jeg kunnet se bort fra, for hun kan også være både sød og sjov. Men på det seneste er „brok-problemet“ blevet værre. Måske, fordi hun har mødt en mand, der minder meget om hende selv. Sidst, vi havde dem til middag, talte de stort set hele aftenen om min venindes runde fødselsdag.

Men også her druknede alt i utilfredshed: Gaverne, hun fik, havde været for små, folk havde opført sig uopdragent, var gået for tidligt, havde ikke hilst ordentligt.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg er så vred over, at min veninde ser min eksmand

Da de var gået, sagde min mand, at så meget brok orkede han ikke én gang til at lægge hus til. Og, som han tilføjede, så var de heller ikke selv specielt velopdragne. Vi har f.eks. haft dem på besøg i vores sommerhus med overnatning, hvor de ikke bidrog med så meget som en flaske vin og tog af sted uden, at der blev takket for hverken føde eller overnatning.

De havde heller intet med denne gang, og er det egentlig i orden at komme som gæst, og så bruge en hel aften på at brokke sig? Vi var så heller ikke inviteret til den tilsyneladende store fødselsdagsfest, hvilket egentlig ikke gør os noget. Som sagt, har min veninde altid haft tendensen til at være negativ, men nu har det helt taget overhånd. Kan jeg tillade mig at sige noget, ellers tror jeg nemlig ikke, at jeg magter at se dem mere?

LÆS OGSÅ: Brevkasse: Jeg kan ikke holde min kærestes bror ud. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph svarer

Svær fortid eller ej, så vidner din venindes dårlige opførsel om, at hun har haft for travlt med at slænge sig i stakkelstolen til at være opmærksom på, hvor hårrejsende dårlig hendes egen opførsel er.

Jeg synes generelt, at det er en uskik, hvis vi går og opdrager på hinanden i tide og utide. Men når man tillader sig at dukke op til en middag og slide selskabet op med brok og beklagelser, så går det altså også ud over andre. Her har du da lov til som vært at sætte foden ned og markere, at nu taler vi altså om noget andet, mere muntert eller interessant. For alt andet er dårlig stil, og når de nu ikke selv kan se det, så må du få dem til det.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Vi føler os invaderet af vores flinke, nye naboer

Det fik du så desværre ikke gjort her, og jeg forstår godt, at du følte dig overrumplet af deres trættende opførsel og derfor først bagefter fik tænkt over, hvor uforskammet og hensynsløs den egentlig var. Derfor synes jeg, det er fint, hvis du, næste gang du ses med din veninde, får forklaret hende, hvordan hendes opførsel virker på dig.

Ad den vej giver du hende også muligheden for at se sig selv udefra, og forhåbentlig derfor vil hun begynde at ændre opførsel. Vælger hun i stedet at blive fornærmet, jamen, så har du gjort dit og været hende en god og ærlig ven, og så er du også i din gode ret til at droppe hende.

Anbefalet til dig