Hjemmets brevkasse
SPONSORERET indhold

Er det OK at nedlægge min mands familiegravsted?

Jeg mistede min mand for mange år siden, og jeg er nu i tvivl om, det er okay at nedlægge hans familiegravsted eller overdrage ansvaret, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Af:: Vibeke Dorph Foto: Getty Images
21. okt. 2018 | Livsstil | Hjemmet

Hjemmets brevkasse

Jeg har et gravsted, som jeg går og tænker meget over i hverdagen. Jeg er en dame sidst i 60’erne, der mistede min mand allerede, da han var i 30’erne pga. sygdom, og jeg blev derfor alene med tre små børn, som det er gået godt.

Da min mand døde, hjalp mine svigerforældre mig med at finde en gravplads til ham. Da de selv siden døde, blev de efter eget ønske nedsat samme sted. De første 10 år havde min svigerfar sat penge af til pasning af gravstedet, mens jeg for fem år siden betalte for de næste 10 år. Der er altså nu fem år, til den kontrakt udløber.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min veninde taler grimt om indvandrere. Skal jeg sige min mening eller bare holde mund?

Min mand havde kun en søster, som boede hjemme hos forældrene, indtil de gik bort. Nu er hun alene og meget sær. Hendes hjem er et stort kaos, hun taler kun om sig selv og lytter aldrig til andre, jeg ser hende sjældent, men vi inviterer hende til sammenkomster i familien.

Det, jeg allermest har lyst til nu, er at sløjfe gravstedet, når de fem år er gået. Jeg er bare bange for, at min mands søster vil sætte sig imod. Gør hun det, kan jeg så tillade mig at få taget min mands urne op og overlade ansvaret for gravstedet til hende? Eller er det helt forfærdeligt? Selv har jeg mest af alt lyst til at komme på de Ukendtes, når den dag kommer.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Vores overbo har forvandlet vores liv til et helvede

Vibeke Dorph svarer

Der er så mange meninger om, hvad man kan og ikke kan, når det drejer sig om gravsteder, pasning af det, betaling for det osv.

Nu er det så mig du spørger, og derfor er det min uforbeholdne mening, du får: Nej, selvfølgelig skal du ikke gå og betale for et gravsted, når det kun er noget, du føler besvær over for, betaler mange penge for og ingen glæde har af. Det er mange år siden, at din mand døde, og naturligvis bor han stadig et sted i dit hjerte, men du er forhåbentlig for længst kommet videre i dit liv og behøver derfor ikke et fysisk sted at mindes ham.

Sikkert holdt du også af dine svigerforældre, men det var altså din mands forældre, hvorfor jeg ikke kan se nogen grund til, at du også fremover skal passe på og betale for at vedligeholde deres gravsted.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvorfor skal jeg forsvare, at jeg bor alene?

Derfor synes jeg, at du ganske roligt kan fortælle din mands søster, at du ikke agter at betale for gravstedet fremover. Hun kan så gøre, som hun finder rigtigt, men det er hendes valg og ikke mindst hendes ansvar. I øvrigt har jeg læst mig frem til, at urnen altid bliver i jorden, selvom selve gravstedet nedlægges – de gamle urner skubbes blot længere ned i jorden for at gøre plads til nye „beboere“.

Så jo, jeg synes, at dine planer om at overlade ansvaret for dine svigerforældre til deres datter, er fuldstændig forståelige og i orden.

Anbefalet til dig