Brevkasse
Foto: Getty Images Min mor giver mig evigt dårligt samvittighed, hvad gør jeg? Det tager Vibeke Dorph stilling til.

Min mor suger alt livet ud af mig

Min mors krav og forventninger er steget de sidste par år og giver mig tit dårlig samvittighed, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Spørgsmål om krav og forventninger fra klagende mor

Jeg er en kvinde i midten af 50’erne. Min mor er i dag alene, efter at min far gik bort for otte år siden efter lang tids sygdom. Hun har altid været en glad kvinde og en god mor, men i de seneste år er hun langsomt blevet mere og mere krævende og har en tendens til at drukne i selvmedlidenhed. Især efter, at hun er blevet dårligt gående.

Min bror bor i Jylland, så det er mig, der i det daglige tager mig af vores mor. Mit problem er, at min mors krav og forventninger til mig er stigende. Hvis jeg ikke lige får ringet en dag, får jeg at høre for det. Hun forventer også, at jeg besøger hende mindst en gang om ugen.

LÆS OGSÅ: Er det OK at nedlægge min mands familiegravsted?

Det gør jeg så hver søndag, hvor hun beklager sig over, at hun er så alene og ikke kan overskue alt det praktiske med hus og have – hvilket er tydeligt, for alt forfalder. Alligevel er hun ikke parat til at flytte fra sit store landhus og til en lejlighed tættere på mig, som jeg ellers har foreslået hende. Jeg har dårlig samvittighed, jeg er træt af hende, men jeg holder også af hende, for hun er jo min mor. Så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til nye roller

Det er svært, når ens forældre bliver gamle. Hele sit liv har man været vant til, at ens mor og far var de voksne og stærke, og så pludselig er rollerne byttet om. De bliver svage, kan ikke længere overskue deres daglige liv og har brug for hjælp.

LÆS OGSÅ: Min mand vil ikke gøre noget ved sit dårlige humør

Hvad gør man så, når man hele livet har været barnet i den relation? Jeg tror, at det er fodfæstet i præcis de nye roller, din mor og du har svært ved at finde. Og jeg tror, at I bedst finder dem, hvis du stopper med at føje din mor og hendes luner og i stedet tager voksenhatten på og viser vejen.

Det er svært at skulle forlade et hjem, man har boet i hele sit liv, men det er jo åbenlyst der, din mor er nu. Hun ved inderst inde godt, at hun ikke magter hus og have, men hun har så svært ved at give slip på den del af sit liv.

LÆS OGSÅ: Jeg orker ikke min venindes brok

Det limbo må du hjælpe hende ud af ved at kræve handling. Alliér dig med din flinke bror og få taget den nødvendige samtale med din mor. En samtale, hvor I forklarer hende, at tingene ikke kan fortsætte som nu. I bliver slidt ned, du kan ikke holde til, at det fortsætter på denne her måde, noget skal ske.

I skal selvfølgelig vise jeres mor omsorg, men I skal også holde fast i, at hun ikke længere er i stand til at blive boende i huset og derfor må flytte i en mindre lejlighed eller eventuelt i en beskyttet bolig af en slags. Og, ja, det vil være hårdt for hende, men mind din mor om, at hun får et mere overskueligt liv et sted, hvor hun forhåbentlig kan få den praktiske hjælp, hun lader til at have brug for.

Skriv til Vibeke

Vibeke_2018efterår.jpg

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. Du har også mulighed for at ringe hver tirsdag kl. 10.00-12.00 på tlf. 30 85 19 68.

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i de sidste 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med- og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.

Se, hvad vi ellers skriver om: Brevkasse, Familieliv og Mor