Kære brevkasse: Hvad stiller jeg op med min vrede søster?

Hjemmets brevkasse

Jeg er 49 år og lillesøster i en søskendeflok, der oprindeligt bestod af tre piger, men nu er vi kun to tilbage, da vores ældste søster døde efter lang tids sygdom forrige sommer. Min nulevende storesøster reagerede efterfølgende meget aggressivt mod mig, og jeg ved godt, at det var hendes måde at håndtere sorgen på, men hun blev så vred på mig over, at jeg bare trak mig ind i mig selv, og ikke kunne tale om det i lang tid.

Hun kaldte mig følelseskold og kom med så mange sårende bemærkninger om, at jeg aldrig havde været der for vores søster. Ja, hun gik faktisk så langt, at hun skrev til mig og bad mig om at holde mig væk efter begravelsen, som hun også helt og aldeles overtog og arrangerede uden at involvere mig.

Jeg er slet ikke så stærk som hende, og derfor endte det også med, at jeg trak mig endnu mere ind i mig selv, og alt, der var tilbage efter begravelsen, var alle de grimme ord, der ikke kunne trækkes tilbage igen. Det er nu flere måneder siden, jeg sidst har set eller hørt fra hende. Jeg synes egentlig selv, jeg har haft rigeligt at gøre med at bearbejde min egen sorg over min søsters død, men jeg har det også dårligt med, at jeg ikke var der.

Nu har jeg modtaget et brev fra min søster. Hun skriver, at hun synes, jeg skal komme på besøg, så vi kan få talt ud, men hun skriver også en masse bebrejdelser.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Skal jeg opfordre min veninde til skilsmisse?

Jeg vil gerne have et godt forhold til min eneste tilbageværende søster, men jeg synes ikke, at jeg vil mødes på en forudsætning om, at det er mig, der skal undskylde og hende, der skal bebrejde. Derfor har jeg tøvet med at svare hende. Jeg er simpelthen bange for at vi skal ryge tilbage i de gamle roller, hvor hun dominerer, og jeg bliver den krybende og bange, der ender med at lade hende styre det hele.

Vibeke Dorph svarer

Sorg har mange ansigter og mange måder at give sig til kende på, det ved alle vi, der har mistet. Mens nogle har brug for at tale om deres tab og give udtryk for de svære og voldsomme følelser, der vælter rundt i dem, så er der også rigtig mange, der som du har brug for at være alene med sorgen.

Der findes ingen „rigtig" måde at sørge på, og af den grund er det tåbeligt af din søster at bebrejde dig, at du ikke sørger på samme måde som hende. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at din søsters vrede også er en del af hendes egen sorgproces. Hendes afmægtighed over at have mistet jeres søster har gjort hende aggressiv og vred. Den vrede har hun så vendt mod dig, og det er ubetænksomt af hende.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Må jeg kontakte min syge barndomsveninde efter mange års stilhed?

Derfor synes jeg, at du skal starte med at skrive til hende, at jo, du vil gerne mødes, men ikke hvis det kun er for, at hun igen skal bebrejde dig, for det kan du ikke holde til. Skriv også, som du gør det til mig, hvor svært du også har haft det med jeres søsters død, og at din måde at sørge på blot er anderledes end hendes.

Hvis din søster er et ganske almindeligt fornuftigt menneske, vil hun forstå det. Bliver hun ved med at bebrejde dig, ja, så hold dig for din egen skyld væk, indtil hendes urimelige vrede mod dig er erstattet af sund fornuft.