Kære brevkasse: Skal jeg opfordre min veninde til skilsmisse?

Hjemmets brevkasse

Jeg har en god kollega, som jeg i det sidste år er kommet tæt på, fordi vi er begyndt at dyrke sport sammen et par gange om ugen. Vi er begge to i slutningen af 40'erne med børn, der enten er eller er på vej til at flytte hjemmefra.

Min veninde er et sødt og hjælpsomt, men også ret privat menneske. På det seneste er hun dog begyndt at dele sine tanker og følelser med mig om sit åbenbart meget problematiske ægteskab.

Sagen er, at hun og manden i løbet af årene har haft mange store konflikter. Dette er tiltaget i de seneste år, hvor hendes mands humørsvingninger er tiltaget. Det bevirker, at de kan have hele weekender, hvor han stort set ikke taler til hende, og hvis han gør, er det for at beklage sig over, at hans liv går til spilde, at de aldrig oplever noget, og at han er træt af ægteskabet. Jeg har mødt ham et par gange. Her har han altid været smilende og rar, sådan er han over for alle, siger min veninde – men altså ikke derhjemme.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Skal min stedmor ødelægge min store dag?

I begyndelsen lyttede jeg og forsøgte nok at glatte problemerne ud, for tingene går jo op og ned i et forhold. Men helt ærligt, så synes jeg efterhånden, at deres forhold lyder rædselsfuldt, og at hun virker tynget, træt og ulykkelig. Jeg ved, at de har forsøgt alt muligt, også terapi, for at få liv i deres forhold, i få perioder lader det da også til at gå nogenlunde, men så er den gal igen.

Jeg bryder mig ikke om at blande mig for meget i andre menneskers liv, men nu er jeg der, hvor jeg mest af alt har lyst til at sige min ærlige mening og foreslå hende skilsmisse, men er det at gå for langt?

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min kæreste siger, at han har brug for tid uden mig

Vibeke Dorph svarer

Et forhold er, som du selv skriver, i perioder hårdt arbejde, hvor det mere handler om at holde ud end at holde af. Personligt har jeg det sådan, at det er en del af arrangementet, det er jo ikke uden grund, at det hedder i modgang såvel som i medgang. Når man holder ud, er det vel, fordi man tror på, at det nok skal blive godt igen. For hvorfor skulle det ikke det, når det er det, man vil, og ved, at det samme gælder for ens partner?

Nu lyder det, som om det er det sidste, der er problemet her. For det lader ikke til, at din venindes mand bekymrer sig om, hvordan hans dårlige humør går ud over hans kone. Manden har for længst kastet håndklædet i ringen, men er åbenbart for fej til at tage konsekvensen.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvordan kunne jeg elske en mand, der var så overfladisk?

For det er ikke i orden at gå og beklage sig over, at han er træt af deres forhold, hvis han ikke enten går eller gør noget ved det. Det er nemlig det, man gør, når man er et ordentligt menneske, og det er tarveligt over for din veninde, at han bliver hængende og plager hende med sit ukonstruktive ynk.

Derfor synes jeg, at det på tide, at du ærligt fortæller din veninde, hvad du mener, og ad den vej støtter hende i at komme ud af sit ægteskab. På den måde får hun nemlig mulighed for at nyde livet enten i sit eget gode selskab eller med en partner, der gider investere i et forhold i stedet for konstant at arbejde på at destruere det.