Kære brevkasse: Vores overbo har forvandlet vores liv til et helvede

Hjemmets brevkasse

Vi bor i en ejendom, hvor det er tilladt at holde en hund eller kat. Vi har selv en pensioneret jagthund på 10 år, og cirka halvdelen af beboerne her har da også hund eller kat.

I vores husregler står, at hvis de er til gene for naboerne, skal der sendes tre skriftlige klager med begrundelse, hvorefter folk kan blive opsagt eller blive bedt om at afskaffe dyret. Det, synes jeg, er den allersidste løsning, og det har heldigvis heller aldrig været et problem i de lidt over syv år, vi har boet her.

Men for lidt over et halvt år siden fik vi en ny overbo – en ung, enlig mor med en lille dreng på syv år. Hun anskaffede sig kort tid efter indflytningen en hundehvalp. Vi tog naturligvis vel imod den lille, ny hvalp og gav gode råd til opdragelse, hundetræning og renlighedstræning, da vi mødte dem første gang i gården. Det er dog tydeligvis prellet fuldstændigt af.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min veninde vælger mig altid fra, og det gør mig ked af det

Dels tog hun alle tæpperne af gulvene, og lod hunden besørge inden døre. Det betød, at al lyd ovenfra var som at have det direkte i vores egen stue, og den lille søde hvalp er nu en evigt gøende stor hund, der gør vores hverdag til et helvede. Ikke mindst, fordi den også får vores egen hund til at blive urolig.
Min mand arbejder meget hjemmefra, og han har fuldstændigt fået smadret sin arbejdsro, hvilket resulterer i jævnlige irritationsudbrud fra hans side, hvilket jeg aldrig har oplevet før.

Vi har været oppe og forsøge at forklare hende om problemet, men vi kan jo ikke få en gøende hund til at stoppe, og derfor er problemet der stadig. Min mand synes, at vi skal klage til boligselskabet nu og her, mens jeg bare slet ikke kan udholde tanken om en nabokrig, så jeg foreslog ham, at vi i første omgang skrev til dig.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Kan jeg tillade mig at "slå op" med min veninde?

Vibeke Dorph svarer

Jeg ville helt klart starte med at forsøge at få jeres problem løst direkte med jeres overbo. For mig lyder det, som om sagens alvor slet ikke er gået op for hende. Måske er hun selv på arbejde hele dagen og derfor uvidende om, at hendes hund mistrives og gør, når den er alene hjemme. Måske ved hun – som desværre alt for mange mennesker – for lidt om, hvordan man opdrager og behandler en hund.

Lige meget hvad, er det på høje tid, hun bliver sig opgaven bevidst. Som hundens ejer er det hendes opgave at få styr på sin hund. Jeres opgave er at få hende til at forstå, hvor alvorligt problemet er, og nok også, hvor alvorlige konsekvenser det kan få, hvis ikke hun gør noget ved det.

I må derfor derop igen, og lad de flinke miner blive hjemme. Fortæl hende om generne. Fortæl hende, at det er umuligt for din mand at arbejde hjemme, som tingene er, fortæl, at I er ved at blive sindssyge, og at det samme gælder for jeres gamle hund. Tag hende evt. med ned i jeres lejlighed, og lad hunden blive deroppe, så hun selv kan opleve, hvilket støjhelvede I lever i.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvordan forfølger man sine drømme, når man ingen har?

Vær venlige, men også meget kontante og kræv handling nu. Her kan I godt byde ind med gode råd, men husk igen, det er hendes hund og derfor hendes ansvar at få styr på den. Og så skal I naturligvis også forlange, at hun får lagt nogle tæpper på de gulve.

Alt efter, hvordan hun reagerer, så fortæl hende også, at den sidste udvej hedder, at I klager, og hvad det kan afstedkomme. Det vil I selvfølgelig meget nødig, men det kan blive nødvendigt, hvis hun ikke selv tager ansvar. For det har både I og ikke mindst den stakkels hund krav på, at hun gør.