Jeg under ikke min eksmand vores datters kærlighed

Spørgsmål om ambivalente følelser og dårlig samvittighed

Det her er et lidt mærkeligt brev at sidde og skrive, for jeg skriver med en dårlig samvittighed over hovedet.

Jeg blev skilt for små to måneder siden og har sammen med min eksmand en datter. Jeg har været meget alene med vores datter, siden hun blev født (hun er nu knap ti måneder), da min eksmand prioriterede sit arbejde frem for sin familie.

Det "problem", jeg sidder med nu, er, at selvom vores datter ikke har set meget til sin far gennem sit korte liv, bliver hun altid, glad når han kommer, og dette kan gøre mig vred og frustreret.

Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvordan kan du blive så glad for at se en mand, du næsten ikke har set noget til i dit liv?

LÆS OGSÅ: Jeg er blevet forelsket i min veninde

På en måde føler jeg, at hun bliver lige så glad, når hun ser ham, som når hun ser mig, selvom det er mig, som har været i hendes liv 24/7, lige siden hun blev født.

Det virker nok lidt umenneskeligt, at jeg kan sidde med denne følelse, for jeg burde jo blive glad for, at vores datter bliver glad for at se sin far, men en lille del af mig gad godt, at hun var bare lidt tilbageholden og reserveret. En del af mig er også bange for at blive valgt fra af min datter – at hun hellere vil sin far.

Men hvis det er sådan, det bliver, så kan jeg jo ikke lave om på det alligevel. Hvordan kan jeg få vendt den her dårlige bølge, jeg er på vej ind i?

Vibeke Dorph om at håndtere de grimme følelser

Først og fremmest så synes jeg, at du allerede er ved at få vendt, det, du kalder for "den dårlige bølge" ved netop at være opmærksom på, at det er dig og ikke dit barn eller hendes far for den sags skyld, der har et problem her.

For at tro og forvente at ens lille barn nærmest er en følelsesmæssig forlængelse af én selv og derfor også burde agere og føle, som man selv føler, det er en usund vej at begynde at gå ned ad.

Jeg har selv været igennem en skilsmisse, så jeg kender alt til de voldsomme og grimme følelser, der følger i kølvandet på én sådan. De kan være svære at håndtere, de følelser, ja, men det er bare vigtigt, at man netop ikke inddrager sine børn i dem.

For jeres datter er rigtig nok jeres ansvar, men hun er altså også et helt unikt menneske og helt sin egen, og hun har ret til at vokse op som sådan uden at skulle belemres med jeres konflikter.

Dem må I selv løse, for når I er voksne nok til at få et barn, så må I også være voksne nok til at løse jeres egne problemer selv.

LÆS OGSÅ: Min mand vil leve i et åbent forhold

At du føler, som du gør lige nu, det er helt i orden og naturligt. Dine "grimme" følelser må gerne være der, det, som vil være sygt og langt fra i orden er, hvis du begynder at handle på dem ved f.eks. at forhindre din eksmand i at se og elske sit barn eller på anden måde forsøge at ødelægge deres forhold.

At forhindre sit barn i at elske sin mor eller far, det er nemlig en af de største forbrydelser, man som forældre kan begå.

I stedet vil jeg opfordre dig til at bruge din tid og kræfter på at passe på dig selv og give dig selv en masse omsorg, således at du kommer videre som et helt og sundt menneske, der ikke skal døje med mindreværd og jalousi i forhold til hverken dit barn eller din eksmand.

Jeg fornemmer på din mail, at det også er den vej, du selv vil, og det skal nok lykkes, for du lyder i bund og grund til at være et ordentligt menneske og en rigtig dejlig mor.