Kære brevkasse: Min veninde vælger mig altid fra, og det gør mig ked af det

Hjemmets brevkasse 

Jeg er en kvinde i 40’erne, der har en veninde, som jeg har holdt kontakt med siden skoletiden. Vi ses ikke så tit, for da hun i sin tid mødte sin mand, var det hans omgangskreds, der blev valgt til, mens vi, hendes gamle venner, røg ud i kulissen.

Jeg har dog selv siden gjort mit for, at vi holdt kontakten. Jeg har altid holdt meget af hende, selvom jeg også i sin tid følte mig valgt fra.

Min veninde og jeg ses på tomandshånd en gang ca. hver tredje måned. Jeg har mødt hendes mand et par gange, han har da virket flink, men han har aldrig givet udtryk for, at han ønskede at lære hverken mig eller min familie nærmere at kende. Jeg ved, de har et aktivt socialt liv, men vi er aldrig blevet inviteret med til noget hos dem, selvom vi bor i den samme by.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Kan jeg tillade mig at "slå op" med min veninde?

Min veninde har nu fået en kedelig tendens til at aflyse vores aftaler ofte ganske kort tid før, vi skal mødes. Forrige gang handlede det om, at hendes mand havde inviteret nogle mandevenner hjem, hvor hun skulle hjælpe til, så hun måtte droppe vores aftale.

Det blev jeg ked af. Vi havde aftalt datoen mere end to måneder før, hvorfor han så absolut skulle have gæster samme dag, som vi skulle mødes, undrede mig faktisk lidt.

Nu har hun så igen aflyst en aftale, denne gang med mindre end to dages varsel. Forklaringen lød, at de skal have deres børn og hans forældre til middag. Da jeg forsigtigt spurgte om, hvorfor det lige behøvede at være på samme dag, som vi skulle mødes, lød svaret, at det var svært at få samlet familien.

Jeg må ærligt talt indrømme, at jeg (igen) blev både vred og ked af det, for jeg føler, at jeg slet ikke tæller og bare er sådan en, man kan vælge til og fra. Samtidig har jeg svært ved at sige noget, for jeg har ikke lyst til at være hende den sure, som min veninde så skal have dårlig samvittighed over for. Har du et råd?

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvordan forfølger man sine drømme, når man ingen har?

Vibeke Dorph svarer

Jeg kunne ikke selv drømme om at ofre mine venskaber for en mand, men jeg har – som du – oplevet venner, der pludselig droppede alt og alle, fordi de mødte en kæreste, der helt og aldeles fik lov til at sætte kursen for deres sociale liv.

Jeg har altid fundet det lidt uhyggeligt og skræmmende, at ellers selvstændige mennesker kunne finde på at opgive deres eget liv på den måde, men sådan er vi så forskellige.

For mig lyder det da også mærkeligt, at din veninde gentagne gange aflyser jeres aftaler, og at det hver gang har noget med hendes mand at gøre. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det – måske ubevidst – er ham, der stikker en kæp i hjulet for jeres samvær.

Du er stort set den eneste ven, hun har tilbage, så hvorfor skal han absolut lige have sine mandevenner på besøg, den dag, hvor I for længe siden har lavet en aftale om at være sammen? Og hvorfor skal de partout samle familien den dag, I to skal ud?

Hvad han har gang i, ved vi ikke, vi ved kun, at hun åbenbart retter ind og i den forbindelse vælger dig fra.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvorfor skal jeg forsvare, at jeg bor alene?

En klog person har sagt, at man bliver behandlet som en gulvmåtte, hvis man opfører sig som en sådan, så det synes jeg, du skal holde op med. Mellem linjerne i dit brev, fornemmer jeg nemlig, at du har brug for at opleve, at din veninde viser, at hun også prioriterer jeres venskab.

Derfor synes jeg, at du næste gang, I skal lave en aftale, gør hende opmærksom på, at du også har ting i dit liv, du skal, så når I laver en aftale, så holder I den. Det kan medføre, at hun retter op på tingene og måske også efterfølgende fortæller dig lidt mere om sit ægteskab, hvilket kun vil være godt for jeres fortrolighed.

Det kan desværre også medføre, at hun fortsætter sin slingrekurs og føjer sin dominerende mand. Gør hun det, ja, så er det da trist, men så har du i det mindste markeret over for hende og ikke mindst over for dig selv, at du ikke bare er sådan en brug og smid væk-ven, men en ordentlig en af slagsen, der forventer at blive behandlet derefter.