GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Vibeke Dorph
Vibeke Dorph

Vibeke Dorph om at kunne sige nej

Kære Vibeke: Jeg vil ikke blandes ind i deres problematiske liv

Hvordan fortæller jeg mine naboer, at jeg ikke er interesseret i at omgås dem, spørger en læser i denne uges brevkasse.

For et par måneder siden fik jeg nye naboer i min opgang, og de var vældig søde til at komme og hilse på med en flaske rødvin og en blomst.

Jeg inviterede dem ind, men det gik dog hurtigt op for mig, at det er et par med mange problemer. Manden ser jeg næsten aldrig – han har et alkoholmisbrug og holder sig mest for sig selv. Han er ikke voldelig, men bare uengageret i deres liv, når han drikker.

Det er altid følgerne af hans misbrug, der får konen til at ringe på min dør. Det værste er egentlig, at når jeg har lagt øre til hendes problemer og kommet med råd, så er de lige pludselig gode venner og nyforelskede igen, så jeg føler mig egentlig også lidt misbrugt.

Nu har de så inviteret til fest, og konen sagde, at de havde inviteret mig, fordi de synes det var synd for mig, at jeg altid er alene. Jeg har det faktisk fint med at være alene og har virkelig ikke lyst til at komme til den fest. Jeg kender ikke deres venner, og jeg har ikke lyst til at lære dem at kende, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det uden at røbe, hvad det egentlig handler om, nemlig at jeg helst var fri for dem begge. Hvad pokker stiller man op i den situation?
O.P.

LÆS OGSÅ: Kære Vibeke: Skal jeg fortælle om min fætters hemmelighed?

Vibekes svar

Jeg tænker, at du i dit forsøg på at være en god nabo helt overser, hvordan dine nye naboer tramper og maser sig ind over din mentale matrikel fuldstændig ligeglade med dig.

De har deres eget lille højdramatiske forhold kørende, hvor de skændes og skilles for så at forsones igen. Her har du så ufrivilligt fået tildelt rollen som hende, der lægger øre til konens tårvældede jammer, hvorefter parret for 1.000 gang forsones igen, og sådan vil det helt sikkert fortsætte.

Kort sagt, de er et kedeligt par, du hurtigst muligt skal få smækket døren i over for, og at de dybest set ikke kender dig, vidner hendes bemærkning om, at du sidder for meget alene, for hvad ved hun om dig og dine lyster? Spørger hun nogensinde ind til dig mellem sine teatralske og grådfulde tirader – det kan jeg ikke forestille mig, så du skylder hende ingenting.

Af den grund ville jeg da netop benytte festinvitationen til at få gjort parret opmærksom på din glæde over eget selskab og din ulyst til at lære dem og deres venner nærmere at kende. Det gør du ved at takke nej til at komme og lade være med at komme med en undskyldning for det. Spørger de, så sig det, som det er. At du er et privat menneske, der holder meget af dit eget selskab, så kan de jo tænke lidt over det.

Fører det ikke til de ønskede konklusioner hos dem, så må du begynde at være lidt mere beslutsom, før du slår døren op. For husk på, du har ret til at takke nej til besøg af mennesker, der dybest set kun misbruger dig i et træt og latterligt parforholdsdrama, og som dybest set er fuldstændig ligeglade med dig.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. Du har også mulighed for at ringe hver tirsdag kl. 10.00-12.00 på tlf. 30 85 19 68.

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Se, hvad vi ellers skriver om: Venner