"Jeg føler mig låst fast i det klassiske parforholds-setup"

– Magien er ligesom forsvundet, Luise.

Anne, en smuk kvinde i starten af 40’erne, har opsøgt mig, fordi hun føler, at hendes ægteskab står i stampe. Hun kan ikke længere mærke den mand, som hun i sin tid var så drønforelsket i, inden der med årene gik børn, madpakker og hverdagstrummerum i den.

– Måske er det tid til at komme videre? spørger hun mig forsigtigt og tøver lidt, inden hun selv fortsætter:

– Åh, jeg ved det ikke, men jeg føler bare, at jeg er låst fast i det her klassiske parforholds-setup, hvor vi ligeså langsomt glider mere og mere fra hinanden. Jeg tænker hele tiden på, om der findes noget andet og mere derude, og samtidig er jeg bange for at miste det, jeg har …

Jeg forstår så uendeligt godt, hvad det er, Anne fortæller mig. Og det gør jeg, fordi jeg på mange måder har været i hendes sted. I et vadested mellem det trygge og velkendte og lysten til at gå nye veje.

Lynet slog ned

Tilbage i september 2015 kastede jeg mig ud i det, jeg kalder for Kærlighedseksperimentet, fordi lynet slog ned i mit hjerte. Det gjorde mig klar over, at jeg var tæt forbundet med denne ”anden mand” og gav mig momentant tanken om, at jeg skulle forlade både ægtemand og børn og få mig en anden kæreste.

Jesper og jeg havde egentlig et godt liv, både intimt og i dialogen, men pludselig begyndte jeg at skrælle i nogle af lagene inde i mig selv, og da Mads så pludselig kom ind i billedet, kunne jeg mærke, at han ”vakte” noget i mig, som jeg havde pakket væk.

Jeg har gennem mit liv og arbejde erfaret, at vi alle er bange for at blive ekskluderet og ikke blive socialt accepteret, og derfor tilpasser vi os vores omgivelser stille og roligt. Vi lægger flere og flere lag på os selv, og når vi bliver 30+, er der lige pludselig langt ind til kernen. Jeg tror, det var det, der begyndte at banke på hos mig. Det var en længsel, som udmøntede sig i behov.

Men tanken om at forlade alt det, jeg havde, blev udfordret af min datter på fire år, der så på mig med store øjne og sagde: ”Du skal da ikke have en anden kæreste – vel?”. De ord borede sig dybt ind i mig og fik mig til at fremstamme ”nej – men jeg tror, at jeg skal lære noget om kærlighed.”

Mads, Jesper og vores børn

For mig blev løsningen en alternativ familieform, hvor vi alle bor under samme tag: Jesper og jeg, vores to børn, samt Mads og hans datter. Mads er min kærlighedsrelation. Jesper og jeg deler stadig efternavn, vi er stadig gift, men vi har taget et aktivt fravalg af en seksuel relation. Mens andre holder fast i illusionen om, at deres liv er perfekt, selvom virkeligheden ser helt anderledes ud, så har vi valgt at agere på det.

Hos os har familien fået en anden form, og den form fungerer for os.

Da jeg sidder her med Anne overfor mig, forstår jeg derfor tydeligt, hvad det er, der rører sig i hende. Jeg forstår hendes længsel, drømme og frygt for at tabe det hele på gulvet. Jeg kan ikke fortælle hende, hvad hun skal gøre, for det ved kun hun.

Men jeg fortæller hende, at vi mennesker tit glemmer, at vi kun kan få den ægte og sande kærlighed frem, hvis vi tør stå ved os selv og vores længsel. Og det kræver mod, fordi vi risikerer at såre andre. Vi risikerer også, at andre vælger os fra. Det vigtigste og sværeste i denne lektie om kærlighed, som jeg selv har været igennem – og som Anne nu står midt i – det er at stå ved sig selv.

– Hvis vi virkelig skal lære om kærlighed og turde leve livet som et kærlighedseksperiment, så skal vi starte med os selv, uagtet hvor frygtindgydende det kan være. Og det skal du også, siger jeg til hende.

– Start med dig selv. Spørg dig selv om, hvad du længes efter, og find modet frem til at sige det højt.
Hvor Annes kærlighedsrejse ender, det må tiden vise. Min egen er også stadig i fuld gang.