Min bedste ven er en mand: "Alle har spurgt, hvorfor vi ikke er kærester"

Første gang jeg mødte Andreas, blev jeg overrasket over, hvor nærværende han var. Han spurgte til, hvem jeg var, og var god til at lytte. Han var alt andet end overfladisk. Det overraskede mig, for vi var på en skiferie, hvor der var fest og ballade. Andreas er ikke følsom på en piget måde; han kan sagtens give mig sin mening råt for usødet, hvilket jeg sætter pris på. Det er nogle gange det, jeg har brug for. Men han er et meget betænksomt menneske. Så sent som i går sendte han en sød besked til min datters etårsfødselsdag, og det gjorde mig glad.

Alle har spurgt, om vi ikke skulle være kærester. Vi har været venner, mens vi begge var single, og der har det sikkert virket oplagt – for andre. Der har bare aldrig været den slags kemi. Der er en dyb kærlighed mellem os, der bygger på loyalitet og tillid. Vi betror os til hinanden og kommer i dybden, men det er noget helt andet end et kæresteforhold. Vi har lavet mange ting sammen; rejst, festet og bare hængt ud. Vi kan virkelig godt lide hinandens selskab.

Min kæreste er gode venner med Andreas. Det ville føles vildt mærkeligt, hvis de ikke kom ud af det med hinanden. Sidste sommer var vi på ferie sammen alle tre plus min og min kærestes datter, så det har ikke ændret vores venskab specielt, at jeg har fået en familie. Vi taler stadig om alt det, der er vigtigt i vores liv, og bruger hinandens feedback til at udvikle os som mennesker.

Andreas og jeg er begge i kontakt med vores mandlige og kvindelige sider. Jeg kan godt gå til Andreas, hvis jeg vil have en mands holdning til et spørgsmål, men det er ikke altid, jeg får det svar, jeg vil høre. Han kan sagtens være hård i sine udmeldinger. Jeg må gå til nogle andre, hvis jeg vil have det bløde svar. I virkeligheden tror jeg ikke, der er så stor forskel på mænd og kvinder. Der er forskel på individer. Jeg kan også selv være den, der giver det hårde svar. Vi er langt mere ens, end vi er forskellige. Det har aldrig føltes fremmed for mig at have en mandeven, men jeg er også opvokset med tre brødre alene hos vores far.

Vi kan sagtens provokere hinanden, men vi har aldrig været uvenner. Uvenskab opstår ofte, fordi man bliver skuffet eller overrasket over noget, den anden gør. Det kender vi simpelthen hinanden for godt til at komme ud i. Vi kan sagtens blive irriterede på hinanden, for eksempel på rejser, hvor det er let at blive træt eller gå sukkerkold, men det hænger aldrig ved.

Vi går i de samme cirkler og har de samme vaner. Også de dårlige. En dag gik jeg ind på en café, hvor jeg mente, at jeg havde glemt mit dankort. Tjeneren kiggede i skuffen, og der lå Andreas' nøgler. Han havde været samme sted samme dag og været ligeså glemsom.