Kære dig, der sidder med hovedet begravet i eksamensbøgerne og frygter det værste...
Sarah blev "bims i hovedet" af det karakterpres, hun følte som jurastuderende, og har et budskab til alle dem, der sveder over eksamen i disse dage.
Kære dig, der sidder med hovedet begravet i eksamensbøgerne og frygter det værste.
Det skal nok gå. Du skal nok blive til noget. For det er ikke det 2-tal, 4-tal eller 7-tal, der afgør, om du klarer det godt her i livet.
Det er min historie forhåbentlig et bevis på.
Jeg brugte en stor del af min studietid på at have ondt i maven og frygtede virkelig, at jeg aldrig ville få et godt job eller studiejob, hvis ikke jeg fik de gode karakterer.
Jeg vidste fra start af, at karaktererne fyldte ekstremt meget på jurastudiet, og at de har stor betydning for dine jobmuligheder både under og efter studietiden.
Mange på jura drømmer om at arbejde for de store advokatkontorer, og her er et højt gennemsnit adgangsbilletten til en jobsamtale, så der er virkelig stor konkurrence.
Et 4-tal slog mig helt ud
Derfor knoklede jeg simpelthen røven ud af bukserne det første år.
Jeg kom ind på studiet via kvote 2 og følte nok, at jeg havde endnu mere at bevise. Jeg var til alle timerne, og jeg læste så meget, som døgnets timer overhovedet tillod, mens jeg arbejdede som studentermedhjælper på et advokatkontor ved siden af.
Jeg blev helt bims i hovedet til sidst, og det kom der intet godt ud af.
Min første eksamen endte med et 4-tal, og det slog mig fuldstændig ud. For jeg syntes virkelig, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne, og det var bare ikke godt nok.
Følelsen af, at jeg knoklede på min bachelor og samtidig ikke fik specielt gode karakterer, var virkelig demotiverende.
Ubehagelig sladderstemning
Men skuffelsen var egentlig ikke det værste.
Det værste var den kultur, der var på studiet, hvor folk virkelig kørte hinanden op. Der blev snakket meget i krogene om, hvem der havde fået hvad i hvilke fag, og det var lidt som at gå i gymnasiet igen. Hvis det rygtedes, at du havde fået en dårlig karakter i et vigtigt fag, oplevede jeg, at du nærmest blev socialt udstødt.
Det virkede i hvert fald enormt ubehageligt og voldsomt på mig.
Jeg opsøgte en studievejleder og fortalte, at jeg havde det svært med det karakterpres, der var på studiet, og hun forsikrede mig om, at jeg lå fuldstændig gennemsnitligt, og at mange andre studerende havde det ligesom mig.
”Hvis du vidste, hvor mange der kommer herind hver eneste dag og siger præcis det samme”, sagde hun.
LÆS OGSÅ: Mine 12-tals-veninder er på dagpenge, mens jeg som 2-tals-pige fik drømmejobbet som færdiguddannet
Det at få at vide, at jeg ikke var alene, hjalp mig meget. Jeg fik også nogle teknikker til, hvordan jeg skulle gå og læse til eksamen, og da jeg fik lov til at vælge flere egne fag på kandidaten, begyndte jeg at få flere succesoplevelser og genfandt langsomt studieglæden igen.
Mere end et tal
Jeg endte med et meget middelmådigt gennemsnit på et studie, hvor karakterer betyder ekstremt meget, men historien ender lykkeligt.
For min arbejdsgiver har heldigvis været mere optaget af den erhvervserfaring, som jeg havde fra studiejobs, frivilligt arbejde osv., og gik frem for alt mere op i, hvem jeg er som person, end hvad der står på mit karakterblad.
Og den person er meget mere end tal.
Det er en person, der ikke have snittet til at komme direkte ind på jurastudiet og derfor tog en 2-årig samfundsfaglig basisuddannelse på RUC efterfulgt af et års fuldtidsarbejde på et stort advokatkontor. En person, der derfor lærte noget om tværfagligt gruppearbejde og mødte en masse dejlige mennesker, heriblandt nogle af sine bedste venner, og aldrig ville have været den ”omvej” foruden, selvom det var træls dengang, gennemsnittet ikke slog til.
Den person har aldrig manglet jobs som færdiguddannet og er én af dem i sin omgangskreds, der – synes hun selv – har det fedeste job med de mest selvstændige arbejdsopgaver og en højere løn end de fleste nyuddannede.
Drop karakterræset
Så kære studerende: Det skal nok gå.
Jeg synes bestemt ikke, at man skal hylde middelmådigheden eller dovenskaben, men jeg synes, at der er kommet alt for meget fokus på karakterer i dag, for relevant erhvervserfaring og livserfaringer er mindst ligeså vigtige som dit karakterblad.
Jeg har stor respekt for det flid og det hårde arbejde, der ligger bag 12-tallerne, og det er kun naturligt og retfærdigt, at de her mennesker i nogle situationer kommer forrest i køen, når det gælder studiepladser og de gode jobs. Særligt inden for mit fag kommer man ingen vegne ved at være doven eller mangle teoretisk ballast, så man er nødt til at åbne skolebøgerne, heldigvis.
Men det er altså mindst ligeså vigtigt, at man får noget praktik bag det teoretiske og får talt med nogle mennesker ude i ”det virkelige liv.”
Mit råd til alle unge mennesker er derfor: Drop karakterræset, gå efter det, du brænder for, og gør det på den måde, som giver mening for dig. Husk, at du har et liv uden for studiet og husk frem for alt at nyde livet – hvad enten du gør det ved at feste, rejse, dyrke sport eller være sammen med din kæreste, din familie eller dine venner.
Du skal nok nå derhen, hvor du gerne vil, så længe viljen og troen på, at du kan, er der.
God sommer herfra!
Sarah Maria Friis Steine
- blev færdig med jurastudiet i 2015 og arbejder nu som virksomhedsjurist i Amgros - en indkøberorganisation, som køber medicin og medicinsk udstyr til danske sygehuse. Hun er desuden under uddannelse som advokat.